Når du køber kikkert eller teleskop, er det et lige så personligt valg, som hvis du skulle købe briller.
Besøg vores butik i København og lad fagfolk rådgive dig, eller læs vores guide herunder og bliv klogere på de begreber og forskelle, du skal kende for at træffe det rigtige valg. Du kan også få personlig vejledning til hvilken kikkert fra vores sortiment, der passer bedst til dine behov.
Det er bestemt ikke den nemmeste opgave at gå på jagt efter den ideelle kikkert – især da vi i Naturbutikken sætter en klar dyd i at have et stort udvalg. Vi forhandler med modeller, der alle har særlige egenskaber. Det er ligesom at gå på udkig efter et nyt sæt briller eller den hue, der skal holde dig varm vinteren igennem. Der er både personlige, prismæssige og tekniske parametre, der er vigtige at tage højde for, når du skal finde din næste kikkert. Du finder her på siden en klar oversigt, hvor vi har beskrevet de forskellige egenskaber indenfor hver kategori, så du er sikker på at finde den kikkert, der passer dig bedst!
Du har måske set forskellige ekspertudtalelser, der roser både det ene og det andet mærke, men her på siden kan du altså selv få syn for sagen. Her finder du gode råd og vejledning i forhold til lige netop det køb, du har overvejet i længere tid. Dermed undgår du de typiske fejl, man laver, når man som førstegangsløber er på jagt efter en ordentlig kikkert. Du får således kvalitet for pengene, hvis du sætter dig ind i den information, der er findes på denne side. Her er det dit behov, der er i fokus, og vi har så vidt som overhovedet muligt forsøgt at skabe en side for dig, hvor valget bliver overskueliggjort på bedst vis. Dermed kan du i ende med at vide dig sikker i, at du har truffet det helt rigtige valg i forhold til dit køb af kikkert.
Måske er du blevet anbefalet en bestemt model eller et mærke – f.eks. Zeiss, Leica, Swarovski, DOF BirdLife eller Kite. Det er alle gode kikkertmærker, men mærket er ikke det rigtige udgangspunkt for at finde den kikkert, der passer bedst til dit behov.
Når man skal have fat i den helt rigtige kikkert, er det vigtigste udgangspunkt ens personlige behov. Skal kikkerten bruges til dedikeret fuglekigning eller hyggelig haveobservation? Skal du gå lange ture med den eller primært bruge den fra et stationært udsigtspunkt? Bruges kikkerten ved skumringstid eller kun i de lyse tider? Alt dette er essentielt at tænke over, når du vælger en kikkert.
Udgangspunktet for at vælge den rigtige kikkert er at vide, hvad den skal bruges til. Skal den primært bruges til at se på fugle (birding), jagt, safari eller noget helt fjerde? Svaret på det spørgsmål er væsentligt for prioriteringen af de forskellige faktorer. Fuglekikkerter skal typisk gerne have en korrekt farvegengivelse, imens jægere, der er ude med deres jagtkikkert i de tidlige morgentimer, vil sætte mere pris på at have en kikkert, der er lysstærk.
Uanset formålet er der dog to tal, du ikke slipper for at forholde dig til: Nemlig dem, du ofte ser trykt på kikkerten, f.eks. 10×42.
10×42 betyder, at:
• Kikkerten forstørrer med en faktor 10: Du kommer 10 gange tættere på det, du ser.
• Objektivets diameter er 42 mm: En større diameter betyder et større lysindtag.
Man kan foranlediges til at tro, at de to tal bare skal være så høje som muligt, men så enkelt er det ikke. En høj forstørrelsesfaktor giver f.eks. nemt et uroligt billede. Vi vender tilbage til tallene under de tekniske specifikationer, men først ser vi på de andre faktorer, som især førstegangskøbere let kan komme til at overse.
En stor objektivdiameter betyder også en større vægt. Derfor er du ikke nødvendigvis bedst stillet med en stor og lysstærk kikkert. Hvis du skal gå langt med kikkerten hængende om nakken, betyder det meget om den vejer 500 gram eller 1000 gram.
