Vi har samlet mange års erfaringer fra DOF, Naturbutikken, kunder og eksperter i denne redekasse guide om fuglehuse og fuglekasser, så du bedst muligt kan hjælpe fuglene og få glæde af alt fra mejser til ugler og rovfugle. Mange fugle savner redehuller at opfostre næste generation i, men de har forskellige behov som det er vigtigt at opfylde. I denne guide fortæller hvorfor, hvor, hvornår og hvordan man hænger redekasser op.
Når du hænger en et fuglehus eller en redekasse op, hjælper du fuglene med at få næste generation på vingerne. Samtidig giver du dig selv og andre nogle uforglemmelige oplevelser. Fordi mange gamle træer er blevet fældet, mangler mange fugle nemlig de helt rigtige huller og hulrum, hvori de kan bygge deres reder og bringe den næste generation sikkert til verden. Med et fuglehus eller redekasse fra Naturbutikken giver man fuglene et trygt hjem, som er lavet til lige præcis deres behov. Ved at hænge dem op til fuglene kan du hjælpe med at bevare fuglefløjt og lærkesang i Danmark! Udover at det er en fryd (ja, endda decideret sundt) at følge med i fuglenes liv, er det også godt for haven, da fuglene spiser mange skadedyr. For eksempel skal de ihærdige musvitforældre fange tusindvis af larver og smådyr for at opfostre et kuld fugleunger, imens ugler og falke spiser hundredvis af gnavere. Læs med for at lære, hvordan du stiller den helt rigtige redekasse til rådighed, eller spring ned til det afsnit, som handler om lige netop dén fugl, du er nysgerrig på.
Kært barn har mange navne, og fuglehus, redekasse og fuglekasse betyder ofte det samme. Redekasse er en bred og måske mere korrekt betegnelse, da fuglene for det meste kun bruger dem til at bygge rede og opfostre kuld i, fremfor at leve der hele året. Desuden bruger andre dyr såsom flagermus, egern, hasselmus og humlebier også redekasser, som de ligeledes har stor gavn af. Fuglehus giver en association til, at det skal ligne noget, mennesker bor i, og at der kan tilføjes elementer, vi selv synes ville være rare, men som i praksis ikke hjælper fuglene. For eksempel gør man fuglene en bjørnetjeneste, hvis fuglehuset har en sidepind eller et indbygget foderbræt. Fuglene kan altid side på taget eller hente mad få meter derfra, men rovdyr kan nemmere nå ind i fuglehuset ved at bruge sidepinden, og fremmede fugle på et indbygget foderbræt bliver set som konkurrenter, der skal bruges unødig energi på at jage væk.
Det er vigtigt, at man vælger en bolig til fuglene, som opfylder deres forskellige behov og beskytter dem. Generelt ser vi desværre, at produkter betegnet som fuglehuse fremfor redekasser, oftere er af en ringere kvalitet. Visse fuglehuse fra havecentre, byggemarkeder og supermarkeder har de forkerte dimensioner, indgangshuller af forkert størrelse, for tynde vægge eller intet dræn. Træet, de er lavet af, kommer ofte fra skovbrug med en ringe naturtilstand. Endog FSC-certificeret træ er i sig selv, ikke en garanti for at naturen i skovene respekteres. Mere om det senere!
Redekasser til mejser, også kaldet mejsekasser, er et af de bedste valg, når man vil hænge sin første redekasse op. Mejser er nogle af de flotteste småfugle, vi har – og så elsker de redekasser. Flere kunder har endda set dem gå i gang med at undersøge kasserne kun få minutter efter, de er blevet hængt op! Der er seks forskellige mejser i Danmark, og fem af dem bruger redekasser. Kasserne skal blot hænge omtrent i næsehøjde (gerne tæt på nogle træer eller buske) og med mindst 10 meter mellem hver kasse af samme type. Redekasser monteres typisk ved at bruge aluminium søm og bøjler eller beslag og skruer. Aluminiumsøm skader nemlig ikke træer og en bøjle er perfekt til nemt at balancerer redekassen op ad både træstammer, grene, plankeværk og mure. Derfor leveres de fleste af vores redekasser med den løsning.
Musvitten er den største mejse og bruger redekasser med et indgangshul på mindst 32 mm i diameter, imens de mindre mejser blåmejse, topmejse, sumpmejse og sortmejse bruger mindst 26 mm. Hulstørrelsen er vigtig for at beskytte de små fugle og unger, så større og stærkere rovdyr eller fugle ikke tager dem. For eksempel har man traditionel lavet mejsekasser til de små mejser med et indgangshul på 28 mm, men den lidt større skovspurv kan godt komme ind i dem og smide de små mejser ud midt i yngletiden. Hvis der er skovspurve, hvor man vil hænge mejsekassen op, anbefaler vi, at man køber mejsekasser med 26 mm hul.
