Følg natuglefamilien på nærmeste hold Natuglekasse med højkvalitets WiFi kamera og tagpap i FSC certificeret douglasgran

Hvad fanger de lydløse forældre i løbet af ynglesæsonen? Hvor mange unger lykkedes det at flyve fra reden? Følg med på smartphone eller tablet og hør uglernes unikke ynglekald og se de søde unger vokse op til imponerende jægere.

Natuglekasse med højkvalitets WiFi kamera og tagpap i FSC certificeret douglasgran bruger det nyeste tredje generationskamera fra Green Feathers. Kameraet har en forbedret vidvinkel linse, og kan streame billedet i 1080p live på alle dine enheder via WiFi og en brugervenlig app. Smartphone, mobil, tablet, computer og lignende, kun fantasien sætter grænserne. Alle kan være med, uanset hvor man er. Også flere på én gang.

Med kombinationen af en af markedets bedste redekasse og et fremragende og brugervenligt kamera, får man noget af det bedste der findes. Natuglekassen er produceret af douglasgran og lærketræ fra bæredygtigt dansk skovbrug. Lærketræ og douglasgran er selvimprægnerende pga. deres naturlige indhold af garvestoffer og egner sig derfor til fremstilling af langtidsholdbare redekasser til natugle. Der er anvendt en ekstra kraftig type tagpap, såkaldt overpap, beklædt med skifferflager. Overpappet er smeltet fast til den vandfaste krydsfiner og bukket ind under kanter og udhæng, så vandindtrængen effektivt forhindres. Natuglekassen leveres med monteret kamera.

 

Dit WiFi, en stikkontakt og sted at hænge redekassen indenfor 20 meter er det eneste du skal bruge. Strømkablet sættes til, og kameraet forbindes derefter med WiFi netværket – vupti, så er du i gang. Har du et spørgsmål eller er nysgerrig på vores anbefalinger? Så tag et kik længere nede og se nogle af de fremragende guides der findes.

 

Overordnede egenskaber

  1. Perfekt til haven.
  2. Skræddersyet og brugervenlig App.
  3. Se med fra hvor som helst.
  4. Monteret løsning klar til brug
  5. Stikkontakt og router eller WiFi-extender indenfor 20 meter.
  6. WiFi – undgå at fører kabel igennem huset.
  7. 20 meter strømkabel medfølger.

 

Få det hele med

Billedet er i HD og farver, kameraet har indbygget mikrofon, night vision LED, og der medfølger en fornuftig app, hvormed du kan blive adviseret med beskeder, når der er aktivitet foran kameraet. Den medfølgende engelske brugervejledning og online support gør at man ikke skal være en IT-guru for at få det til at fungerer.

Hvis man indsætter et Micro SD-hukommelseskort i kameraet, kan man nemt gense dagens begivenheder. Ved hjælp af app’en kan dagens højdepunkter downloades fra kameraet direkte til telefonen. Man behøver ikke fjerne hukommelseskortet igen. Vi anbefaler et Class 10 eller mere SD hukommelseskort. Understøtter SD kort med op til 128GB.

Kameraet har en vidvinkel linse der sikrer godt udsyn i kassen. Linsen kan fokuseres, så man selv kan vælge hvor i kassen billedet skal være skarpest, og kameraet kan drejes. Vi anbefaler man placerer en genstand i redekassen på ca. 20 cm’s højde og fokusere på toppen. Så kan man se hver en fjer og glimtet i fuglens øje.

Klik her for at se en kort guide om hvor nemt det er at opsætte kameraet.

 

Til kameraet følger:

  • Strømkabel 10 meter, 2,1 mm jack.
  • DC12V strømforsyning.
  • Engelsk bruger vejledning.

 

Kameraet bruger 12V, hvilket den medfølgende power adapter sørger for at leverer.

 

Opsætning af natuglekassen og signalstyrke

Natuglekassen kan opsættes alle steder, hvor der er træer, skovbryn, lysninger eller mindre bevoksninger, for eksempel i haver, parker og anlæg eller selvfølgelig i skove. Hvis der er træer i nærheden, kan de også godtage en lade gavl. Uglekassen kan opsættes hele året rundt, da uglerne konstant er på udkig efter egnede ynglesteder. Natuglerne yngler fra februar til maj, så hvis du vil give natuglerne de bedste forudsætninger inden ynglesæsonen, er det en god ide at opsætte kasserne i efteråret eller først på vinteren. Så kan uglerne nå at se kassen an, inden yngletiden begynder. Det anbefales, at natuglekassen som minimum opsættes 3 meter over jorden, gerne højere hvis muligt. Dette afhænger dog meget af højden på de omgivende træer og det træ, hvori uglekassen opsættes.

