Kikkert
112 produkter
112 produkter
112 produkter
112 produkter
Kikkerten er naturentusiastens bedste ven! Du kan ikke gå på opdagelse i naturens forunderlige verden, uden at du har den med på tur. Her hos Naturbutikken.dk finder du et stort udvalg af forskellige varianter, som passer lige præcis til de gøremål, du har. Prisen og kvaliteten varierer fra kikkert til kikkert, så du kan finde noget, uanset om det er garvet naturkender eller blot ønsker at kaste kærligheden på en ny hobby. Vi forhandler desuden alle de kendte mærker, så hvad end du foretrækker Swarovski, Kowa eller Steiner, kan du her på siden finde lige præcis den kikkert, du søger. Du finder de forskellige varianter i forskellige farver, så du kan skræddersy det look, du føler, der kendetegner dig.
Her på siden finder du desuden juniorudgaven, så du på en ordentlig måde kan introducere dine børn og børnebørn til den vidunderlige verden, der ikke kan ses optimalt med det blotte øje. En kikkert er den perfekte gave til konfirmationen, fødselsdagen eller julen. Du finder også den smarte og funktionelle lommekikkert, som er nem at gå rundt med, uanset hvor henne i verden du befinder dig. Det er således det perfekte redskab til f.eks. fugleentusiasten, der kaster sine øjne på en sjælden fugl i løbet af sin gåtur rundt i parken. Du finder her også den typiske kompakte håndkikkert, der er ideel til brug på de længere ture, hvor du har behov for et knivskarpt billede af alle naturens små facetter og detaljer. Her er der altså kort sagt en kikkert for enhver smag!
I vores store udvalg, kan det være en svær opgave at vælge en kikkert. Hvor dyr eller billig skal den være? Skal den være lille eller stor? Og hvad skal forstørrelse- og objektivdiameteren være? Hvad er højt, og hvad er lavt? De to tal er angivet i millimeter fx 10×33. Forstørrelsen, som er det første tal, angiver bredden af synsfeltet og dybdeskarpheden. I grov træk giver en større forstørrelse et detaljeret billede, men et smalt synsfelt. En mindre forstørrelse giver et bredt synsfelt, men få detaljer. Det andet tal, objektivdiameteren, afgør i stor grad mængden af lys, der kommer ind i din kikkert. Dette har især en stor betydning ved mindre gode lysforhold. De forskellige faktorer, som blandt andet forstørrelses- og objektivdiameteren, spiller en enorm rolle ift. hvilken kikkert, der er den rette for dig og dine behov. Heldigvis har vi udarbejdet en kikkertguide, hvor du kan få den rette hjælp! Se den ved at klikke her, men tøv heller ikke med at kontakte os, skulle du have spørgsmål eller brug for yderligere vejledning til valg af kikkert.
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på InstagramNaturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.