En tung kikkert er til gengæld lettere at holde stille, da vægten og tyngdekraften hjælper med at stabiliserer den. Har man den løftet i lang tid ad gangen, bliver man dog også hurtigere træt i armene, hvilket vil kunne føre til et uroligt billede. Hvis du hurtigt kommer til at ryste med den, får du som fuglekigger ikke meget glæde af en dyr, lysstærk kikkert. Det kan naturligvis afhjælpes med forskellige former for støtte, men afhængig af brugen, er en lettere model måske et bedre valg.
Hvor stor kikkerten bør være afhænger også af størrelsen på din hånd. Ligger den ukomfortabelt og med al vægten i den ene ende af hånden, bliver det også sværere at holde den stille og opnå et roligt og skarpt billede.
Enhver ordentlig kikkert kan indstilles til både brillebrugere og dem, der blot sætter den direkte for øjnene. Der kan dog være forskelle i øjenstykkernes størrelse og måden, de justeres på. Her skal du også tænke over dit behov. F.eks. kan det have betydning i nogle situationer, om der afskærmes for sollys, der kommer ind fra siden.
Størrelsen på en kikkerts såkaldte udgangspupil er en faktor, der har betydning for, hvor let det er at fange billedet i kikkerten med øjnene. Det kan især være relevant for brillebrugere. Udgangspupillen vender vi tilbage til under de tekniske specifikationer.
Vær opmærksom på, at de helt små kikkerter typisk ikke kan støttes mod øjenbrynet, hvilket ellers er en god måde at stabilisere kikkerten foran øjnene på. Man kan derfor godt føle mere komfort ved at holde en større kikkert op til øjnene, selvom den vejer mere.
Ser du på Naturbutikkens udvalg, er der meget stor forskel i pris på den billigste og dyreste kikkert. Heldigvis behøver det ikke være den dyreste, der er den rigtige for dig. Vi har sammensat udvalget, så der er gode kikkerter i flere prislejer. Men hvad går du glip af, ved ikke at vælge den dyreste? Det korte svar er kvalitetsforskelle, som måske – måske ikke – har betydning for dig.
Der er en enorm forskel i kvaliteten, hvis du i stedet for 500 kr. vælger at bruge 2.000 kr. på en kikkert. Går du videre op imod de 5.000 kr. er forskellen ikke lige så markant. Skridtet videre op til 10.000 er for dem, der virkelig går op i detaljerne, og skridtet videre herfra er for dem, der vil have det ypperste.
Det afgøres prisen af
Forskellen i pris afgøres bl.a. af:
• Hvor lysstærk kikkerten er (mere lys kræver mere og dyrere materiale)
• Hvor fint glassene er slebet og hvilken coating, der er lagt på dem
• Hvor korrekt farver og billedet som helhed gengives, f.eks. om det forvrænges
• Hvor langt ud mod kanterne af billedet, kikkerten gengiver billedet korrekt
• Hvor meget, der er kælet for detaljer såsom at kikkerten føles lækker i hånden
Tre kikkertmodeller fra DOF BirdLife Optik, der alle benytter målene 10×42. Forskellen ligger i prisen og kvaliteten af det billede, man kan opleve igennem optikken.
Det har også meget at sige for prisen, hvor kikkerten er produceret. En topmodel produceret i Europa er selvsagt dyrere, end kikkerter, der masseproduceres i østen. Men selvom du vælger sidstnævnte, kan du godt få fordelene fra tidligere års topmodeller, for efterhånden siver topmodellernes forbedringer ned til de billigere prisklasser og bliver masseproduceret til en helt anden pris.
Udviklingen står aldrig stille, selvom man skulle tro, at kikkerter snart ikke kan blive bedre. Således laves der i dag 42mm-objektiver, som har lige så god lystransmission som de bedste 50mm-objektiver havde for 15 år siden. Den konstante udvikling gør, at du altid vil kunne få en bedre kikkert for de samme penge efter nogle år.
Kvalitet handler om mere end funktionalitet. De fleste håber nok at kunne få glæde af deres kikkert i mange år. Derfor er det også en væsentlig faktor, at producenten tør stå inde for kikkertens langtidsholdbarhed og giver en fornuftig garantiperiode.
