Minus
1
Plus
Kurv (0) total : 0,00 kr.
  • Op til 20% rabat for medlemmer
  • Butik centralt i KBH
  • 30 dages fuld returret
  • Fri fragt v. køb over 999,- i hele DK

Handelsbetingelser for Naturbutikken

Generelle oplysninger 

Naturbutikken.dk ejes og drives af: 

Dansk Ornitologisk Forening 

CVR nr. 54 75 24 15 

Vesterbrogade 138 A 

1620 København V 

E-mail: naturbutikken@dof.dk 
Tlf.: +45 33 28 38 38 

Etableringsår: 1970 

Ekspedition og service 

Ordrer på naturbutikken.dk ekspederes fra Naturbutikken, Vesterbrogade 138 A, 1620 København V (CVR-nr. 54 75 24 15). Såfremt de varer, du bestiller, er på lager, sender vi dem fra København inden for 2 hverdage (pakkeriet lukker kl.14.30). Hvis varen ikke er på lager, kontakter vi dig. Betalingen opkræves via det kreditkort du opgiver. Hvis du ikke ønsker at betale med betalingskort eller Mobile Pay skal du kontakte Naturbutikken 33 28 38 38. Alle garantiordninger gælder selvfølgelig også ved online ordrer. 

Når du handler med naturbutikken.dk indgås aftaler på dansk. 

Priser 

Hvor intet andet er nævnt, er priserne på denne website i danske kroner og er inklusive 25% moms. Priserne opdateres løbende. 

Ved brug af udenlandske kreditkort omregnes det danske beløb til den lokale valuta i henhold til den kort-udstedendes regler herom – herunder de valutakurser, som kortudstederen opererer med. 

Medlemsrabat 

Hvis du er medlem af Dansk Ornitologisk Forening eller Natur & Ungdom får du 20% i medlemsrabat på beklædning, fodtøj og rygsække, der ikke er nedsat i forvejen, samt 5% rabat på visse kikkerter. Husk at afkrydse i medlemsfeltet. 

Porto/Fragt 

Når du lægger varer i den elektroniske indkøbskurv, beregnes pakkens vægt automatisk. Fragtpriserne er fra 45 kr. ved levering til pakkeshop og fra 49 kr. ved levering til privatadresse. Der kan maksimalt være 12 kg i en pakke – bestiller du mere, deles det i flere pakker. Ud fra vægten beregnes den porto, du skal betale for at få varerne tilsendt. Der er fri fragt ved køb over 999 kr. i hele Danmark. 

For forsendelser til øvrige lande opkræver vi transportørens portotakster, idet mindste takst beregnes ud fra en vægt på 1 kg. Vi følger taksterne for transportørens geografiske zoner, så eksempelvis kunder i Finland og Sverige betaler det samme. 

På naturbutikken.dk ekspederer vi ordrer til folk, der er bosiddende i Danmark, Sverige, Norge og Finland samt Færøerne og Grønland. 

Ved ønske om levering i carporte, udhuse eller lignende leverings aftaler uden mulighed for kvittering for modtagelsen, overdrages Naturbutikkens risiko hermed til køber. 

Levering sker med GLS. Leveringstiden for forsendelser til Danmark er 1-3 hverdage. 

Det er også muligt at afhente din pakke i vores butik på Vesterbrogade 138, 1620 København V. 

Fortrydelsesret for varer købt i vores fysiske butik 

Enhver vare, der er købt i vores fysiske butik, kan returneres inden for 30 dage efter købsdatoen. For at du kan få pengene retur skal varerne være ubrugte og i original emballage – dvs. du må tage dem ud af emballagen, men ikke anvende dem. Du skal vedlægge bon eller købsfaktura. 

Varen kan afleveres i vores butik eller sendes til: 

Naturbutikken 

Vesterbrogade 138 A 

1620 København V 

Fortrydelsesret for varer køb på vores webshop

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler på naturbutikken.dk. 

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag du; 

a) har modtaget din vare 

b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 

Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til naturbutikken@dof.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du nederst her i handelsbetingelserne, men den er også medsendt din ordrebekræftelse eller få en printervenlig PDF udgave her. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. 

Returnering 

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. 

Varer undtaget fortrydelsesretten 

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten: 

Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, 

Varens stand, når du sender den retur 

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. 

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. 

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. 

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: Naturbutikken, Vesterbrogade 138 A, 1620 København V 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. 

