Minus
1
Plus
Kurv (0) total : 0,00 kr.
  • Op til 20% rabat for medlemmer
  • Butik centralt i KBH
  • 30 dages fuld returret
  • Fri fragt v. køb over 999,- i hele DK

Tag med DOF BirdLife Danmark på fugletur – året rundt.

Oplev Danmarks fugle og natur på ture over hele landet – fra Vadehavet og Skagen til Sjælland og Bornholm – ledet af frivillige med passion for fugle og fællesskab.


Oplev naturen på fugletur med DOF BirdLife Danmark

Kom med ud i naturen og oplev Danmarks fugle på nært hold. DOF’s ture ledes af frivillige med stor viden og foregår over hele landet – fra Skagen til Møn og fra Nissum Fjord til Sjællands skove.

Undervejs kan du bl.a. opleve havørn, nattergal, vendehals og mange flere.

Turlisten herunder opdateres automatisk fra DOF’s kalender og vises i samarbejde med Naturbutikken – din støtte går til fuglene og naturen i Danmark.

👉 Find din næste fugletur herunder.

Fugletur til Egå Engsø

Dato: 6. juli 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF Østjylland

Kommune: Aarhus Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Offentlig tur

Yderligere information: i samarbejde med DN, Aarhus Kommune



Måske er vi heldige at se de enorme havørne eller smukke grågæs flyve i flok. Og andefugle er der som regel altid. Turen er for alle, både for fuglenørden og dig, som ikke kan se forskel på en svane og en and.

Pak termokanden, snør støvlerne og kom og nyd en hyggelig formiddag i godt selskab. Vi mødes kl. 10 på P-pladsen til Egå Engsø med adressen Viengevej 7. Vi går derefter i samlet flok langs Egå Engsø hen til fugletårnet og tilbage igen – en tur på lidt over 2 km. Du har mulighed for at låne en kikkert, hvis du ikke har din egen. Husk at tage tøj på efter vejret.

TILMELDING 

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding, bare mød op.

KONTAKT Ole Bøgh Vinther, 25152325

MØDESTED 

P-Pladsen ved Egå Engsø, Viengevej 7, 8240 Risskov

GPS 56.2107, 10.2294
<!–

–> SE STORT KORT

Rågårds mose

Dato: 7. juli 2025

Klokkeslæt: 17:00 - 20:00

Lokalafdeling: DOF Nordsjælland

Kommune: Hillerød Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Hillerød Kommune



Denne gang går vi en tidlig aftentur og ser, hvad det bringer af liv og lyde.

Turen er på ca. 4 km, smuk og varieret. Vi holder kaffe/tepause undervejs. Medbring gerne noget at sidde på. 

TILMELDING 

Ingen

KONTAKT Anette Kjærø, 21 73 99 88

MØDESTED 

 P-pladsen ved Rågårdshus, på Gl Frederiksborgvej, lige over for busstop ved Brødeskovvej.

GPS 55.902, 12.3453
<!–

–>

SE STORT KORT

Gribskov, Hessemose

Dato: 9. juli 2025

Klokkeslæt: 08:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF Nordsjælland

Kommune: Gribskov Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Gribskov Kommune



Vi går en tur fra P-pladsen. I skoven lytter og ser efter årstidens fugle. Starter og slutter samme sted.

Medbring kikkert forplejning til en pause og evt. noget at sidde på. 

TILMELDING 

Ingen

KONTAKT Per Ekberg, 30 53 92 45

MØDESTED 

P-pladsen på Skovvej 43, 3230 Græsted (Mårumhus).

GPS 56.0233, 12.2913
<!–

–>

SE STORT KORT

ØRNEKLUBBEN: Fuletur i Stensbæk plantage

Dato: 12. juli 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 13:00

Lokalafdeling: DOF Sønderjylland

Kommune: Haderslev Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Yderligere information: Ørneklubben, Haderslev Kommune



Naturen i Stensbæk plantage er med sin nåle og løvskov, hedeland og bakkede terræn, meget varieret og artsrig. Plantagen huser blandt andet grøn og sortspætte, stor hornugle og natravn. På hedelandet vil der være god mulighed for bynkefugl og rødrygget tornskade. 