Lige så væsentligt kan det dog være, om der er et maksimalt reparationsloft på kikkerten, og hvad det i så fald ligger på. Taber du din kikkert og skal have den til reparation, kan det vise sig at være en stor fordel, hvis producenten har lovet, at prisen for reparationen maksimalt kan blive et bestemt beløb; det såkaldte reparationsloft. Den tryghed kan være afgørende for, om du tør have din kikkert med i alle de situationer, du ønsker at bruge den i, og dermed hvor meget glæde du får af den.
Når man skal navigerer i kikkertverdenen, er der en række termer og tekniske specifikationer, der er gode at stifte bekendtskab med. Her vil vi gennemgå dem, så du forstår, hvad beskrivelsen af en given kikkert betyder for, hvordan den er at bruge.
En kikkert med betegnelsen 10×42 forstørrer 10 gange, imens en med tallet 8 foran X forstørrer 8 gange. Hvis man f.eks ser på en fugl, der er 100 meter væk, vil den med 8 gange forstørrelse se ud som om, den kun er 12,5 meter væk (100 divideret med 8).
Tallet efter X’et (f.eks. 42) angiver objektivets diameter målt i millimeter og er lidt mere abstrakt at forholde sig til. Det vigtigste at forstå er, at et større tal betyder større lysindtag og dermed at kikkerten kan bruges ved svagere belysning. Hvor meget lys, der når frem til dine øjne, er dog ikke kun afhængigt af objektivdiameteren, men også af kvaliteten på kikkertens glas, slibning og coating.
Derudover spiller kikkertens forstørrelse også en afgørende rolle for lysmængden: Større forstørrelse betyder større detaljegrad, men det betyder også, at der kommer mindre lys igennem kikkerten. For meget forstørrelse giver også lettere et rystet billede og et synsfelt, der føles for snævert. Meget forstørrelse er således ikke altid et godt valg.
Objektivdiameteren kan være svær at forholde sig til, så vi giver nogle eksempler:
50 mm.
I dag er gode kikkerter så lysstærke, at det kun er de færreste, der overvejer 50mm. Der skal meget til for at retfærdiggøre den ekstra vægt og pris. Vil man helt op i 12x forstørrelse, er det dog svært at komme uden om 50mm, hvis der skal lys nok ind. Disse kikkerter bruges især til jagt, hvor vægten betyder mindre, og lyset betyder alt!
42 mm.
Langt de fleste kikkertbrugere vil være glade for denne diameter, både ved 8x og 10x forstørrelse. Går man efter for billige kikkerter, kan kvaliteten på glassene dog godt være så lav, at man får for lidt lys med 10x forstørrelse i kombination med 42mm. Denne type er både den mest typiske for allround brug og for fuglekiggere.
30/32 mm.
Flere og flere vælger de små og lette 30/32 mm kikkerter. Ikke mindst i top- og mellemklasse-kvaliteterne, hvor glassene er mere lystransmitterende, kan man slippe godt fra at skippe den ekstra vægt, der er i den klassiske 42 mm. De mindre kikkerter er også noget billigere, da der ikke bruges nær så meget materiale til fremstillingen. Denne type er et godt kompromis mellem 42 mm. og lommekikkerter.
20/25 mm.
Minikikkerter, eller lommekikkerter, i denne størrelse er naturligvis ikke lige så lysstærke som de større modeller, og de kan også være lidt vanskeligere at kigge i (se næste afsnit). De er til gengæld et godt valg, hvis man ønsker en kikkert, man altid kan have på sig, det være sig på storbyturen, i teateret, på vej til arbejde eller måske som reserve på fugleturen.
Kaldes også for udtrædelsespupillen eller på engelsk exit pupil og fortæller noget om størrelsen på det hul, man ser igennem. Udgangspupillen er altid udledt af objektivet i diameter divideret med forstørrelsen, uanset kvaliteten af kikkerten. En kikkert, der har betegnelsen 10×42 har således en udgangspupil på 4,2 mm og en kikkert på 8×42 en udgangspupil på 5,25 mm.
En kikkert med en større udgangspupil er nemmere at kigge i end en kikkert med mindre udgangspupil, ikke mindst for brillebærere, der ikke kan “føle” hvor kikkerten skal placeres. Langt de fleste oplever dog ikke de store problemer, selv med udgangspupiller på 2,5 mm, som f.eks. en 10×25 minikikkert har.
