Minus
1
Plus
Kurv (0) total : 0,00 kr.
  • Op til 20% rabat for medlemmer
  • Butik centralt i KBH
  • 30 dages fuld returret
  • Fri fragt v. køb over 499,- i hele DK

Reklamation og garanti

Reklamation er din ret til at klage over fejl ved en vare inden for 2 år efter købet, ifølge dansk lov. Det betyder, at du kan få varen repareret, hvis den vurderes for at have en fabrikationsfejl.

Garanti er en frivillig tilsikring fra Naturbutikken eller producenten om, at varen virker som lovet i en bestemt periode. Hvis varen fejler inden for denne periode, kan du få den repareret, ombyttet gratis eller hvad garantien yderligere præciserer.

Åbn eksisterende RMA-sag
Kunde Support

Opret ny garanti / reklamationssag

Fortrydelsesret for varer købt i vores fysiske butik 

Enhver vare, der er købt i vores fysiske butik, kan returneres inden for 30 dage efter købsdatoen. For at du kan få pengene retur skal varerne være ubrugte og i original emballage – dvs. du må tage dem ud af emballagen, men ikke anvende dem. Du skal vedlægge bon eller købsfaktura. 

Varen kan afleveres i vores butik eller sendes til: 

Naturbutikken 

Vesterbrogade 138 A 

1620 København V 

Fortrydelsesret for varer køb på vores webshop

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler på naturbutikken.dk. 

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag du; 

a) har modtaget din vare 

b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 

Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til naturbutikken@dof.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du nederst her i handelsbetingelserne, men den er også medsendt din ordrebekræftelse eller få en printervenlig PDF udgave her. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. 

Returnering 

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. 

Varer undtaget fortrydelsesretten 

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten: 

Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, 

Varens stand, når du sender den retur 

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. 

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. 

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. 

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: Naturbutikken, Vesterbrogade 138 A, 1620 København V 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. 

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse, mod forudgående aftale. 

Hvad bør jeg sende med tilbage? 

Du bedes venligst vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling. 

Fortrydelse af en del af købet 

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

Bliv medlem af DOF BirdLife

Discount icon Op til 20% rabat for medlemmer
Bird icon Støt truede fuglearter & naturområder
Forest icon Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Reading Få medlemsbladet Fugle & Natur
Bliv medlem af DOF Birdlife