


Kæmpe hovedværk om den fantastiske kongeørn
The Golden Eagle Around the World er et monumentalt værk om én af verdens mest fascinerende rovfugle: Kongeørnen. Bogen er en kraftpræstation udi at samle alt, hvad der er at vide om kongeørnen og dens vilkår rundt omkring i Verden. Som én af de eneste bøger af sin slags tager den nemlig ikke kun udgangspunkt i fugle fra ét bestemt område, men går i dybden med kongeørne over hele Jorden.
The Golden Eagle Around the World er inddelt i otte dele, der beskæftiger sig med hver sit emne:
- Første del handler om kongeørnens biologi, etnografi og beskyttelse af arten.
- Anden del beskriver den Vesteuropæiske (minus Skandinavien) bestand af kongeørne meget detaljeret med indslag fra lokale eksperter.
- Tredje del går tilsvarende i dybden med den Østeuropæiske bestand (minus Rusland).
- Fjerde del omhandler kongeørne i Skandinavien, hvorunder Danmarks selvfølgelig også behandles.
- Femte del udforsker kongeørnebestanden i USA, Canada og Mexico – herunder trækket af kongeørne i Nordamerika.
- Sjette del beskæftiger sig med Asiens bestand af kongeørne, hvorom der i mange af de behandlede lande er megen usikkerhed.
- I syvende del stilles der skarpt på de kongeørne, der lever i Afrika.
- Ottende og sidste del består af seks appendikser, der behandler en bred vifte af emner.
Ifølge en anmeldelse skrevet af Jørgen Jensen til Dansk Ornitologisk Forenings tidsskrift, er The Golden Eagle Around the World den nye bibel, hvad angår viden om den majestætiske kongeørn. Han skriver blandt andet:
“Det er en fornøjelse blot at bladre i bogen og nyde de vidunderlige illustrationer. Det er også en bog, hvor man finder de nyeste oplysninger om Kongeørnen. Bogen er måske den flotteste og mest komplette fuglebog, jeg har set. Den er ikke billig, men man får fuld valuta for pengene.”
Så har man en interesse i denne ikoniske rovfugleart, så er The Golden Eagle Around the World helt sikkert det rette køb!
929,00 kr.
The Golden Eagle Around the World // Bog
929,00 kr.
Sprog: Engelsk
Forfattere: David H. Ellis & Jesús Bautista
Sidetal: 928
Udgivelsesår: 2024
Hardback