Guide: Hvordan vælger du det bedste teleskop?
Alt hvad du skal vide for at vælge det rette teleskop – få styr på forstørrelse, vægt, synsfelt og billedkvalitet.
Naturbutikken | 20. december 2024
Kom tæt på dyrene med et godt teleskop
Er du glad for at være meget i naturen og se på dyr, vil du nok genkende følelsen af, at især pattedyr og fugle har det med at holde sig på så stor afstand, at man sjældent får set dem så godt, som man kunne tænke sig. Mange dyr er sky, og med deres overlegne syns-, lugte- og høresans, er det en smal sag for dem at opdage dig længe før, du opdager dem. Her er det heldigvis, at vi i Naturbutikken kan hjælpe dig!
Når man gerne vil tæt på dyrene uden at forstyrre dem, er optik som en kikkert eller et teleskop til fugle perfekt til sagen. De to forskellige typer udstyr egner sig til forskellige situationer, og det er derfor optimalt at have båden en god kikkert og et godt teleskop. Denne artikel har fokus på teleskoper, men vi har også en guide til at hjælpe dig i dit valg af kikkert.
Hvordan vælger man så det bedste teleskop? Det er vigtigt at tænke over grad af forstørrelse, vægt, kvalitet og ergonomisk design. Nogle gange er et stort synsfelt vigtigere, end en høj grad af forstørrelse. Andre gange er et fantastisk billede intet værd, fordi teleskopet er for tungt til at få med ud i naturen. En god huskeregel, når man køber et teleskop, er, at de teleskoper der er sjovest at kigge igennem, ofte er de samme, som er mindst sjove at transportere. Det kræver nemlig tungt udstyr, at få det bedste billede. Der er derfor ikke ét svar, der gælder for alle, men denne artikel kan hjælpe dig med, hvordan du udvælger det mest passende teleskop til dine behov.
Hvilke typer teleskop er der at vælge imellem?
De fleste teleskoper, eller “udsigtskikkerter”, som de også nogle gange kaldes, fungerer på tilsvarende vis:
- Ved at benytte sig af et stort objektivglas lukker teleskopet nok lys ind til at kunne klare en høj grad af forstørrelse (højere forstørrelse kræver mere lys – du kan læse om, hvordan optik af denne slags generelt fungerer på linket her)
- Fordi en høj forstørrelse medfører et meget uroligt billede, vil man næsten altid placerer sit teleskop på et stativ, der kan holde det stabilt.
- Frem for de klassiske to okularer (den del, man kigger ind ad), som de fleste håndkikkerter har, så har et teleskop typisk kun ét okular.
Når det er sagt, så er der alligevel meget at tænke over inden du beslutter dig i dit valg af teleskop. Her plejer vi at foreslå, at man starter med et undersøge hvilken type teleskop, man vil få mest glæde ud af. Her er du heldig, at mange af teleskoperne med deres navne fortæller det meste af dét, du har brug for at vide!
Tager du fx DOF BirdLife Swan 20-60x80mm-teleskopet, vil du se, at en masse tal indgår i dets navn:
- “20-60x” betyder således at teleskopets spænd mht. forstørrelse går fra 20x til 60x. Der er altså tale om et ret stort spænd med mulighed for høj forstørrelse, da de færreste teleskoper til at se på fugle, går over 60x.
- “80mm” beskriver objektivglassets diameter målt i millimeter. Som nævnt tidligere er et stort objektivglas nødvendigt for at man kan få en god oplevelse ved høje forstørrelser.
Vi kan altså heraf konkluderer, at Swan er et teleskop i den større ende, og at det derfor giver mulighed for en høj grad af forstørrelse.
Et andet eksempel kunne være DOF BirdLife Merganser 16-48x65mm-teleskopet:
- Her er forstørrelsen kun 16-48x, hvilket giver mindre gode muligheder for at komme tæt på dyr, der er meget langt væk.
- Tilsvarende er objektivglasset kun 65 mm i diameteren, så der lukkes mindre lys ind.
Så hvorfor skulle man så vælge et teleskop som Merganser, når man har mulighed for at købe Swanteleskopet med den bedre forstørrelse og højere grad af lysindtag? Svaret, som du kan læse om i næste punkt, har at gøre med komfort og mobilitet!
Er det største teleskop det bedste køb?
Det drilske svar er: ja og nej.
