Vadefugle i Danmark
I Danmark er en stor andel af arealet kyststrækninger, som er dén naturtype, de fleste forbinder med vadefugle. Derfor er der i Danmark god chance for at se nogle af de danske vadefugle, som fx vibe, hjejle, klyde eller lille præstekrave. Især Vadehavet langs Danmarks vestlige kyst byder på mange af de danske vadefugle – herunder store antal af rylearter og sandløber. Er man således interesseret i danske vadefugle, har man i Danmark gode chancer for at få sine ønsker opfyldt!
Vadefugle på træk
Selvom vadefugle ofte ser små og skrøbelige ud, så er de nogle sejlivede væsener. Således satte en lille kobbersneppe verdensrekord i 2020, da den fløj over 12.000 km uden pause i løbet af 11 dage! Den lille kobbersneppe er en vadefugl med et langt næb, som faktisk ikke er meget mindre end den tæt beslægtede store kobbersneppe. Mange vadefugle yngler i egne langt mod nord og flyver således tusindvis af kilometer hvert år, når de trækker først den ene og så den anden vej.
Vadefugle i mange forskellige størrelser
Selvom mange vadefugle har meget til fælles, som at have et langt næb, så kan der alligevel være stor forskel på de forskellige arter. At både skestork og brushane således hører til blandt vadefuglene, gør, at man let kan få brug for en bog om vadefugle. Vadefugle har ofte flere forskellige dragter alt efter sæsonen, og derfor er det vigtigt, når man skal identificerer de forskellige rylearter, at man er opmærksom på, at der både er en vinter- og sommerdragt at tage højde for. Fx kan en almindelig ryle og en hjejle ligne hinanden meget i deres vinterdragt, men i sommerdragt ser de helt forskellige ud fra hinanden!
Det vigtigste udstyr til at se på vadefugle
Skal man få den størst mulige glæde af at observerer vadefugle i Danmark, kan det foruden en god bog om vadefugle bliver nødvendigt med en kikkert og/eller et teleskop. Her kan vi henvise til vores vejledning til valg af kikkert. Mange vadefugle kan I Danmark kun ses på lang afstand, og dér bliver et teleskop som fx DOF BirdLife Golden Eagle nødvendigt for at kunne overskue alle vadefuglene uden at forstyrre dem. Har man vadefuglene tættere på, som det nogle gange kan opleves ved Vadehavet, kan det være nok med en lille håndkikkert som fx DOF BirdLife Dipper.