Tekst og foto Markus Kemp Clément
Tilbage i september gik jeg med et ønske om at opgradere min kikkert. Da jeg, for ca. et halvandet år siden, begyndte at kigge på fugle, købte jeg en 8×32 Godwit. Den har bragt mig megen glæde i Danmark, og tidligere på året havde jeg den også med til Sri Lanka. Nu havde jeg dog fået indstillet søgeren på DOF Birdlife’s nye Albatross 10×42. Efter nogle overvejelser og et par besøg i Naturbutikken kunne jeg endelig hænge min nye kikkert om halsen. Og ikke nok med det fik jeg faktisk også sporet mig ind på, at jeg selvfølgelig skulle rejse med DOF Ung og Skandino Travel til Ecuador i oktober!
Gennem et par uger i den meget varierende natur i Sydamerika, fik jeg virkelig sat min nye kikkert på prøve: i alt fra det omskiftelige vejr, i højlandets tynde luftlag 4.000m over havets overflade, og nær Antisana-vulkanen, til den utrolige natur i Amazonas regnskoven og de særdeles fugtige tågeskove på den vestlige Andesskråning.
Når jeg tænker på min kikkert, er det vigtigste for mig, at det er komfortabelt at bære rundt på den i en hel dag, at glasset gengiver et klart og stabilt billede, og at den er robust og tåler at blive brugt. Jeg glædede mig derfor til at prøve den af på en rigtig “fuglerejse”.
En dag var vi på udflugt til Laguna de Mica i 4.000m højde. Målet var at se følgende arter: sølvlappedykkeren, hvis udbredelse i Ecuador er meget begrænset, den mægtige andeskondor og den sjældne andesibis. Det blæste og regnede, men gåpåmodet fejlede intet!
Vi begav os på en vandretur i de storslåede bjerge, der skrånede stejlt ned mod søen. Takket være de stabile vejrforhold her på ækvator, der ikke tvinger livet ud i en årstidstilpasning, sørger forskellige hårdføre plantearter for at indhylle bjergsiderne i et gulgrønt dække af højt græs og blomstrende småbuske. Da vi spejdede efter lappedykkeren langs søbredden, var jeg særligt glad for at have valgt en kikkert med 10x forstørrelse. Den ekstra rækkevidde gør en forskel, når “målet” befinder sig flere hundrede meter væk. Det lykkedes at spotte den ivrigt fouragerende fugl, og kort tid efter kom en kæmpe stor rovfugl, kondoren, glidende på opvindene hen over den nærmeste bjergtop. Således kryds udfor to fede fuglearter på kort tid.
Med kikkerten ved hånden satte vi os ind i minibussen og kørte nedad fra højlandet, gennem den vulkansk skabte slugt, der førte til Quito. Men først lykkedes det os akkurat at spotte et par af de smukke andesibis, hvis rustrøde hoved især er et iøjnefaldende islæt. Denne dag var rejsens eneste mulighed for at spotte arten, og det var derfor en stor succes at hente dette kryds i tillægstiden.
Efter en lang køretur med en lokal natbus, befandt vi os dybt inde i regnskoven i landets nordøstlige hjørne. Vi hoppede i et par små motoriserede kanoer og sejlede afsted langs en af de mange bifloder til Amazonas. De næste 3 døgn skulle tilbringes på en afsides Lodge i nærheden af Laguna Grande i det 5.900km2 store Cuyabeno Wildlife Reserve, med taranteller og skorpioner som de nærmeste naboer.
Vi sejlede i omkring 5 timer før vi ankom til lodgen, og jeg var igen meget tilfreds med min kikkerts evner. Regnskovens høje træer stod tæt, helt ud til floden, og de fyldige grønne kroner ragede mere end 20 meter op over os. Når man sejler på en flod, der er mellem 5-10 meter bred, betyder det, at en del af solens lys bliver absorberet, før det når helt ned til os. På trods af det synes jeg dog ikke at Albatrossens 10x forstørrelse kompromitterede udstyrets evne til at gengive virkelighedsbilledet i underskovens svagere lys.