Skal man vurderer et teleskops optiske ydeevne, er der ingen tvivl om, at en høj grad af forstørrelse og et stort objektivglas er at foretrække. Men et teleskop er mere end sin optiske ydeevne – det er også et tungt instrument, som skal transporteres rundt. Tager vi de to eksempler foroven, kan man se, at Swan vejer 1550 g, mens Merganser har en vægt på små 1260g. Der er altså en forskel på omkring 300g. Det lyder måske ikke af meget, men som mange udendørsentusiaster kan skrive under på, så bliver tasken hurtigt tungere, end man bryder sig om, og husk at du også skal have stativ med!
Udover vægten betyder rumfanget også noget for mange af vores kunder. Merganser har et rumfang på 350x165x85mm, hvor det større Swan-teleskop har et rumfang på 395x178x96 mm. Det vil sige, at selvom Swan er sjovest at kigge igennem, når man er kommet ud til fuglene, så er Merganser meget sjovere at bære rundt på, når man skal frem og tilbage.
Skal du så vælge et stort eller småt teleskop?
Her er det op til dig at vurdere, hvad dine behov er. For mange mennesker handler det om noget så simpelt som hvorvidt, de har bil. Er du i bil, kan du komme de fleste steder hen uden at bekymrer dig om størrelse og vægt på dit udstyr, og da vil der være gode grund til at vælge et stort teleskop med høj ydeevne. Regner du i stedet med at skulle transportere dine ting rundt på cyklen eller i offentlig transport, kan du med fordel overveje en mere rejsevenlig udgave.
Også måden du bruger teleskopet på, bør have indflydelse på dit valg. Skal teleskopet slås op på en træklokation eller i et fugletårn, hvor du ikke har behov for at flytte rundt på det, behøver du ikke bekymrer dig specielt om vægten. Skal teleskopet derimod bruges til at finkæmme en kyststrækning for sjældne dykænder eller andet spændende, kommer du sandsynligvis til at skulle gå en del rundt med det, og da vil de lettere teleskoper kunne score nogle hurtige point hos de fleste.
Her får du lige en grafisk opsummering:
Hvor stort et budget bør du afsætte til et teleskop?
Det er svært at opstille regler for, hvilken prisklasse man skal sigte efter. Som med mange andre produkter, er der et punkt, hvor korrelationen mellem kvalitet og pris så at sige begynder at flade ud en smule. Det vil sige, at et teleskop til 20.000 kroner sjældent vil være “dobbelt så godt” som et teleskop til 10.000 kroner. Men derfor vil det i reglen stadig være det bedste af de to, og så må man jo spørge sig selv, om man ikke alligevel ville blive dobbelt så glad for det? Det er et spørgsmål, som vi vil lade være op til den enkelte – men for at gøre besvarelsen en smule lettere, vil vi gennemgå, hvad man som regel kan forvente er forskellen på optik i forskellige prisklasser.
Lys, farver og skarphed
Teleskoper, som dem man bruger til at se på fugle med, skal gerne være i stand til at gengive dét, man kigger på, så nøjagtigt som muligt. Gennemgår du en flok vadefugle i vinterdragt, kan fuglene være meget svære at skelne imellem, og her har du brug for alle de detaljer, du kan få med! Derfor er det vigtigt, at et teleskop er udstyret med glas, der lader en masse lys komme fra objektivlinsen frem til dit øje, som dermed får flest muligt informationer at arbejde med. Men skal billedet være brugbart, er det nødvendigt, at lysbølgerne samles i en skarp gengivelse af objektet. I de bedste teleskoper, kan du altså forvente, at detaljerne står skarpt, kontrasterne mellem lyst og mørkt gengives korrekt, og farverne stemmer overens med virkeligheden.
Et interessant fænomen, som præger meget optik, er dét, vi ofte omtaler som “kromatiske aberrationer“. Begrebet lyder noget mystisk, men man kan tænke på det som en slags farveurenheder, der kan opstå, når optikken i en kikkert, et teleskop eller et kamera bliver presset af hårde kontraster mellem lys og mørke – og særligt hvis lysforholdene generelt er dårlige. Effekten opleves som en konturlinjer i forskellige farver, der typisk optræder de steder i synsfeltet, hvor der er en overgang fra mørke nuancer til meget lyse nuancer. Dette vil typisk være, når man ser en fugl eller en trætop med himlen som baggrund.
Typisk for kromatiske aberrationer er det, at de er kraftigst i udkanten af synsfeltet (dette kan man læse mere om i kapitlet nedenfor om randskarphed), men alt efter kvaliteten af optikken vil det varierer, i hvor stor en del af synsfeltet, du kan forvente kromatiske aberrationer. Det vil altså sige, at hvis man med to forskellige kikkerter af vidt forskellig kvalitet kiggede på himalaysangeren i billedet foroven, ville man opleve, at hele billedet i den ene kikkert måske har en grad af kromatiske aberrationer, mens det i den bedre kikkert kun forekommer i kanten af synsfeltet. I visse situationer kan aberrationerne være decideret problematiske for identifikation af fuglen, men også, når dette ikke er et problem, kan det have stor indflydelse på fornøjelsen ved at stå og nyde synet af en smuk fugl.