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse, mod forudgående aftale. 

Hvad bør jeg sende med tilbage? 

Du bedes venligst vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling. 

Fortrydelse af en del af købet 

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

Bytteret 

Bytteretten gælder i 30 dage fra købsdato (dog kan julegaver byttes indtil 30 dage efter jul). Vilkårene er som ved returret. 

Du kan benytte vores standart ombytningsformular som du finder medsendt din ordrebekræftelse, nederst her i handelsbetingelserne eller få en printervenlig PDF udgave her. 

Reklamationsret 

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. 

Når du handler på naturbutikken.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. 

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. 

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. 

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Varen sendes til: 

Naturbutikken, Vesterbrogade 138 A, 1620 København V 

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. 

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. 

Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte. 

Garanti 

Garanti er en service, som ligger ud over købeloven, og som stiller kunden væsentlig bedre end købelovens regler. Typisk angiver hver leverandør en periode af en given varighed. Hvis produktionsfejl viser sig indenfor denne periode, afhjælpes med reparation eller ombytning – efter leverandørens valg. For kikkerter og teleskoper og visse andre optiske produkter såsom fotoadaptere, er denne garanti udvidet af producenten for køberen af produktet. Længden af garantien står anført ved det enkelte produkt. Garantien omfatter ikke almindelig slitage og skader, der ikke kan henføres til fejl i produktet, eller uhensigtsmæssig brug. 

Moms 

Ved salg til private gælder følgende regler: 

Indenfor EU

Varer, der sendes til adresser inden for EU’s indre marked, faktureres som ved salg i Danmark – dvs. priserne indeholder 25% moms. 

Uden for EU

Varer, der sendes til personer med fast bopæl og dermed fast adresse i et land uden for EU (fx Grønland, Island og Norge) er fritaget for moms.

Desværre er hjemmesiden ikke i stand til at fratrække momsen ved bestillingen, men fratrækkes betalingen ved afsendelsen. Prisen uden moms på det enkelte produkt kan findes ved at gange prisen her på siden med 0,8. Det er modtagerens ansvar at betale evt. toldafgifter samt evt. betaling af moms og afgifter i modtagerlandet. 

Betaling 

Du kan anvende følgende kort: Dankort, Visa/Dankort, Visa, Eurocard, MasterCard, og American Express. Du kan også betale med Mobile Pay. Beløbet bliver først trukket fra din konto, når pakken er sendt fra os. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Der tages ikke gebyr ved betaling på naturbutikken.dk. 

Reservation af beløb 

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil, vi trækker beløbet, når vi sender varen. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder 

Kundeoplysning 

Dine kundeoplysninger behandles fortroligt og opbevares sikkert. Dine kundeoplysninger vil under ingen omstændigheder blive videregivet eller solgt til 3. mand. 

Sikkerhed ved betaling med kreditkort 

Naturbutikken bruger QuickPay betalingsmodul til at varetage kontakten til Nets. Trafikken herimellem foregår på en såkaldt “secure server” og følger SSL-standard. SSL betyder Secure Socket Layer og er den sikkerhedsstandard, som 98% af alle Internettransaktioner bruger i dag. 

Klageadgang 

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os på tlf. +45 3328 3838 eller send os en e-mail: naturbutikken@dof.dk Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: 

Nævnenes Hus 

Toldboden 2 

8800 Viborg 

Klageportalen for Nævnenes Hus. 

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket – uanset beløbets størrelse. Læs mere her. 

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr 

Standardfortrydelsesformular:

Printervenlig udgave her

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 05.09.2024


Vores mission

Danmarks bedste til kikkerter og teleskoper

Naturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.

Ny fuglekikkert eller seriøs opgradering

Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.

Overskud går til naturbeskyttelse

Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.

Konkret naturbeskyttelse

Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.

Naturområder

I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.

En del af verdens største naturbeskyttelsesorganisation

Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

Vores kunder giver de varmeste anbefalinger

Del din mening med os og hjælp os med at blive endnu bedre!

Skriv en anmeldelse

Bliv en del af Naturbutikken

Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver

Følg os på Instagram

Bliv medlem af DOF BirdLife

Discount icon Op til 20% rabat for medlemmer
Bird icon Støt truede fuglearter & naturområder
Forest icon Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Reading Få medlemsbladet Fugle & Natur
Bliv medlem af DOF Birdlife

Vi forhandler alle disse mærker