Til den mere erfarne bruger er musvitredekassen med 32 mm hul også et godt bud, da den også kan bruges af flere andre seje fugle, som rødstjert, spætmejse, broget fluesnapper og skovspurv. Vores musvit redekasse i FSC-certificeret douglasgran er derfor med god grund vores mest solgte redekasse. Den er nem at hænge op, den behøver ikke at blive behandlet, der er stor chance for, at den bliver beboet, og så kommer træet fra bæredygtigt skovbrug fra skovene omkring Silkeborg. Hvis man vil se med inde i redekassen, er redekasser med kamera et godt bud!
Et tip til at hjælpe rødstjert og broget fluesnapper, som overvintrer helt nede i Afrika og derfor ankommer sent om foråret, hvor de bedste redekasser og huller allerede er optagede, er at hænge redekasserne i over 2 meters højde. Alternativt kan man forsøge sig med en redekasse med større hulåbning, som især rødstjerten kan lide.
Redekasser i træ holder længere, hvis de males, men det skal helst gøres i god tid, da der godt kan gå flere måneder før en fugl vil flytte i. Vores redekasser i douglasgran, egetræ og træbeton skal ikke behandles og kan hænges op med det samme.
Fuglene er gode til at tilpasse sig, så hvis man er i tvivl, er det meget bedre at hænge en redekasse op end at lade være. Når det er sagt, vil vi alle jo gerne hjælpe fuglene bedst muligt, og vi har her samlet de bedste råd til at hjælpe mejserne og de andre fugle som bruger deres redekasser.
Mejsekasser hænges op i næsehøjde og opefter. Helst i et stille hjørne af haven, gården eller altanen med træer eller buske i nærheden. Musvitten er ikke kræsen og tager gerne redekasser i brug næsten uanset, hvor de hænger, hvorimod de små mejser såsom blåmejsen typisk foretrækker mere ro i et fugtigt og køligt hjørne. Der er altid undtagelser med fugle, og vi har haft mere end én kunde her på Vesterbro med ynglende blåmejse på altanen helt oppe i 7. sals højde flere år i træk!
Der kan sagtens hænges mejsekasser op i den travle gård, have eller park, hvis man hænger redekasserne højt nok. Fuglene vil ligesom os gerne være lidt på afstand fra larm og trafik for at føle sig sikre. Den afstand kan sagtens findes i højden, så tøv ikke med at hænge redekasserne op i 4-10 meters højde. De bliver selvfølgelige sværere at tømme, men en redekasse er altid bedre end ingen, og man kan hænge flere kasser op, end der kan bruges, så fuglene kan rotere imellem dem år efter år.
Det er næsten et krav, at alle redekasser til småfugle opsættes tæt på buske, træer og anden bevoksning, da det er dér, fuglene naturligt finder deres føde. Selvom mejser er storspisere af frø om vinteren, er det insekter, der skal brugs til at fodre de sultne unger om foråret. Derfor vælger fuglene instinktivt kun bopæl, hvor der er den rigtige føde. Spurveunger kan dog bedre opfostres med frø, og man kan supplere med at fodre med frø, hvis man har gråspurve eller skovspurve. Hvis man vil prøve at fodre mejserne om foråret og sommer med insekter som tørrede melorme, er det vigtigt at, de lægges ud i et lavt vandbad som udskiftes dagligt, da ungerne får deres væske fra føden.
På træer anbefales det at bruge mejsekasser med bøjler, da de nemt kan balancerer op ad stammen eller hænge over en gren. Brug ca. 5-10 cm lange aluminiumsøm til at hænge bøjlen med redekassen over, da de ikke kan ruste og skade træet. Bank kun sømmet halvvejs ind i stammen. På den måde kan redekassen skubbes ud ad når træet vokser. Efter mange år kan søm og endda bøjle blive opslugt af træet. Hold øje med sømmet når du renser redekassen om efteråret og træk sømmet lidt ud efter behov. Da aluminium også er et blødt metal, skader det ikke klinger fra savværket eller værktøj, hvis træet engang skal fældes eller fjernes hvis det f.eks. er faldet i en storm. Hvis man ikke har bøjle og aluminiumsøm kan man også bruge en snor.
På mur og plankeværk er en skrue eller to igennem bagsiden af redkassen og ind i underlaget, en lige så god løsning at monterer redekassen på, som at hænge den på bøjle eller ophængsbeslag. Træbeton tåler dog ikke at blive boret i og kan kun hænges med bøjle eller anden medfølgende monteringsløsning.