Øjenafstanden er afstanden mellem okularet og øjet, hvor du stadig kan se hele synsfeltet. Dette er særlig vigtigt for brillebrugere, der har brug for ekstra plads til at få et fuldt synsfelt uden at tage brillerne af. En længere øjenafstand, typisk 15 mm eller mere, er ideel for brillebrugere. Dette falder det meste af vores sortiment af kikkerter ind under.
Tidligere blev synsfeltet ofte angivet i grader f.eks. 6,3° eller 7,1°, hvilket nok ikke siger de fleste så meget. I dag bliver synsfeltet angivet i meter på 1.000 meters afstand. Det vil sige, at hvis man ser på en lang mur der er placeret 1.000 meter væk, og synsfeltet i kikkerten er angivet til at være 130 m. pr. 1.000 m., så vil man kunne se et udsnit af muren på 130 m.
De fleste kikkerter med 8x forstørrelse har et synsfelt på omkring 130-135 m. og en kikkert med 10x forstørrelse har et synsfelt på omkring 110-115 m. En kikkert med 12x forstørrelse har et synsfelt på cirka 90-100 m.
Mange tror fejlagtig, at jo større objektivets diameter er, jo større er synsfeltet også. Det er imidlertid ikke sådan det hænger sammen, for forstørrelse og synsfelt sidder i den modsatte ende i det, der hedder okularet, som er den del af kikkerten, man sætter mod øjet.
Kikkertproducenterne kan til en vis grad selv bestemme, hvor stort synsfeltet skal være. Hvor stort de vælger at lave det, handler typisk om, hvorvidt kvaliteten også skal kunne følge med. En billig kikkert kan sagtens have et større synsfelt end en topkvalitetskikkert, men så vil den til gengæld ikke være skarp helt ud til kanten af billedet. Topklasseproducenterne har deres gode rygte at tage vare om, så de vil ikke give en kikkert et stort synsfelt uden at den ikke også er skarp helt ud til kanten.
Nærfokus tilkendegiver, hvor tæt på dig selv, du er i stand til at få et skarpt billede fra en given kikkert. Har en kikkert fx en nærfokus på 2 meter, betyder det, at du kan stille skarpt på alt, der er 2 meter eller mere fra dig. Nærfokus er især interessant, hvis du er glad for at kigge på insekter som fx sommerfugle.
Når man skal ud og bruge sin kikkert i naturen, er det vigtigt, at den kan holde til lidt af hvert. Især skal man sørge for at få en kikkert, der er vandtæt, så den ikke tager skader af fx regn eller dug.
Mange kikkerter beskrives ud fra en række forkortelse og udtryk, der alle fortæller noget om billedkvaliteten. Disse beskriver glassets kvalitet og hvor meget coating, der er brugt i kikkertens konstruktion. Her kommer en liste over nogle af de hyppigst benyttede.
ED- og HD-glas: Disse to begreber står for henholdsvis „Extra-low dispersion-glas“ og „High definition-glas“, hvilket dækker over de samme forhold. Det centrale at tage med her er, at begreberne ikke har nogen fast definition. Hvis du ser to kikkerter, der hedder næsten det samme, men hvor den ene har HD eller ED i navnet, kan du regne med at sidstnævnte er udstyret med bedre optik end den første. Sammenligner du til gengæld to kikkerter fra hver sin leverandør, hvor det kun er den ene, der hedder noget med ED eller HD, men hvor denne samtidig er den billigste af de to, er sagen snarere omvendt. Betegnelserne skal derfor primært bruges til sammenligning af kikkerter fra den samme producent.
Fluoriglas: Når det kommer til optik, der praler med deres fluoritglas, er sagen til gengæld en anden. I modsætning til ED- og HD-glas har begrebet fluoritglas en fast definition. Fluoritglas er et bestemt materiale, som nedsætter misfarvninger og forbedrer kontraster og skarphed. Materialet er dyrere at have i optik end almindeligt glas, og prisen vil derfor altid følge med, når et produkt er udstyret med dette luksusmateriale. Kowa bruger fx materialet i deres fænomenale teleskoper fra Prominarserien.
