NYHED

Musvitkasse med langdistance HD kamera i FSC certificeret douglasgran

300 meters rækkevidde! Følg fuglefamilien på nærmeste hold

Hvor mange mejser besøger egentligt din redekasse om vinteren for at søge ly for natten? Hvordan bygger en fugl en rede? Følg med på kameraet og se blandt andet de ihærdige forældre fodrer deres sultne unger op til 100 gange om dagen!

Musvitkasse med langdistance HD kamera i FSC certificeret douglasgran bruger det nyeste tredje generationskamera fra Green Feathers. Kameraet har en vidvinkel linse, og kan streame billedet i 1080p live på alle dine enheder med en brugervenlig App. Det medfølgende antenne-system laver automatisk sit eget lavfrekvens WiFi med 300 meters rækkevidde ved fri sigtelinje og forbindes til kamera og din router. Antennerne kan stadigvæk opnå 100-200 meters rækkevidde med få forhindringer som vinduer og træer i vejen. Den skræddersyet app gør man kan se med på smartphone, tablet, computer og lignende. Kun fantasien sætter grænsen. Alle kan være med, uanset hvor man er. Også flere på én gang.

Med kombinationen af en af markedets bedste redekasse og et fremragende og brugervenligt kamera, får man noget af det bedste der findes til at se hvad der sker i mejsekassen. Redekassen er produceret af douglasgran og lærketræ fra bæredygtigt dansk skovbrug. Lærketræ og douglasgran er selvimprægnerende pga. deres naturlige indhold af garvestoffer og egner sig derfor til fremstilling af langtidsholdbare redekasser til musvit og andre små fugle. Der er ikke anvendt et akryltag ligesom med WiFi kamera versionen, da kameraet har indbygget lys til at vise fuglenes flotte farver. Der er et indgangshul på 30×45 mm, da det giver mere lys til kameraet, adgang til de samme arter som en traditionelt 32 mm hul og større chance for at musvitten vil bruge redekassen. Musvitkassen leveres med monteret kamera.

 

Din router, en stikkontakt indenfor 50 meter af hvor redekassen monteres og sted at hænge den indenfor 300 meter er det eneste du skal bruge. Musvit og alle de andre fugle som kan få gavn af redekassen, vil gerne have den hængene i 1,5 til 3 meters højde et sted lidt væk for den største aktivitet i haven. Strømkabel og netværkskabler sættes til antenne-systemet og kamera, og kameraet forbindes derefter med dit netværk via App’en – vupti, så er du i gang. Har du et spørgsmål eller er nysgerrig på vores anbefalinger? Så tag et kik længere nede og se nogle af de fremragende guides der findes

 

Overordnede egenskaber

  1. Perfekt til den store have.
  2. Skræddersyet og brugervenlig App.
  3. Se med fra hvor som helst.
  4. Monteret løsning klar til brug.
  5. Kæmpe rækkevidde på op til 300 meter.
  6. Stikkontakt og router indenfor 50 meter af redekasse og antenner.
  7. 2 styk strøm og netværkskabler på 20 meter til antenne-systemet medfølger.

 

Brugervenlig app og suverænt kamera

Billedet er i HD og farver, kameraet har indbygget mikrofon, night vision LED og er vandtæt. Der medfølger en fornuftig app til Android og iOS, hvormed du kan blive adviseret med beskeder, når der er aktivitet foran kameraet og man kan justere bevægelsessensorens følsomhed. Den engelske Quick Start-vejledning og online support gør, at man ikke skal være en IT-guru for at få det til at fungere.

Antennerne og kameraet er vandtætte med IP66 rating og mikrofonen har indbygget dagslys for at garantere flotte farver i mørke redekasser samt sort/hvid night vision LED. Der er gode erfaringer med at fuglene accepterer dagslys i kassen, nogle fugle som musvit og rødstjert sætter faktisk pris på det, men det kan slås fra ved at dække lys-sensoren som kan tilgås udefra. Man kan dele kameraets livestream med venner ved at tilføje dem som gæster på app’en, så de nemt kan se med. For at kameraet skal være kompakt og vandtæt, kan man ikke sætte et SD-kort i, men det er muligt at tilkøbe Green Feathers cloud lager-løsning i App’en.

Klik her for at se en guide om hvor nemt det er at opsætte kameraet. Følg anvisningen af ”Wired Bird Box Camera”.

 

Klik her for en guide til streaming på YouTubeLæs her vedrørende RTSP streams og her om at se med på computeren med Mac eller Windows.

 

Til kameraet medfølger:

  • HD-kamera til netværkskabel
  • ”Transmitter”-senderpakke
  • ”Receiver”-modtagerpakke
  • Pakninger til vandtætning af netværkskabler
  • 2 styk 12V strømforsyninger med 3 meter ledning
  • 0,5- & 2 meter lange netværkskabler
  • Skruer til kamera og antennerne
  • Engelsk Quick-start guide
  • Vi vedlægger ekstra 2 styk 20 meter strømkabel og 2 styk 20 meter netværkskabel.

