Hvad er en 10×42 kikkert?
Når en kikkert har betegnelsen 10×42, betyder det, at den leverer 10 gange forstørrelse og har objektivlinser på 42mm.
En objektivstørrelse på 42mm er en god stor linse, som lukker masser af lys ind i kikkerten, hvilket du vil sætte pris på hver gang, du bruger kikkerten, og ikke mindst i de tidlige morgentimer, samt når tusmørket begynder at sænke sig.

Oversigt over en kikkerts komponenter
Mængden af lys, som en kikkert kan modtage, er med til at afgøre, hvor godt et billede, du ender op med at få ud i den anden ende, og her vil en 10×42 kikkert naturligt kunne opfange mere lys end kikkerter med 32mm eller 25mm objektiver.
Hvad egner en 10×42 model sig især til?
Denne størrelse er helt ideel til vådområder og åbne landskaber. Her kommer den ekstra rækkevidde virkelig til sin ret, når du skal artsbestemme fugle eller studere naturen på større afstande, hvor du ikke på samme måde har brug for at fange bevægelser i tæt skov og krat.
10x forstørrelse vs 8x forstørrelse – fordele og ulemper
De flestes umiddelbare tanke, når det kommer til valg af kikkert, er, at den skal have så meget forstørrelse som muligt, men det er ikke altid den optimale løsning.
Hvad er forskellen på 8×42 og en kikkert 10×42?
En model med 10 gange forstørrelse giver dig flere detaljer på lang afstand, mens en 8×42 typisk giver et bredere synsfelt og et lidt roligere billede. En forstørrelse af billedet på 10 gange kræver en rolig hånd, fordi de små finmotoriske rystelser, som vi alle har i større eller mindre grad, bliver mere udtalte, jo højere forstørrelsen bliver, hvilket også er grunden til, at teleskoper monteres på stativer. Valget afhænger af, om du har brug for ekstra rækkevidde eller foretrækker et bredere overblik til at finde fuglene. Du kan læse mere om valg af forstørrelse i vores vejledning.
Man kan godt opøve en mere rolig teknik over tid, efterhånden som man får mere erfaring i felten, men hvis du er nybegynder anbefaler vi generelt, at du starter med en kikkert med 8x forstørrelse.
Er det svært at holde 10x forstørrelse stille?
Det kræver lidt mere af brugeren at holde billedet roligt sammenlignet med lavere forstørrelser, da større forstørrelser forstærker bevægelser. Ifølge Audubons guide til kikkerter bør man vælge forstørrelse ud fra, hvor stabil man er på hænderne, særligt hvis kikkerten skal bruges håndholdt i mange timer af gangen.
Er en håndkikkert 10×42 god i dårligt lys?
Ja, objektivet på 42mm trækker rigeligt med lys ind til de fleste udflugter i dagtimerne. En tilsvarende 8×42 vil dog slippe marginalt mere lys igennem til øjet, hvilket gør den en smule mere tilgivende, hvis du ofte observerer i tidlig dæmring eller meget sen skumring.
Fordele ved en håndkikkert 10×42
En håndkikkert 10×42 er en god allround-løsning til både begyndere og erfarne birdwatchere. Kombinationen af forstørrelse og lysgennemgang gør den ideel fra solopgang til skumring.
En 10×42 kikkert bringer dig naturligvis tættere på de fugle eller andet, du gerne vil observere, end en kikkert med 8x forstørrelse. Det giver mulighed for at nærstudere de mindste detaljer, men en højere forstørrelse kommer med en pris.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren fuglekigger, gælder det dog, at valget mellem 8 og 10 gange forstørrelse er meget individuelt, og den bedste måde at afgøre, om du er til den ene eller anden løsning, er ved at afprøve det – og gerne ude i naturen.
I den forbindelse kan vi anbefale vores egen serie af håndkikkerter med 10×42 specifikationer fra DOF BirdLife, da du her får 60 dages tilfredshedsgaranti. Det betyder, at du kan tage kikkerten med ud og bruge den lige så mange gange, du har lyst til, og på den måde finde ud af om den passer til dig og dine behov.
Hvis du har behov for at få en endnu større forstørrelse, end den en 10×42 kikkert byder på, kan du overveje vores optisk stabiliserede kikkerter, der går helt op til 16 og 18 gange forstørrelse. Her hjælper indbygget stabiliserings-teknologi med at holde billedet roligt på en måde, som det slet ikke ville være muligt rent manuelt.
Ønsker du at kunne komme endnu tættere på fuglene for virkelig at studere de fineste detaljer i deres fjerdragt og se glimtet i deres øjne, så skal du nok kigge på et teleskop i stedet, hvor du kan komme op på både 60 og 70 gange forstørrelse, men så kræver det også montering på et stativ.
Husk at tænke over vægten på din 10×42 kikkert
Vægten på din 10×42 kikkert er også en faktor, du skal tage hensyn til, når du skal vælge den rigtige model, og her er mængden og størrelsen på det indbyggede glas et afgørende parameter.
En kendt tommelfingerregel er, at jo bedre en kikkert er, jo mere glas har den indbygget for at optimere billedet, og jo mere vil den derfor veje.
Hertil kommer, at hvis kikkerten har store 42mm linser vil den som udgangspunkt også veje mere end en kikkert med 32 eller 25mm linser.
De forskellige kikkertproducenter arbejder alle hårdt på at få kampvægten på deres 10×42 kikkerter så langt ned som muligt, men der kan alligevel godt være 300-400 gram forskel på den ene og den anden model, og det betyder noget, hvis du ofte er ude på langvarige ture.
Her kan en krydssele være med til at fordele vægten fra kikkerten bedre og aflaste nakke eller skulder, og den kan samtidig hjælpe dig med at have hænderne fri, når du ikke kigger i kikkerten.
Robust og vandtæt 10×42 kikkert
Vejret skal aldrig være en undskyldning for ikke at tage ud og kigge på fugle, så derfor er alle de 10×42 kikkerter, vi sælger i Naturbutikken, vandtætte og robust byggede.
Mange af vores kikkerter kommer endda med ekstra lang garanti, og på vores egen DOF BirdLife serie af håndkikkerter får du således hele 5 års garanti.
Find den bedste kikkert 10×42 til dine behov
Med 10x forstørrelse kommer du tæt på fugle og dyr og kan nærstudere selv fine detaljer på afstand. Det kræver dog en stødig hånd – i Audubons guide anbefales det, at du overvejer din brug nøje, da høj forstørrelse giver et smallere synsfelt og mere mærbar håndrystelse. Vægten spiller også en rolle, særligt på længere ture. Vi hjælper dig gerne med at finde den bedste kikkert 10×42 til netop din brug – brug vores vejledning eller kontakt os direkte.