Opdag eller genopdag Vadehavets vidundere!
Med fokus på Vadehavets særlige natur, historie og kultur beretter et internationalt forfatterhold om den 500 kilometer lange kyststrækning fra Esbjerg i Danmark til Den Helder i Nederlandene, hvor natur og menneskelig foretagsomhed gennem årtusinder har været kendetegnet ved et næsten symbiotisk samspil.
Hvert af bogens kapitler er sammensat af fire-seks udvalgte emner, som enten rummer en international dimension eller har fremkaldt en særlig national genklang. De enkelte emner har forskellig vægt i den geografiske fordeling mellem de tre vadehavslande. Visse artikler har således sit fokus på henholdsvis danske, tyske eller nederlandske forhold. Uanset, hvor man befinder sig i området, er tidevandets urkraft udgangspunktet for både dannelsen, udviklingen og livsudfoldelsen. Det skal Månens fire faser som fælles visuelt symbol for kapitlerne erindre læseren om.
Afsnittene er skrevet af anerkendte forskere og ledere af institutioner fra alle tre lande.
Et stort gennemillustreret værk af internationalt format med smukke fotografier af Vadehavet og dets fauna og flora tillige med kort, tegninger og historiske illustrationer.
349,00 kr.
Vadehavet – grænseløs natur- og kulturarv
349,00 kr.