Vi anbefaler at kameraet får middel signalstyrke eller mere fra dit WiFi. Der skal være en strømkilde inden for rækkevidde. Der medfølger et 20 meter strømkabel. Det er bedst den samlede længde ikke overstiger 20 meter, da modstanden i kablet kan blive for stor.

WiFi kameraet bruger 2,4 GHz signalet fra din router, da det giver den største rækkevidde, samtidig med at understøtte en god video kvalitet. Hvis placeringen er langt fra huset, kan man bruge en WiFi extender nær redekassen for at styrke signalet. Er man i tvivl om kameraet vil få et godt signal, kan man bruge sin smartphone til at teste signalstyrken. Husk at slå over på 2,4 GHz.

Nogle routers har samlet 2,4 GHz og 5 GHz i samme signal. Selvom vi oplever at den nyeste version af kameraet kan håndtere det samlede signal fra nye routers, anbefaler vi at man kikker på følgende guide for at se hvordan man tilkobler kameraet på 2,4 GHz signalet.

 

Anbefalinger og guides til streaming, smart-TV, Home Hubs og mere

Med WiFi kameraet kan man virkelig vise sine fugle frem for venner, familie og fugle entusiaster.

Vi anbefaler at man til at starte med slutter kameraet til indenfor og derefter fokusere linsen, så billedet står knivskarpt. Så får man glimtet i fuglens øje med! Klik her for at se en lille introduktion til at fokuserer dit kamera.

Efter redekassen er hængt op og kameraet slået til, anbefaler vi at man stifter bekendtskab med alarmeringsystemet. Klik her for at se hvordan man kan indstille kameraet efter sine behov og ikke går glip af de mest spændende øjeblikke.

Vil du dele dine oplevelser med andre? De skal blot downloade Green Feathers app’en og oprette en bruger. Følg derefter denne guide, så kan dine bekendte se med på kameraet når som helst de har lyst!

Er det ikke til at komme ind i kassen og vise kameraet QR-koden til opsætning? Det kan være man bruger en tablet der er for stor, kameraet er ude af fokus, eller der allerede er fugle i kassen der ikke skal forstyrres? Klik her for en guide med at oprette forbindelse til kameraet med AP-mode. Så undgår man de ovennævnte udfordringer!

Er du nysgerrig på TV, streaming eller mere? Så klik på de efterfølgende sætninger for at komme ind på grundige guides til hvert emne. Kameraet kan benyttes til streaming online på tjenester såsom Youtube. Kameraet kan også streame direkte til din computer med Google Chrome eller Mircosoft Edge browserneHvis ens smart TV er kompatible med Andriod eller iOS, eller man har Chomecast, Apple TV eller Amazon Fire TV Stick, kan kameraet også vises på det. Har man en Google Home Hub, så kan man se med på kameraet blot ved at bede din Home Hub om at vise det.

Klik her for en oversigt om FAQs til nybegynderen. Få svar på f.eks. opsætning og WiFi rækkevidde.

 

Montering af natuglekassen

Natuglekasse monteres med to stykker solidt tov (følger ikke med), der trækkes igennem de to huller under kassens tag og hullerne tæt på kassens bund (se billeder) og herefter bindes fast om et træ. Når kassen er på plads, fordeles de medfølgende høvlspåner i bunden af kassen. Natuglerne samler ikke selv redemateriale, og det er derfor vigtigt, at spånerne fordeles, således uglen kan forme en rede i midten af kassen så æggene ikke ruller ud til siderne.

 

Tips og tricks

Det anbefales at indgangshullet vender væk fra den koldeste vindretning i området. Da natugleungerne godt kan lide at sole sig om morgenen efter en kølig nat, kan man med fordel vende redekassen mod øst eller syd øst, hvis muligt. Dog helst ikke direkte mod syd, da natuglen ikke vil have for meget lys ind i kassen

Ved indflyvning til hullet foretrækker natuglen at komme nedefra og op. Sørg derfor for at der f.eks. ikke stikker grene ud foran eller under indflyvningshullet.
Omkring maj kan man være så heldig at finde natugle ungerne på jorden tæt ved redekassen. Det er normalt og forældrene passer stadigvæk på dem. Ungerne lærer hurtigt at klatre op i sikkerhed i træerne. Hold afstand for ikke at forstyrre natuglerne for meget. De kan f.eks. opleves ekstra godt i en kikkert, se her.

 

Mål og dimensioner

Højde: 58 cm

Bredde: 30 cm

Dybde: 32 cm

Hulstørrelse: 15 cm.

 

Læs mere om natuglen her.

Ugler Varenummer: 105279

2.949,00 kr.

Natuglekasse med højkvalitets WiFi kamera og tagpap i FSC certificeret douglasgran

2.949,00 kr.

Forventet leveringstid: 5-15 hverdage
Gratis forsendelse ved køb over 999,- i hele DK