Minus
1
Plus
Kurv (0) total : 0,00 kr.
  • Op til 20% rabat for medlemmer
  • Butik centralt i KBH
  • 30 dages fuld returret
  • Fri fragt v. køb over 999,- i hele DK

Kondorer og lammegribbe

Naturbutikken | 09. juli 2023

På tur med Naturbutikken 

I april 2023 var jeg to uger i Spanien for at se på fugle. Jeg havde noget af Naturbutikkens bedste udstyr med, og resultatet blev en fænomenal tur! Bortset fra forskellige stressmomenter i forbindelse med planlægning af Interrail og lignende logistiske vanskeligheder, kom jeg hjem med en oplevelse af at have fået usandsynligt meget på oplevelseskontoen. 

Når man skal have mest muligt ud af sin destination 

Da jeg besluttede mig for at tage til Spanien, besluttede jeg mig samtidig for at give mig selv de bedste odds for at se de mest spændende fugle. Derfor tyede jeg til alt, hvad Naturbutikken havde af bøger på området! 

På min tur benyttede jeg mig af følgende tre serier: 

Jeg var så heldig at have to bøger hver fra både Crossbill og Dave Gosney, som var skræddersyede til de to områder, jeg besøgte. Derfor fik jeg personligt ikke meget ekstra ud af Where to Watch Birds-serien. Men havde jeg til gengæld bevæget mig et smut ned til Andalusien, ville jeg ikke kunnet stille meget op med en guide over Pyrenæernes smukkeste vandreruter. De forskellige bogserier spiller helt klart på forskellige styrker, og det er derfor med glæde, at vi har dem alle stående på reolen for rejselitteratur her i butikken. 

Både Crossbill og Dave Gosney har udgivet mange rejseguides, så selvom det ikke lige er Spanien man skal besøge næste gang, så er det meget muligt, at man stadig kan finde sig en god rejseguide fra disse bogserier, som begge kan findes på Naturbutikkens nye hjemmeside eller selvfølgelig i den fysiske butik på Vesterbrogade i København. 

Der findes ikke dårligt vejr… 

… kun dårlig påklædning!  

Man kan føle sig som lidt af en reklamesøjle, når man er dækket fra top til tå i det samme mærke. Men når mærket er Lundhags, så gør det ikke så meget! 

Som fuglekigger vil man som regel gerne tidligt op, for at fange fuglene når de er mest aktive. Det var fx tilfældet, da jeg vandrede igennem Otaldalen i de spanske Pyrenæer. Selvom det var april i Spanien, var det stadig køligt oppe i bjergene så tidligt på dagen. Man finder sig derfor i et dilemma, da erfaringen jo siger én, at man senere på dagen, helst ikke skal have for varmt tøj på. Her giver Lundhags Fulubukser en udvej, som fungerede glimrende for mig! Med simple udluftningshuller på indersiden af benene kan bukserne bruges uanset, om det er køligt eller lunt. En lignende kvalitet var at finde i Lundhags Lakajakke – en smart skaljakke, som holder vind og vand ude – hvor jeg ligeledes havde store udluftningshuller under armene, som kunne lynes op og ned for forøget åndbarhed, uden at jeg dermed risikerede, at der kom vand ind under jakken. Dette blev jeg især glad for, da jeg på turen i Otaldalen var så heldig, at jeg stødte på to flotte murløbere. Just som jeg var på vej hjem, fordi det begyndte at regne, kastede disse to sjældne fugle sig ud på stien foran mig, hvorefter de fløj op på bjergsiden, hvor de satte sig til at synge. Det hele var gået så hurtigt, at jeg så mig nødsaget til at bestige klippesiden for at få et ordentligt billede med hjem. Her var Lakajakkens blanding af vandtæthed, så mit kamera var i sikkerhed for regnen, og udluftningshuller, så kombinationen af “bjergbestigning” og den spanske middagstemperatur blev lettere at holde ud, helt perfekt! 