Alle børn mellem 6 og 12 år er velkomne i følgeskab med en forælder, bedsteforælder eller anden nær relation. 

KONTAKT Flemming Andersen, 27982617

MØDESTED 

P-pladsen ved hundeskoven, Stensbækvej nord for Arnum. 6510 Gram.

https://maps.app.goo.gl/CGRzUVgtKxbeY8S58

ØRNEKLUBBEN: Ø-tur til fugleliv på Omø

Dato: 13. juli 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 13:00

Lokalafdeling: DOF Vestsjælland

Kommune: Slagelse Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Yderligere information: Ørneklubben, Slagelse Kommune



Oplev det særlige fugleliv på Omø

Ørneklubben invitere til en særlig tur til øen Omø. Her er et rigt og varieret fugleliv. Vi går mosen rundt. Undervejs vil der være forskellige lege og aktiviteter. Af fuglearter kan nævnes Gråstrubet lappedykker, rørhøg, rødben, strandskade, fiskehejre og mange forskellige sangfugle. Havørnen gæster ind imellem øen, så er vi heldige ser vi også den smukke fugl.

Husk madpakke og drikkedunk. Der serveres varm kakao og kiks på turen. 

Turen ledes af den erfarne naturvejleder Mikkel Østergaard

Turen er gratis for Ørneklub medlemmer inkl. familie. Hvis man ikke er medlem af Ørneklubben, så koster turen 25 kr. pr. voksen – betales ved turens begyndelse.

KONTAKT Mikkel Østergaard, 40161514 (mikkelost@gmail.com)

MØDESTED 

Vi mødes foran Historiens Hus, Husmandsstræde 13, Omø by

Ølsemagle Revle

Dato: 16. juli 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 13:00

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Køge Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: DOF Køge bugt, Køge Kommune



Revlen er åben igen efter fredningsperiodens udløb. Gåtur til nordspidsen af revlen. Vi kigger på arktiske vadefugle i deres flotte sommerdragter på vej sydpå. Rastende terner, mulighed for rovterne, evt. fiskeørn. En af de bedste lokaliteter for vadefugle på Østsjælland.
Tag madpakke med.

TURLEDER Gitte Kruse, 23467922 ()

KONTAKT Marta Bagoly Grun, 30422449

MØDESTED 

Mødested: Kiosken ved enden af Revlevej

Tur til Langli

Dato: 17. juli 2025

Klokkeslæt: 12:00 - 16:00

Lokalafdeling: DOF Sydøstjylland

Kommune: Varde Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Varde Kommune



Vi mødes på Thomas Lange Haven v Ho Kro og kører med Naturbussen over vaden til Langli, som kun kan besøges 2 måneder om året. Ved ankomsten holdes en pause, så den medbragte mad kan nydes med udsigt over Vadehavet og Grådybet. Herefter kan man følge den lokale naturleder på en vandretur langs Hjerting Løb og Hobo dyb rundt om Langlis sydspids. 

Turen varer ca 4 timer ialt. 

TILMELDING 

Til Conny Brokholm,  conny.brokholm@mail.dk “>href=”mailto:conny.brokholm@mail.dk”>conny.brokholm@mail.dk  eller 24498504. De 175 kr. bedes indbetalt til: Regnr 0758  Kontonr 3231069533, mærket Langli,   Pengene kan desværre ikke refunderes ved afbud (medmindre der er venteliste).

PRIS 175 kr.

TURLEDER Conny Brokholm, 24498504 ()

KONTAKT Conny Brokholm, 24498504 (conny.brokholm@mail.dk )

MØDESTED 

Thomas Lange-haven, ved Ho Kro, Hovej 34B, 6857 Blåvand.