Har du mulighed for at vælge en fuglekikkert med fluoritglas, som er inden for dit budget, kan du regne med, at du også får noget for pengene!
MC (Multi-coated) er en betegnelse, der tilkendegiver, at mere end én af glaslinserne er behandlet med coating.
FC (Fully coated) er en betegnelse, der tilkendegiver, at alle linser har minimum ét lag coating.
FMC (Fully multi-coated) er en betegnelse, der tilkendegiver, at alle linser har flere lag af coating. De bedste kikkerter vil altid være af denne type.
I Naturbutikken er vi stolte af vores store udvalg, og for at gøre det nemt for dig, gennemgår vi her de forskellige producenter alt imens, vi fremhæver nogle enkelte modeller.
DOF BirdLife Optik er kendt for deres specialdesignede kikkerter til fuglekiggere. Deres modeller tilbyder en suveræn kvalitet og pris, og de kommer med en lang tilfredshedsgaranti.
Swarovski Optik er en førende producent af kikkerter kendt for deres høj kvalitet og innovative design. Deres produkter er ideelle til dem, der ønsker det bedste inden for optik.
Kite Optics tilbyder robuste og innovative kikkerter, inklusive deres banebrydende APC-modeller med optisk stabilisering, som minimerer rystelser og giver et mere stabilt billede.
Zeiss er kendt for deres præcision og høje kvalitet. Deres kikkerter er holdbare og yder fremragende billedkvalitet.
Leica kikkerter er synonym med topkvalitet og præcision. De er designet til at levere skarpe og klare billeder under alle forhold.
Kowa er kendt for deres exceptionelle optiske kvalitet og holdbare design. Deres kikkerter er populære blandt naturentusiaster.
1: Tro at man kan få en god kikkert til 3-400 kr.
Du bliver skuffet, hvis du tror, at du kommer hjem med en god kikkert, når du lægger 3-400 kroner hos fotohandleren. Gå hellere til en kikkertspecialist og læg bare lidt mere, så får du en kvalitet, der i længden giver dig langt mere glæde. Lad dig ikke skræmme af, at der står meget dyre kikkerter i vinduet. Hvis du f.eks. har 1.000 kr. at købe kikkert for, kan du få en kvalitet, der er mange gange bedre end de helt billige.
2: Tro at større forstørrelse er bedre
Formålet med en kikkert er at komme tættere på, men pas på ikke at overdrive. Det er svært, især for begyndere, at holde en kikkert tilstrækkeligt stille, hvis den har en forstørrelsesfaktor på 12x. Det kan faktisk være svært nok med en på 10x. Du vil ofte være bedst tjent med 8x forstørrelse fordi det rolige billede i længden giver en bedre oplevelse end den ekstra forstørrelse ville have gjort.
3: Tro ikke på alt, hvad du læser online
Produktbeskrivelser og anmeldelser kan indeholde nok så mange rosende ord, men glem ikke grundprincipperne for, hvordan du vælger rigtigt i forhold til netop dit behov. I vores kikkertguide kan du få det teoretiske fundament, der gør det muligt at gennemskue, hvad de rosende ord i praksis betyder for dig. I sidste ende ved du dog først, at du har valgt rigtigt, når du får kikkerten i hånden.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife Danmark er en NGO dedikeret til at beskytte fugle og deres levesteder i Danmark. Organisationen arbejder med forskning, overvågning og bevaring af fugle og natur. DOF er en del af BirdLife International, et globalt netværk af fuglebeskyttelsesorganisationer. Gennem medlemskaber og aktiviteter støtter DOF både nationale og internationale naturbevarelsesprojekter, og de driver Naturbutikken, hvor overskuddet går til disse formål.
Hos Naturbutikken er vi de førende eksperter inden for kikkerter og optik, og vi sikrer altid god service til vores kunder. For at finde den perfekte kikkert, kan du gennemgå det omfattende sortiment på Naturbutikkens webshop. DOF BirdLife Optik tilbyder en lang tilfredshedsgaranti på deres kikkerter, hvilket giver ekstra tryghed ved købet. Vores overskud går til fugle- og naturbevarelse,
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på Instagram
Naturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.
Op til 20% rabat for medlemmer
Støt truede fuglearter & naturområder
Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Få medlemsbladet Fugle & Natur
