Der er mange forskellige tilgange til ornitologi. Fugle kan nemlig opleves mange forskellige steder og på mange forskellige måder. I denne artikel vil vi gennemgå nogle af disse tilgange, så du, der lige er startet, kan komme godt i gang med, hvad vi synes, er én af verdens fedeste hobbyer. 

Hvor ser man fugle? 

Hvis man gerne vil være fuglekigger, må man selvfølgelig have nogle fugle at kigge på. Heldigvis er der fugle over det hele! I haven, i skoven, i byen ved kysten – forskellige fugle kan findes forskellige steder. 

Vil du gerne se de spøjse men seje vadefugle, som sandløber, islandsk ryle eller stor kobbersneppe, kan du med fordel udforske de danske kyster. Særligt det vestjyske vadehav rummer store mængder af fugle, men de fleste kyster i landet kan sådan set bruges. 

Sandløber er typisk ved især de vestjyske kyster, hvor man kan se dem løbe rundt helt nede ved vandkanten.

Er det de store rovfugle som havørnen eller den røde glente, du drømmer om, så er der to forskellige tilgange. Finder man et område, hvor en rovfugl yngler, kan denne ofte ses højt på himlen i søgen efter føde. Et sådant sted kan være svært at finde og varierer fra art til art. Til gengæld har man enormt gode chance for at se et væld af rovfugle, hvis man besøger nogle af de gode træklokaliteter. Når fuglene trækker mod nord i foråret, er Danmarks nordligste punkt, Skagen (og specifikt Grenen), fantastisk. Men også området omkring Gilleleje i Nordsjælland kan give mange store oplevelser. Når fuglene så skal retur i efteråret er det svenske Falsterbo meget egnet til at se et væld af rovfugle. 

Har man et blødt punkt for mejser, spurve, spætter og alle de andre småfugle, behøver man måske slet ikke at forlade hjemmet. Mange af Danmarks mindre fugle kan ses i skoven men også i parker, byer og haver! En have med god biodiversitet kan sagtens tiltrække en bred pallette af fantastiske fugle. Fra den knaldrøde dompap over den eksotisk udseende silkehale til noget så særpræget som en skovhornugle – alle kan de opleves i danske haver, så længe fuglene finder dét, de gerne vil have. 

Fuglekonge er Danmarks mindste fugl, og kan derfor være svær at få øje på!

Du kan læse mere om gode tips på vores oversigt over gode fuglelokaliteter i Danmark. 

Hvordan ser man fuglene? 

Kikkert og teleskop

En ting, man som ny fuglekigger hurtigt opdager, er, at fuglene sjældent kommer så tæt på, som man kunne ønske sig. Netop derfor kender man ofte ornitologer på, at de bærer rundt på én eller anden form for kikkert. Og det er netop her, vi i Naturbutikken kommer ind i billedet. Kikkerter og teleskoper er vores ekspertise, og vi hjælper meget gerne med at vejlede vores kunder til at vælge dén kikkert, som er den helt rigtige. Skal man vælge 8x forstørrelse? Skal kikkerten have 42- eller 25mm objektivlinser? Er en kikkert til 2000 kroner god nok? Disse spørgsmål og mange flere, er vi eksperter til at hjælpe dig med at få svar på.

Du kan læse om, hvad man skal efter i en ny kikkert på vores vejledning her, eller snakke med os i butikken såvel som på telefon eller mail. 

Det er imidlertid vigtigt at vide, at selvom en kikkert er det mest fundamentale værktøj for en fuglekigger, så er der også andre måder at observerer det danske fugleliv på. Tager man til kysterne eller store vådområder, hvor fuglene er så langt væk, at man selv med en god håndkikkert ikke kan skelne mellem en sten og en havørn, så kan man med fordel se sig om efter et teleskop. Teleskopets fordel er, at det kan forstørre markant mere end en håndkikkert. Ulempen er til gengæld, at man har brug for et stativ for at kunne bruge det effektivt. Dermed er det langt mere omstændigt at medbringe et teleskop, og en rask gåtur i dit lokale naturområde kan hurtigt blive mere besvær end den er værd. Desuden kræver det mere præcision og tid at finde sit mål med et teleskop, hvorfor en håndkikkert er langt mere effektiv, hvis det søgte objekt er tæt på dig, som det fx tit er tilfældet, når man går tur i skoven. Men har man slået stativet op ved én af de gode træklokaliteter, i et fugletårn med godt overblik, eller sågar i stuen med udsigt ud over hele din have, kan du få masser af glæde af et teleskop. 

Overvågningskameraer

Et andet redskab, man som fuglekigger kan have fornøjelse af, er et vildtkamera eller et redekassekamera. Med denne slags kameraer installeret kan du få et unikt indblik i, hvad fuglene laver, når du ellers ikke kan se dem. Redekassekameraer kan installeres i alt fra små mejsekasser, som næste alle kan have hængende i sin have, til store ugle- eller falkekasser, som typisk kræver en større grund.

Bøger

Selv hvis du ser en fugl på nær hold og i god belysning, kan du ikke identificerer den, hvis du ikke kender arten. At sætte sig ind i, hvilke fugle man kan støde på, er derfor ligeså vigtigt som at have optikken til at se dem ordentligt. Til dette formål kan man med fordel undersøge vores udvalg af felthåndbøger til Danmark.

