Wildlife Garden
74 produkter
74 produkter
74 produkter
74 produkter
Det svenske mærke Wildlife Garden kombinerer på bedste vis godt håndværk med smukke produkter, der pynter i haven og i hjemmet. Missionen med produkterne er at frembringe glæde og øge forståelsen for naturen, og det må man sige, at de lykkes med. Det store sortiment af smukke dekorationsfugle og søde indretningsgenstande er utroligt naturtro, og de giver mulighed for at stifte bekendtskab med de danske dyrearter på en nye måde.
Hvilken fugl vil du have i stuen? Her hos Naturbutikken har vi et stort udvalg af de håndskårne træfugle fra Wildlife Garden, og du kan blandt andet vælge mellem en blåmejse, blåhals, bogfinke, bysvale, dværgfalk, gærdesmutte, gransanger – og en lang række andre flotte fugle. Du kan også vælge mellem fugle, der sidder på et stykke træ, og flyvende fugle, der dermed egner sig til at hænge fra loftet. Uanset hvilken stilling fuglen har, ser den helt livagtig ud, og der er kælet for alle detaljer for at sikre en nøjagtig gengivelse af fuglens udseende og natur. Er der plads til flere dyr i dit hjem, har vi blandt andet også Wildlife Garden håndskårne egern, pindsvin og mus.
Wildlife Gardens design er svensk, men fuglene bliver håndskåret i Manchuria i det nordøstlige Kina, hvor der er en årelang tradition at skære i træ om vinteren, når jorden er frosset til. Fuglene bliver derefter malet med en vandbaseret akrylmaling, der er vandtæt og til en vis grad også beskyttet mod sollys. Efter længere tid i solen vil farverne dog falme, så fuglene egner sig bedst til at hænge eller stå indendørs. Du kan kombinere flere forskellige fugle, som du har lyst til, eller skabe en hel familie af den samme art. De fine dekorationsfugle fra Wildlife Garden vil helt sikkert skabe glæde hos både børn og voksne, og de er et oplagt samtaleemne og påskud til at lære mere om naturen og dens beboere.
Når du køber en af vores Wildlife Garden fugle, kommer den leveret i en flot gaveæske med en seddel, der fortæller om fuglen. Det er derfor også en helt oplagt gaveide til en person i dit liv, der ikke kan få nok af natur og fugle. Mangler du mere inspiration til gaveideer, har vi et stort udvalg af bøger i vores specialboghandel om alt fra natur og fugle til rejser og børnebøger. Al vores overskud går til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med at beskytte fugle og natur i Danmark.
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på InstagramNaturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.