Naturbutikken på tur i foråret
Naturbutikken havde et begivenhedsrigt forår med masser af udflugter. Læs her om Oliver og Michaels oplevelser i Blåvand og Skagen.
Naturbutikken | 25. juli 2024
Søndag d. 5. maj var Michael og Oliver (undertegnede) fra Naturbutikken på besøg hos DOF Sydvestjylland, som holdt generalforsamling på Blåvand Fuglestation.
Der blev taget pænt imod os med sovepladser, morgenmad og godt humør. Vejret var ikke, hvad nogen af os havde håbet på, men regnen var ikke nok til at holde disse fuglekiggere indendørs! Således fik flere af kunderne mulighed for at prøve vores varer af under prøvende omstændigheder, da fuglestationen fremviste det indhegnede område, som er blevet opført til fordel for bl.a. ynglende dværgterner og store præstekraver. Her kunne disse dejlige arter nydes igennem teleskoper og kikkerter, som samtidig kunne bevise, at de sagtens kan bruges i regnvejr!
Da vi alligevel var i området, skulle det lokale fugleliv selvfølgelig nydes. Det førte til, at Michael og jeg på vejen frem og tilbage fik set arter som amerikansk krikand, pomeransfugl og kirkeugle! Pomeransfuglene var svære at finde, men her havde jeg en fordel med mit nye vidvinkelokular, som jeg har monteret på mit Kowateleskop. Dette gav mig et enormt synsfelt trods de 35x-forstørrelse, som hjalp mig med at finde de små fugle, der bevægede sig rundt på de pløjede markarealer ved Skjern Enge.
Det var, trods vejret, en særdeles hyggelig sammenkomst, som igen understreger, hvor god en oplevelse vi altid har, når vi fra butikken kommer ud til lokalafdelingerne og får lov til at snakke fugle og udstyr under andre himmelstrøg. Naturbutikken siger tak, og glæder sig til næste gang, vi bliver inviteret forbi!
I løbet af Kristi Himmelfartsdagene var Michael og Oliver (undertegnede) afsted for at repræsentere Naturbutikken til Skagen Fuglefestival, hvor vi fik selskab og hjælp af vores meget værdsatte frivillige: Peter og Jan. Her havde vi tre dage med gang i den, både hvad fugle, kikkertsalg og hygge angår. Vi oplevede stor interesse for især butikkens eget kikkertmærke, DOF BirdLife, med mange kunder, der begejstredes over mærkets lave priser og gode optik. Derudover var der selvfølgelig også mange, som skulle prøve high-end teleskoperne fra mærker som Kowa, Zeiss og Swarovski, som der da også blev solgt af. Den nyeste skud på stammen fra Kite Optics (en håndkikkert med forbedret billedstabilisering på 18 gang forstørrelse!!) gjorde også indtryk på flere.
Under festivalen havde vi flere gange mulighed for at prøve udstyret af på noget så udsøgt som en steppeørn – en sjælden gæst, som havde været i området i længere tid. Den fløj flere gange forbi vores stand ved Det Grå Fyr, så flere gæster kunne indvi deres nye kikkert med denne flotte rovfugl!
Traditionen tro holdt vi et par konkurrencer, hvor man havde mulighed for at vinde et par fede præmier. Heriblandt var Carit fra DOF-Ung, som vandt et fedt DOF BirdLife Swan-sæt, som straks efter kom med ud i felten.
Når man nu er fuglekigger i Skagen, er det svært at holde sig fra at deltage i morgenobsen på Grenen, selvom man er på arbejde. Derfor var vi oppe før solen for at kunne stå sammen med DOF-Ung og alle de andre fuglekiggere ved solopgang.
Min fortrinlige DOF BirdLife Condor 8×42 kikkert gav mig som sædvanlig et stort, skarpt og lyst billede, selv i de gyldne morgentimer med sparsomt lys, der gjorde mig i stand til at opdage og nyde, hvad end der måtte befinde sig af fugleliv i det smukke landskab, som præger Danmarks nordligste punkt.
Min fortrinlige DOF BirdLife Condor 8×42 kikkert gav mig som sædvanlig et stort, skarpt og lyst billede, selv i de gyldne morgentimer med sparsomt lys, der gjorde mig i stand til at opdage og nyde, hvad end der måtte befinde sig af fugleliv i det smukke landskab, som præger Danmarks nordligste punkt.
Vi vil gerne takke arrangørerne af fuglefestivallen, Peter og Jan (vores to frivillige) og alle jer, som besøgte vores bod, for en fortrinlig oplevelse! At få chancen for at møde så mange interesserede, som alle kommer med deres egne fuglehistorier og unikke tilgange til glæden ved fugle og natur, har været en stor fornøjelse. Vi ses til næste år!
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på InstagramNaturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.