 

Kameraet bruger 12V, hvilket den medfølgende strømforsyning sørger for at leverer.

 

Specialfremstillet mejsekasse i FSC certificeret douglasgran
Musvitkassen af douglasgran er designet så både fugle og mennesker får mest mulig gavn af kasserne. Redekassen har dræn i bunden så vand og fugt ikke ophober sig, og riller på indersiden, der letter opklatring for fugleungerne når de skal forlade kassen. Med medfølgende split kan forsiden uden brug af værktøj åbnes for inspektion eller rensning. Montering foregår med to medfølgende rustfri skruer, og et torx bit der passer til skruerne og boremaskinen. Musvitkassen er konstrueret med ekstra bredde, så kameraet viser en langt bedre vinkel og ikke bliver tilsmudset af beboernes aktivitet. En skrå klods sikrer at bunden har de normale dimensioner fuglene kan lide, og at reden placeres optimalt.

 

Opsætning af musvitkassen og antenner

Musvitkassen monteres i næsehøjde og op til 3 meter i et stille hjørne. Fuglene er gode til at tilpasse sig og klare sig fint i en redekasse med god plads, men hvis muligt kan man vende kassen mellem nord og øst. Det er vigtigt at tomme den for redemateriale om efteråret, da mejserne ikke selv kan rengøre deres redekasse. Så dør de fleste små insekter som er skadelige overfor fuglene selv i løbet af vinteren.

 

Antenne-systemet består af ”Transmitter”(TX)-antennen, der sender signalet fra kameraet til ”Receiver”(RX) -antennen, der via din router viser billedet på din smartphone. TX er senderen og har et ekstra strømkabel til kameraet, imens RX er modtageren. Betegnelserne er påført på antennerne. Vi anbefaler at antennerne får så fri sigtelinje til hinanden som muligt. Det er muligt at føre strømkablet i alt 50 meter fra stikkontakt til sender og kamera, og netværkskablet 60 meter. Så antennerne kan monteres rundt om hjørner eller andre forhindringer. Vil man ikke fører til kabel fra routeren ud af huset, kan man sætte den i vinduet og stadigvæk opnå 100-200 meters rækkevidde. Er der andre forhindringer såsom vægge og træer mindskes rækkevidden yderligere.

Senderen(TX) monteres med de medfølgende skruer ved kameraet og modtageren(RX) ved routeren. Antennerne tilkobles hver med de medfølgende 12V strømforsyninger og kameraet tilkobles senderens ekstra ”Power-Out” kabel. Kameraet og din router tilsluttes antennerne med hver deres netværkskabel. Der medfølger nogle korte kabler med kameraet – men vi har vedlagt 2 styk 20 meters netværkskabel. Hvis man bruger 60 meter netværkskabel kan man opnå op til 400 meters afstand fra routeren til kameraet. Klik her for at læse mere. Det anbefales at sætte de medfølgende pakninger på netværkskablerne ved antennerne, så de er vandtætte.

Sender- og modtagersystemet går automatisk i gang med at finde hinanden, når der er sat strøm til. En blinkede blå og rød diode lyser op, når de søger efter hinanden. Ved konstant lys har de forbindelse, og signalets styrke vises af røde dioder. Jo flere lysende røde, jo bedre. Er der intet lys, skal de genstartes ved at trykke på ”Pair”-knappen og evt. flyttes tættere sammen. Når kameraet er sat til senderens strøm, trykkes der på reset knappen i 10 sekunder. Følg så vejledningen for ”Wired Bird Box Camera” for at tilgå kameraet på Green Feathers App eller ovenstående guide.

 

Passer bedst til:
Musvit, blåmejse, sortmejse, topmejse, sumpmejse, fyrremejse, skovspurv, rødstjert og broget fluesnapper, men vendehals og spætmejse kan også finde på at bruge redekassen.

Hvis man ønsker, kan man ændre redekassen til ren mejsekasse, ved at bruge et 28 mm hulbeslag. Så kan kun blåmejse, sortmejse, topmejse, sumpmejse og fyrremejse bruge mejsekassen.

Hulstørrelse: Ovalt 30×45 mm, med 40 % mere lys end et 32 mm hul til musvit og andet, men med de samme arter.

 

Til fuglekassen medfølger:
2. stk. rustfri skruer.
1. stk. rustfri split til at lukke forsiden.

Husk hulbeslag, hvis du vil holde spætten ude.

 

Se de to nedenstående videoer for grundig gennemgang af kameraet og antenner. Kameraet er det samme som i HD kameraet med netværkskabel, men hvor antenne-systemet erstatter PoE boksen og giver den trådløse langdistance forbindelse.

Rødstjert Varenummer: 106073

3.999,00 kr.

Musvitkasse med langdistance HD kamera i FSC certificeret douglasgran

3.999,00 kr.

Leveringstid: 1-3 hverdage
Gratis forsendelse ved køb over 999,- i hele DK