I Ecuador lever der fem forskellige arter af isfugle, og de er alle repræsenteret i Amazonas regnskoven. Derfor var drømmen selvfølgelig at få fuld plade på isfugl, lige fra den helt lille “dværgstødfisker”, til den, i isfugleskala, kæmpestore “gråryggede stødfisker”. Når vi sejlede langs floden i de lavtliggende langbåde, var det helt optimale forhold for at kunne scanne de mange lavthængende grene, der gør det ud for et ideelt afsæt til isfuglenes jagt efter småfisk. Det tog os omkring 24 timer før der var bingo på alle fem arter.
På baggrund af nogle dage i regnskoven, og den medfølgende færdsel gennem den fugtige og mudrede underskov, satte vi os for at lave vedligehold af vores grej. Det var super let at skrue øjestykket af kikkerten, og dermed tilgå- og rengøre glasset. Med et godt kikkertrensesæt, tog det ikke lang tid før vores kikkerter (der må siges at være vores vigtigste redskaber på rejsen) alle sammen stod som nye.
Udover at være uundværlig når vi kiggede efter fugle på lang afstand, var det også fantastisk at kunne stille skarpt på de mange insekter, og nærgående kolibrier, som vi især oplevede på den vestlige Andesskråning i området nær Mindodalen. .
Jeg er vant til, at der er en begrænsning på, om mit kameras telelinse kan stille skarpt på et objekt, der er meget tæt på. Med min nye kikkert kunne det lade sig gøre helt ned til 1,5m. Således er det muligt at nærstudere detaljerne i dragten på nogle af de mange kolibrier, der ivrigt sværmer om diverse opstillede sukkervandsfeeders.
En kolibri, der dog sjældent er at finde på feeders, er den utroligt sjældne Pichinchakvastben (internationalt kendt som black-breasted puffleg). Den kendte udbredelse er begrænset til nogle få steder i bjergene omkring Quito. Estimater peger på, at antallet af fritlevende individer kan være mindre end 250. Allerede da vi fra Quito skulle rejse østpå mod Amazonas, hørte vi, at et individ var blevet observeret i Zuroloma reserve, i 3.300m højde, lidt vest for Quito. Små to uger senere, nær rejsens ende, kom vi endelig forbi Zuroloma.
Vi så den lille kolibri, en adult han, fouragere på nogle klokkeformede blomster, der hang ned fra buskene på bjergsiden. Black-breasted Puffleg er med garanti den sjældneste fugl jeg nogensinde har set, og vi mødte da også flere internationale twitchere, der var rejst til Ecuador med det for øje, at de skulle kunne sætte kryds ud for denne fugl på deres artsliste. Det lykkedes mig både at få knipset nogle billeder med mit kamera, samt at få studeret den yndige kolibri gennem kikkerten. Sikke en afslutning på en fantastisk fuglerejse i Ecuador!
Det har været en utrolig oplevelse at rejse med en så lokalkendt arrangør. Stor cadeau til Skandino Travel, der har været i stand til at skræddersy rundrejsen på en sådan måde, at jeg rejser hjem med en følelse af at have oplevet “det ægte Ecuador”.
Her på falderebet, må jeg bare konstatere, at jeg bestemt har en opfattelse af, at jeg har fået ”value for money” med købet af min nye kikkert – den har bare leveret. Ved hjemkomst synes jeg stort set, at min kikkert ser ud som ny. Jeg er meget tilfreds med, at den har været upåvirket af den høje luftfugtighed i Ecuadors tågeskove.
Nu ser jeg allerede frem til at tage min “Albatross” med mig ud på nye eventyr i vores mageløse verden!
Jeg er 22 år gammel og har, sådan for alvor, kigget på fugle siden 2022. Siden jeg færdiggjorde gymnasiet, har jeg prioriteret at rejse ud og opleve verden. Til daglig arbejder jeg i et rejsebureau, og bruger derudover en hel del tid på at dyrke sport.
Jeg har planer om at læse geografi på universitetet.
I skal være meget velkomne til at følge med på min Instagram, @markus_kc_photo, hvor jeg fra tid til anden deler noget af min naturfotografering.