Smart håndbog til identifikation af alle de små dyr, du kan finde i hjemmet
Felthåndbogen Små dyr i hus og have er kompakt og overskuelig vejledning til alle de små dyr, man kan finde derhjemme. Du har måske undret dig over sådan noget som, hvorfor de små insekter sølvfisk nogle gange ser store og behårede ud, mens de til andre tider virker små og glatte? Det er faktisk to forskellige arter, det drejer sig om! Interessant viden som denne finder du masser af i denne bog!
Små dyr i hus og have er en guide til alle smådyrene, man kan finde i hjemmet. Det vil sige, at den dækker alle mulige former for snegle, mider, fluer, biller og selvfølgelig edderkopper. Så hver gang, du kommer i tvivl om et insekt eller en edderkop, kan du nemt slå op i dette oversigtsværk for at lære om, hvad det er for et dyr, og om det enten er et såkaldt “nyttedyr” eller ét af de mange irriterende skadedyr, der fx kan gå i maden eller tøjet.
Bogen dækker mere end 700 forskellige dyrearter, hvormed Små dyr i hus og have står som ét af de mest omfattende værker om emnet. Da bogen er en klassisk felthåndbog er den selvfølgelig spækket med over 800 detaljerede farvetegninger, der hjælper én med hurtigt at identificere de dyr, man støder på i huset. Alle illustrationerne i bogen er suppleret af nyttige tekster, der blandt andet beskriver arternes udseende, forvekslingsmuligheder, adfærd, udbredelse, habitater og anden meget spændende viden.
Udover de nyttige opslagssider er Små dyr i hus og have desuden udstyret med interessante oversigtsplancher, hvori forskellige insekter og edderkopper grupperes efter hvor i hus og have, man kan finde dem, samt hvilke slags spor de kan efterlade i dagligdagen. Har du fx møl eller lignende, behøver du ikke engang at se dem for at kunne identificerer dem! Du behøver kun at se på de spor, de efterlader.
Forfatterbio
Forfatteren af Små dyr i hus og have, Lars-Henrik Olsen, er zoolog og naturformidler. Han har skrevet en lang række dyrebøger og har lavet naturudsendelser på TV.
Illustratoren Jakob Sunesen er en af Danmarks dygtigste naturillustratorer, som også har leveret illustrationer til andre af Gyldendals naturbøger i samme serie.
249,00 kr.
Små dyr i hus og have // Bog
249,00 kr.
Sprog: Dansk
Forfattere: Lars-Henrik Olsen
Sidetal: 288
Udgivelsesår for 3. udgave: 2009
Hardback