Der er aldrig et dårligt tidspunkt at hænge redekasser op på! De hænger til gavn for fuglene i mange år og kan give ly for vind of vejr hele året. Har man en redekasse med kamera kan man være heldig at se, hvordan mejser og gærdesmutter overnatter i redekassen om vinteren. Når det er sagt, så er det allerede i februar de første overvintrene blåmejser begynder at lede efter et sted at bygge rede. For de andre mejser som musvitten, er det typisk i marts og april de går i gang med at danne par finde et egnet sted at bygge rede. Når det er koldt bygger de måske noget af reden tidligt for at “sætte“ sig på kassen, men venter med at gøre den færdig og lægge æg før der er kommet insekter nok. Det er oftest i april æggene bliver lagt og slut maj ungerne hopper ud af redekassen. Det er dog slet ikke for sent at hænge redekasser op i april og maj. Ikke alle mejser kommer godt fra start eller finder et ledigt redehul først på foråret, og kan sagtens bruge en ny redekasse i maj. Nogle mejsepar laver gerne flere kuld om året og tager med kyshånd ledige redekasser i brug i løbet af sommeren.
Udover mejser bruger rødstjert og broget fluesnapper også musvitkasser. De overvintrer helt nede i Afrika og kommer først til landet i slut april og maj og begynder at lede efter tomme redehuller og fuglekasser der.
Opsætning af redekasser kan øge biodiversiteten i skove. Især yngre skove, eller skove og plantager med skovdrift, har typisk et større fødegrundlag til fuglene, end der er redepladser til at udnytte. Det giver ofte god mening at supplere skovene med forskellige redekasser, hvis man vil hjælpe fuglene. Selv i ældre skove er antallet og størrelsen af tilgængelige hulrum med til at påvirke bestanden, og opsætning af redekasser kan hjælpe fuglene. De mindst 10 meters afstand mellem hver småfugleredekasse er også en god huskeregel i skove. Vi anbefaler, at man højst hænger én redekasse til småfugle per 200 kvadratmeter. Generelt vil højest halvdelen af redekasserne være i brug hvert år, da fuglene flytter rundt, nogle yngleforsøg mislykkedes af naturlige årsager, og nogle kan være fyldt op med gammelt redemateriale. Har der været flere år, hvor langt færre end halvdelen af redekasserne har været i brug, skal man fokusere på for eksempel at øge fødegrundlaget eller på at nedbringe forstyrrelser af fuglene i yngletiden, hvis man vil øge bestanden. Er halvdelen eller flere af halvdelen af redekasserne i brug, kan det være en gevinst for fuglene at hænge flere op. I områder med et rigt fødegrundlig men få redehuller, kan der være yngleforsøg i op til 90 % af redekasserne. Der vil fra naturens side altid være en mængde prædation – især fra mår. Hvis prædationen er skyld i, at op til halvdelen af yngleforsøgene mislykkedes, bør man overveje rovdyrsikrede redekasser.
Der skal helst være mindst 10 meter mellem hver redekasse af samme type og hulstørrelse. Ynglefuglene har nemlig små territorier for at sikre nok mad til deres unger. Steder, hvor der ikke er så meget mad, kræver større territorier. En musvitkasse med 32 mm hul, en blåmejsekasse med 28 mm hul og en rødhalskasse kan godt være indenfor hinandens territorium, men det kan dog godt tage blåmejsen en ynglesæson eller to at lære, at den skal holde sig til sin egen kasse. Hvis der fodres, bør det heller ikke gøres lige ved siden af redekassen, da fremmede fugle på besøg kan ses som konkurrenter af beboerne. Ca. fem meters afstand eller på den anden side af et nærliggende hjørne kan typisk godt tolereres.
Generelt har de fleste fugle i yngletiden territorier af forskellige størrelser, hvor de ikke vil tolerer artsfæller eller konkurrenter. Mejser, rødhals, spætmejse og de andre småfugle har som sagt territorier med en radius på ca. 10 meter, imens spurve, stære, svaler og mursejlere er mere sociale fugle der foretrækker at yngle i kollektiver. Ugler og falke har store territorier afhængigt af føden. Typisk 200-300 meter men op til få kilometer. Selvom tårnfalke og natugler ikke vil have andre fra deres respektive artsgrupper tæt på i yngletiden, kan de faktisk sagtens yngle tæt på hinanden. Der bør være minimum ca. 20 meter mellem en falke og natuglekasse.