Man kan inddele felthåndbøger ud fra en række kategorier, men her er et tip til, hvad du som ny fuglekigger blandt andet bør tænker over.

Felthåndbøger kan afbilde fuglene enten ved tegnede/malede illustrationer eller ved fotografier. Fotografier ligner selvfølgelig de virkelige fugle mest, og derfor er det nogle gange lettest at genkende en fugl som man tidligere har set på et fotografi frem for på en tegning. Problemet ved fotografier er dog netop deres realisme – for med den følger et element af tilfældighed. Med illustrationer derimod er tegneren i stand til at fremhæve netop dé træk, som du bør kigge efter, når du identificerer en fugl. Desuden kan flere fugle, der ligner hinanden, tegnes fra samme vinkel, så man let kan se, hvordan de ligner hinanden, og hvordan de ser forskellige ud. For to gode eksemplar kan du overveje Fugle i felten (også kendt som fuglebiblen) og Nordeuropas fugle.

Fuglesang

Men det er ikke kun øjnene, du som ny fuglekigger skal træne til at finde fugle. Mange af de dygtigste fuglekiggere træner også ørerne! Ved at kende sangen kan en fuglekigger uden problemer skelne mellem fx en gransanger og en løvsanger, der ellers for de fleste mennesker kan være meget svære at se for forskel på. Der er gode muligheder på fx dofbasen til at øve disse sange, men til de ekstra svære kan man overveje at investere i en bog som fx denne. Og bare rolig – selvom du ikke bruger al din fritid på at terpe alle Danmarks fuglekald, kan du sagtens blive en glimrende ornitolog! Mange af lydende vil du lære at genkende helt af dig selv, og mange fugle behøver man ikke at kende lyden for at kunne identificere. Der findes også forskellige app’s, som man kan downloade til sin telefon, der er i stand til at hjælpe dig med de svære lyde. 

Hvornår ser man på fugle? 

Forskellige fugle kan ses på forskellige tidspunkter, så der er altid noget at komme efter. Men som ny fuglekigger er der alligevel nogle få hovedregler, som er gode at lærer med det samme: 

• Foråret er højsæson for fuglekiggere. Naturen springer ud, vejret byder på dejlige dage, og ynglefuglene vender tilbage fra de varme lande. Det store forårstræk kan byde på fantastiske oplevelser af store flokke af trækfugle der på gode dage passerer de bedste lokaliteter i antal, der let kan tælle flere tusinder. Det er også i forbindelse med fugletrækket, at fuglekiggere som regel for fornøjelsen af de sjældneste fugle! Det skyldes at visse arter nogle gange kommer afveje, og således får vi i Danmark hvert år eksotiske gæster som steppeørn, lille kjove og aftenfalk, som ellers ikke optræder som regelmæssige ynglefugle. 

• Sommer derimod er ofte en mere stille periode for fuglekiggeren. De fleste ynglefugle er mindre aktive, nu hvor ungerne kan klare sig selv, de synger ikke nær så ofte længere, nu hvor der ikke længere er kamp om territorierne, og træer og buske er dækket af blade, hvilket gør fuglene svære at se. Der, hvor der typisk er mest gang i den, er ved kysterne, hvor vadefugletrækket er i gang. Interessant er det, at dette til gengæld er højsæson for mange sommerfuglearter, og derfor skifter mange fuglekiggere deres fuglehåndbog ud med deres sommerfugleguide i netop denne periode. 

• Om efteråret bliver det til gengæld spændende at være fuglekigger igen! Her begynder returtrækket for alle de fugle der om foråret fløj nordpå – og denne gang har de alle deres unger med! Altså er det ud til de gode træklokaliteter endnu engang, og så må man ellers håbe på gode vind- og vejrforhold, da disse spiller en enormt stor rolle for mængden af fugle, der passerer på den pågældende dag. 

• Vinteren kan ligesom sommeren virke som en lidt stille periode, men den har dog også sine kvaliteter for fuglekiggeren. Mange rovfugle overvintrer i Danmark, og man kan derfor se godt med fx våger og ørne. Mosehornugle er også en art, som gerne kan ses i vinterhalvåret, og det samme er tilfældet med de fantastiske flokke af silkehaler. Ænder, gæs og svaner kan ses i store antal rundt omkring i landet og ved kysterne er der også god chance for at se sortgrå ryle, en charmerende og tillidsfuld fugl.

Hvem ser man på fugle med?

Der er mange, der finder en speciel fred og glæde i at færdes alene i naturen. Det er ganske magisk at sidde op ad et træ for sig selv og mærke, hvordan fuglene i området gradvist kommer tættere og tættere på. Men der er også meget at hente ved at dele oplevelsen med andre fuglekiggere – især hvis man er ny! Er man flere om at se på fugle, er chancerne for at opdage en fugl desto meget større. Desuden kan man lærer meget af at snakke med andre fuglekiggere. Vil man gerne finde nogle at dele sine fugleoplevelser med, kan man blandt andet melde sig ind i Dansk Ornitologisk Forening, som tilbyde årlige fugleture rundt omkring i landet. Alternativt kan man undersøge Fugleværnsfondens guidede ture, hvor man sammen med andre fuglekiggere bliver taget ved hånden af kyndige naturformidlere.