Lundhags Laka MS Jacket herrejakke
Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
3.199,00 kr. Medlemspris 2.559,20 kr.

Lundhags Laka MS Jacket herrejakke

Lundhags Fulu Cargo Stretch Hybrid pants bukser
Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
1.499,00 kr. Medlemspris 1.199,20 kr.

Lundhags Fulu Cargo Stretch Hybrid pants bukser

Til sidst må jeg udbringe en skål til ære for mine Lundhags Bjerg Mid-støvler, uden hvilke mine fødder nok stadig ikke var kommet sig. Hvis der var ét sted, hvor jeg ikke havde ondt, da jeg kom hjem, så var det mine fødder! Støvlerne er robuste og føjelige på én gang, og så støtter de godt om anklerne, når vandrestierne pludseligt begynder at blive stejle. De får en stor anbefaling herfra! 

Én fugl i teleskopet er bedre end ti, som er for langt væk, til at du kan se dem 

Det vigtigste værktøj for en fuglekigger er selvfølgelig kikkerten, og her var jeg særligt veludrustet til turen! Om halsen havde jeg min DOF Birdlife Condor 8×42, en kikkert som i den grad leverer kvalitet for pengene! Med en randskarphed og et synsfelt, som svarer til kikkerter, der koster det dobbelte, er det et smukt billede, der møder én, når man kigger i den. Da menuen for mit vedkommende især stod på gribbe, blev jeg hurtigt ganske ferm til, med et enkelt hurtigt kig i håndkikkerten, at vurdere, om det var én af de mange gåsegribbe, der kom flyvende, eller om det var noget mere sjældent. Det skete faktisk allerede på min første dag, da jeg i samtale med en anden turist pludseligt tabte underkæben ved synet af en gåsegrib, der viste sig at være en fuldvoksen lammegrib! I mødet med en så fantastisk fugl, sætter man virkelig pris på det smukke billede, som en god kikkert leverer. 

Når afstanden blev stor, og det gør den tit, når man færdes ved og i bjergkløfter, så kan en stor forstørrelse hurtigt bliver en luksus, man nødigt vil være foruden. Også her var jeg i den lykkelige situation, at jeg havde et teleskop med, som kunne lidt af det hele. Kowas nye Prominar 88a er et teleskop, som vejer under to kilo, men alligevel kan give dig et lyst og skarpt billede, som kan nå helt op på 60x-forstørrelse! Dét fik jeg meget glæde af, da jeg i Extremaduras nationalpark Monfragüe havde stillet mig ud for at se både stor hornugle og spansk kejserørn fra samme udkigspost. Første gang missede jeg begge arter, men da jeg på min sidste dag besluttede mig for at forsøge igen, så jeg intet mindre end to spanske kejserørne og en stor hornugle med unger. Stor hornugle har været meget højt på ønskelisten i flere år nu, så at kunne stå og nyde synet af den igennem så godt et stykke optik, var bestemt et af turens højdepunkter!

Oliver er uddannet Cand.mag. i dansk og oldtidskundskab fra Københavnsk Universitet. Han er souschef i Naturbutikken, hvor han har været ansat siden 2022. I sin fritid er han glad fuglekigger og -fotograf.

Vores kunder giver de varmeste anbefalinger

Del din mening med os og hjælp os med at blive endnu bedre!

Skriv en anmeldelse

Bliv en del af Naturbutikken

Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver

Følg os på Instagram

Vores mission

Danmarks bedste til kikkerter og teleskoper

Naturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.

Ny fuglekikkert eller seriøs opgradering

Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.

Overskud går til naturbeskyttelse

Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.

Konkret naturbeskyttelse

Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.

Naturområder

I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.

En del af verdens største naturbeskyttelsesorganisation

Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

Bliv medlem af DOF BirdLife

Discount icon Op til 20% rabat for medlemmer
Bird icon Støt truede fuglearter & naturområder
Forest icon Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Reading Få medlemsbladet Fugle & Natur
Bliv medlem af DOF Birdlife