Det gængse råd er, at fuglekasser hænges med indgangshullet pegene mellem nord og øst, men det er ikke vigtigt med redekasser fra Naturbutikken. Det er kun ved for forkert dimensionerede fuglehuse, at det anbefales, da fugleungerne kan blive kvalt, hvis kassen er for lille og har et dårligt indeklima. For eksempel lægger den kære blåmejse typisk 8-12 æg – i sjældne tilfælde helt op til 16 æg – så det er vigtigt for fugleungernes beskyttelse og opvækst, at redekassen overholder DOF-målene, har dræn, er dyb og har et så lille et indgangshul som muligt. Vi anbefaler dog, at man ikke hænger redekasser på sydvendte mure i byerne med fortove under, da varmen bliver for intens.
Mejsekasser skal tømmes for gammelt redemateriale hvert efterår. Mejser bygger ofte en ny rede oven på den gamle fra året før, hvilket hurtigt fører til, at de ligger højt i kassen. Her kan rovdyr nemmere nå dem, og redekassen bliver til sidst fyldt helt op.
Ligesom alle andre vilde dyr har fugle parasitter som fx lopper. Det er helt naturligt, men fjernes reden ikke, vil for mange af lopperne overleve vinteren ved at gemme sig i reden og gå på fugleungerne om foråret, hvilket svækker dem under yngleperioden. Brug handsker og smid den gamle rede væk udenfor. Man kan også skolde redekassen med kogende vand, men det er ikke nødvendigt. Gråspurve og stære kan selv rydde op i redekassen, så hvis det ikke er praktisk at tømme redekasserne, kan man overveje at tiltrække disse arter.
I naturen falder gammelt redemateriale sammen over flere år eller bliver fjernet af andre dyr. Man kan efterligne dette ved at hænge flere redekasser op, end der kan bruges på én gang. På denne måde har reden i de brugte kasser tid til at falde sammen, imens fuglene yngler i én af de andre.
Mange småfugle kan godt lide at fore deres rede med f.eks. totter af hår fra hunde og andre kæledyr om foråret. De snupper simpelthen de løse hår fra ryggen, når de dyrene ligger og hviler sig. Det er desværre ikke altid det bedste for fugleungerne, da behandling af lopper ofte efterlade giftstoffer i hårene i mange måneder, hvilket de nøgne nyudklækkede fugleunger ikke tåler. Hvis man har mange besatte redekasser, anbefaler vi, at man ikke lader især hunde sove eller ligge udenfor i april og maj måned, hvor der bygges flest småfuglereder. Alternativt kan man undlade at behandle imod lopper fra vinter til sent forår, hvis ikke det går for slemt ud over kæledyrene.
Det er værd at overveje, hvordan redekassen er lavet. For at efterligne fuglenes naturlige redesteder, bør fuglekasser laves af træ (eller træbeton). Men nyttigheden af redekassen er knap så stor, hvis der fældes skov uden omtanke, så andre dyrs hjem forsvinder. Mange redekasser i vores sortiment er lavet af dansk FSC-certificeret træ og kommer fra skovdrift, hvor der også bliver givet plads til naturen. Dødt ved og levende planter får lov til blive i skovbunden, hvilket er til gavn for fuglene – især spætten – og resten af skovens beboere. Træer med aktive rovfuglereder og uglehuller får lov til at stå, og de omkringstående træer beskyttes. Douglasgran bruges ofte i vores sortiment, da det er let at arbejde med, holder længe uden at skulle behandles og ikke er en hjemmehørende art i Danmark. Det sidste lyder måske som et mærkeligt argument, men det betyder, at træsorten udfases fra de statsejede skove. Når træet alligevel skal fældes, er det fordelagtigt, at det bliver til langtidsholdbare redekasser! Naturbutikken har selv været ude og besøge nogle af de statskontrolleret og FSC-certificerede skove omkring Silkeborg, hvor træet til vores redekasser kommer fra, og kan konstatere, at den bæredygtige skovdrift gør en forskel. Vi så mejser, drosler, almindelig og rødtoppet fuglekonge, musvåge, skovhornugle, stor flagspætte og endda et ynglepar af broget fluesnapper! For de insektinteresserede skal det nævnes, at vi også så dansk fugleedderkop ved Slåensø.
FSC-standarden er dog forskellig fra land til land. I Danmark er den høj, men desværre er de FSC-certificerede skove i visse lande stort set tomme for liv. Når vi udvælger samarbejdspartnere og redekasser til vores sortiment, sørger vi så vidt muligt for, at de er danske eller fra lande tæt på. På den måde kan vi vide os mere sikre mht. skovdriftens bæredygtighed, og transporten og den medfølgende klimabelastning bliver minimeret.
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på Instagram
Naturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.
Op til 20% rabat for medlemmer
Støt truede fuglearter & naturområder
Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Få medlemsbladet Fugle & Natur