Når man køber et rigtigt godt teleskop, så er det altså især ved disse punkter, man mærker en forskel:
- Lysstyrken i billedet
- Skarpheden i detaljerne
- Kontrasternes indbyrdes forhold
- Korrekt gengivelse af farver
- Færre kromatiske aberrationer
Synsfelt og randskarphed
Synsfeltet i et teleskop er noget, som mange måske undervurderer vigtigheden af. Der er imidlertid mange situationer, hvor det bedste teleskop er ét, som har et stort synsfelt med en høj grad af randskarphed. Du kan måske forestille dig vadefuglene fra før, eller en flok bramgæs der eftersøges i håbet om en rødhalset gås? Her vil et stort synsfelt gøre dig i stand til at afsøge et større område af gangen, som især kan gøre en forskel, hvis man er knap på tid. Er gæssene netop ved at lette, kan det være et spørgsmål om sekunder, hvis man skal nå at se den smukke fugl.
Tilsvarende kan man tænke sig en dag med rovfugletræk mod en klar blå himmel. Selvom folk omkring dig står og peger for at dirigere dit blik, kan det være helt umuligt at finde den ørn, de alle sammen kigger på. Dels er man usikker på, hvor langt væk man skal justere fokushjulet til at stille skarpt på, og dels er der ingen pejlemærker på en ensfarvet himmel. Også her vil et større synsfelt gøre dit liv lettere.
Men måske især ved havfugletræk kan det store synsfelt være vigtigt. Har man prøvet at sidde og “havobse” ved fx Blåvands Huk eller Grenen i Skagen, ved man, hvor uoverskueligt en sådan kyststrækning kan virke, når bølgerne er i bevægelse og små fugle som alke og skråper suser rundt en kilometer fra kysten. Selvom man prøver at følge en fugl i flugten, forsvinder den hele tiden bag bølgedalene, og her kan man let miste den, hvis ikke den dukker op i ens synsfelt bagefter. Og her bliver også randskarpheden meget vigtig.
Randskarphed er det udtryk vi bruger til at betegne hvor stor en del af synsfeltet, der er skarpt på én gang. Det meste optik er skarpest i midten og bliver gradvist mere og mere sløret, som du kommer tættere på kanten af synsfeltet. En kikkert eller et teleskop med en høj grad af randskarphed vil have et synsfelt, der er stort set lige skarpt over hele billedet. En lav grad af randskarphed vil som regel vise sig ved, at de yderste dele af billedet er slørede, mørke og prægede af kromatiske aberrationer (misfarvninger).
Tilbage på “havobsen” har vi et synsfelt, som er fyldt med bølger i alle mulige nuancer af grå, der pisker frem og tilbage. Et sted i alt dette flyver en lille sort og hvid fugl, som kun er synlig halvdelen af tiden! Hvis den dukker op i udkanten af dit synsfelt, nytter det ikke noget, hvis du ikke ligger mærke til den, fordi billedet i den del er for uskarpt til, at du kan se, hvad det er.
Når man vurderer størrelsen på et synsfelt, bør man huske at se det i relation til graden af forstørrelse. Et teleskop, der forstørrer 17x vil som udgangspunkt have et større synsfelt end ét, hvor størrelsen er på 30x. Her bør man i stedet have øje for, hvad synsfeltet er, når/hvis forstørrelsen på de to teleskoper er sat til samme grad, da det ellers er en unfair sammenligning af kvaliteten. Der kan dog være en idé i at huske, at et teleskop med 25-50x forstørrelse som regel vil kunne opnå et større synsfelt på sin laveste forstørrelse end et teleskop med fx 35-70x. Man skal her overveje, om det er synsfeltet eller den høje forstørrelse, der er vigtigst for én.
Betydningen af teleskopets mærke
Når du vælger teleskop, er det vigtigt at være opmærksom på, at prisen ikke altid afspejler den reelle kvalitet. Producenter vurderer ofte værdien af deres produkter forskelligt, og ligesom med mange andre typer produkter, kan et teleskops mærke påvirke prisen. Brandets omdømme kan løfte prisen højere, end hvad der nødvendigvis svarer til kvaliteten.
Det afgørende bør derfor ikke kun være prisen, men snarere, hvor meget værdi du får for dine penge. Inden for samme mærke kan der være forskel på de enkelte modeller, men man kan ofte identificere generelle tendenser for kvalitet og funktionalitet.
Ergonomiens betydning for, hvilket teleskop er det bedste valg.
Vi har gennemgået det meste af, hvad der er at sige om optikken, når du skal vælge et teleskop. I den forbindelse har vi gennemgået følgende spørgsmål:
Hvad er forskellen på høj og lav grad af forstørrelse?
- Svar: En høj grad af forstørrelse er i sig selv en gevinst, men det kommer på bekostning af et mindre synsfelt og en øget vægt, da objektivstørrelsen skal være tilsvarende.
Hvad får man ud af optik af høj kvalitet?
- Svar: Som udgangspunkt vil det betyde bedre lysgennemgang, som kan give et lysere, mere farverigtigt billede, der har en højere grad af skarphed i hele synsfeltet. Tit vil der også følge en forøgelse af synsfeltet relativt til forstørrelsen.
Men der er endnu en ting, som kan spille ind på, hvilket teleskop du bør vælge. Især er det fokushjulet, forstørrelsesmekanismen og øjestykket, som du være opmærksom på – og her er der ingen anden god udvej, end at afprøve det pågældende teleskop i virkeligheden.
Fokushjul: Fokushjulet på dit teleskop vil typisk tage én af to mulige former:
- Helical focus: Denne type fokushjul sidder tæt sluttet om kroppen på teleskopet. En fordel ved denne type er især, at det gør teleskopet væsentligt lettere at pakke i en rygsæk. Men især bør man bemærke, at denne type fokushjul er den letteste at benytte sig af, når man har handsker på, da disse besværliggør finmotorikken. Ser man på fugle ved kysten eller i koldt vejr, er handsker tit en del af udstyret, og i sådanne tilfælde er helial focus et udmærket valg. Det er desuden den mest solide af de to typer, da hjulet ikke kan knække af, og fordi det er meget svært for sand og andet snavs at komme i gevindet. Et teleskop med denne fokustype kunne fx være DOF BirdLifes topmodel “Kingfisher 16-48×65“, som du her kan læse en anmeldelse af.
- Dual focus: Denne type fokushjul vil typisk stikke en smule ud af teleskopets krop, hvorfor det er mere udsat for slag og stød samt støv og sand. Tilsvarende er den sværere at betjene, når man har handsker eller luffer på hænderne, som ofte er tilfældet, hvis man ser på fugle ved kysten eller i koldt vejr. Til gengæld for dette får man et fokushjul med en meget høj grad af kontrol. Et typisk fokushjul af denne slags vil nemlig have to separate indstillinger; én med mulighed for grovjustering og én med mulighed for finjustering. Skal man således hurtigt stille om fra en fugl, der er 1500 meter væk, til en fugl, der hopper rundt i et krat 50 meter fra din position, kan man gøre det lynhurtigt med grovjusteringen på et teleskop, der har dual focus. Og uanset om fuglen er langt væk eller tæt på, kan man med finjusteringen let nå frem til det absolut skarpeste billede. En yderligere fordel ved denne type fokushjul er, at man kan indstille fokus med finere bevægelser, som vil give dig et mere roligt billede imens, du justerer. Visse tilfælde af denne type har kun én fokusindstilling. Et teleskop med denne fokustype kunne fx være DOF BirdLifes “Swan 20-60×80“.
Når man vælger et fokushjul er der desuden grund til at tænke over, hvor stramt man gerne vil have det. Et løst fokushjul giver mulighed for hurtig omstilling, mens et stramt fokushjul giver mulighed for mere finjustering.
Forstørrelsesmekanismen: Der er en klar tendens til at forstørrelsen af et billede indstilles ved at dreje på en ring, der omslutter okularet, ganske nær øjet. Som med fokushjulet, kan man her tænker over, om forstørrelsen skal være stram eller løs, men da der på dette punkt ikke er samme behov for finjustering som med fokushjulet, er det som regel en fordel, hvis man hurtigt kan justerer fra den ene yderlighed til den anden. Enkelte teleskoper, som Swarovskis ATX-model, benytter sig af en forstørrelsesjustering, der sidder længere nede på okularet – ganske tæt ved fokushjulet. Idéen er, at man på den måde kan indstille begge dele med samme hånd og derved have den anden hånd fri til at panorer billedet frem og tilbage.
Øjestykket: Denne sidste komponent kan have en praktisk indflydelse på, hvor meget af et teleskops synsfelt, du kan se. Et teleskops “eye-relief” er den afstand fra glassets overflade, hvor ens øje bedst opfanger det fulde billeder, som transmitteres igennem okularet. Om dine øjne sidder langt fremme eller tilbage i dit ansigt, og om du bruger briller, kan her få en effekt på, hvilket teleskop passer bedst til dig. Der skal så at sige være “god kemi” imellem dig og det øjestykke, du kigger igennem.
Som nævnt ovenfor er der ingen bedre måde at blive sikker angående disse ting, end ved at prøve et givent teleskop af i virkeligheden. Man er velkommen til at ringe og spørge os i butikken, hvad vi synes om de forskellige produkter, hvis man er i tvivl – men vi anbefaler altid, at man kommer forbi vores butik på Vesterbrogade nr. 138 i København! Der er intet så effektivt, som at stå med teleskopet selv.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder tallene i teleskopets navn?
Tallene i et teleskops navn beskriver mulighederne for forstørrelse og størrelsen på objektivglassets diameter målt i millimeter. 25-50×80 betyder således 25-50x forstørrelse og 80 mm.
Er de største teleskoper de bedste?
Rent optisk er dette tilfældet, men der er mere at tage hensyn til end optikken. Hvis teleskopet bliver for stort og tungt til, at du gider tage det med rundt, så får du ikke noget for den gode optik. Hvis et teleskop er sjovt at se igennem, så er det som regel mindre sjovt at bære på!
Hvilket teleskopmærke skal jeg vælge?
Man kan godt tale om overordnede ting som garantilængden eller kundeservice mærkerne imellem, men det pågældende produkt er som regel vigtigere end hvilket mærke, der står på teleskopet. Når det er sagt, så er der selvfølgelig overordnede ting at sige. Nogle fx, laver typisk teleskoper med virkeligt god optik i den dyre ende, mens andre gerne laver billigere teleskoper, som flere har råd til. Husk, at det ikke kun er et teleskops kvalitet også dets brandnavn, der styrer prisen!
Et par forslag til valg af “det bedste teleskop”
Er du ny fuglekigger? Ved du ikke helt, hvor meget du vil få brugt dit teleskop? Start da med noget i den billige ende, for ikke at brænde inde med noget dyrt udstyr, som du ikke får brugt. Overvej eventuelt DOF BirdLife Goose 22-66×80. Teleskopet tilbyder en optik, der er imponerende i forhold til prisen, samt mulighed for en høj grad af forstørrelse. Det er ikke så tungt, så man kan let have det med rundt for at udforske, hvor meget glæde man vil få ud af at have et teleskop til rådighed. Alternativt, hvis du heller ikke har en håndkikkert endnu (eller hvis du mangler én, der kan lidt mere end den gamle, du har arvet), så kan du over veje vores startpakke med den lette “Knot 10×32”-kikkert og det lette “Mallard 16-48×60”-teleskop.
Ved du med dig selv, at du altid gerne vil have et teleskop ved hånden, men at du samtidig har svært ved altid at få det store superteleskop med ud? Her vil det bedste valg være et supplement i form af et rejsevenligt teleskop. Én af de billigere løsninger her kunne være “DOF BirdLife Merganser 16-48×65″-teleskop, men hvis det skal være så småt og let som muligt, vil vi anbefale enten Swarovskis “ATC 17-40×56”-teleskop eller Kowas “Prominar TSN-55A 17-40×55”-teleskop.
Til dig, der mangler det helt store udstyr til de vanskeligste fuglekiggersituationer, har vi en række anbefalinger fra den tunge ende. Det største og tungeste teleskop, vi har, er Swarovskis ATX med et objektiv på 115mm. Dette kæmpe teleskop har en forstørrelse på 30-70x og har det største objektiv af alle teleskoper i Naturbutikken. Kan lidt mindre gøre det, da kan du få samme forstørrelse med Kowas topmodel “Prominar 99a“, der til gengæld for et mindre objektiv til lysindtag er lettere og billigere end førnævnte teleskop. Er du interesseret i at gøre et køb, hvor du får masser af optik for pengene, så er DOF BirdLife Golden Eagle 35-70×100 din ven! Med sit store objektivglas og sin imponerende høje glaskvalitet, er dette teleskop i stand til at stå side om side med teleskoper til den dobbelte pris.
Alle de nævnte teleskoper vil være det bedste teleskop til nogle, hvor det for andre ikke vil være dét, de leder efter. Vi anbefaler som altid, at du tager brug af vores tilbud om vejledning – enten fysisk i vores butik eller via vores mailadresse.