Fugletur til Rusland

Dato: 17. juli 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 13:00

Lokalafdeling: Fugleværnsfonden

Kommune: Gribskov Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Gribskov Kommune



Vi går fra Tegners Museum ud i det smukke område.

Her er mulighed for rødrygget tornskade og i skoven spætter, træløbere og andre småfugle.

Vi kigger også på områdets spændende flora og insektliv, herunder de spændende biulve.

KONTAKT Martin Sjøstrøm, 38283839

MØDESTED 

P-pladsen ved Tegners Museum

GPS 56.0858, 12.401
<!–

–>

SE STORT KORT

Skjoldenæsholm Engsø og Valsølille Sø

Dato: 18. juli 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF Vestsjælland

Kommune: Ringsted Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Jan Badura, Ringsted Kommune



Vi kigger efter årstidens fugle i og ved Skjoldenæsholm Engsø. Desuden går vi over den lille dæmning og ind i skovområdet omkring Valsølille Sø og ser hvad vi kan finde af årstidens fugle.

Der vil være muligt at nyde evt. medbragt drikkelse.

TILMELDING 

Ikke nødvendig!

TURLEDER Jan Badura, 26841841 ((janbadura@gmail.com))

KONTAKT Jan Badura, 26841841 ((janbadura@gmail.com))

MØDESTED 

Den lille parkeringsplads ved Engsøen overfor Knud Lavardsvej 102 (Knud Lavardsvej 102, 4174 Jystrup)

Spodsbjergstien, Kikhavn

Dato: 20. juli 2025

Klokkeslæt: 10:00

Lokalafdeling: DOF Nordsjælland

Kommune: Halsnæs Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Halsnæs Kommune



Kikhavn er de senere år blevet opdaget som et rigtig godt sted at observere efterårstrækket af vadefugle. Der har været dage med tyve vadefuglearter, og mange af dem stryger forbi tæt på kysten. Vi håber på de rigtige vejrforhold. Skulle I synes at klokken syv er for tidligt er man velkommen til at slutte sig til senere. Nedenfor kan I se hvor vi sidder. Medbring kikkert, teleskop, en klapstol, og kaffe eller te til en pause.

TILMELDING 

Ingen

KONTAKT Erik Groth-Andersen, 40 51 05 95

MØDESTED 

P-pladsen på Kikhavnvejen

Observationssted: Spodsbjergstien GPS 55.981495, 11.871127

GPS 55.9798, 11.8739
<!–

–>

SE STORT KORT

Trækfugleaften ved Nivå Bugt Strandenge

Dato: 23. juli 2025

Klokkeslæt: 19:00 - 21:00

Lokalafdeling: Fugleværnsfonden

Kommune: Fredensborg Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Fredensborg Kommune



63. Trækfugleaften ved Nivå Bugt Strandenge – Stor præstekrave

Onsdag 23/7 kl. 19.00 til ca. 21.00

På denne tid af året – og dagen – ses de rastende vadefugle, andefugle og terner meget fint fra fugletårnet. I skumringen er der mulighed for flagermus på insektjagt over rørskoven. Tag aftenkaffen med!

Mødested: Fugletårnet ved Nivå Bugt Strandenge.

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe i Nivå.

KONTAKT Fugleværnsfondens frivillige, 38283839

MØDESTED 

Fugletårnet ved Nivå Bugt Strandenge.

GPS 55.9293, 12.5197
<!–

–>

SE STORT KORT

Hyllekrog er igen åben for offentligheden

Dato: 26. juli 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 14:00

Lokalafdeling: Fugleværnsfonden

Kommune: Lolland Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Lolland Kommune



Hyllekrog er nu igen åben for besøgende efter forårsfredningen.

Vi besøger Naturstyrelsens udstilling i fyrtårnet, hvor der er en fantastisk udsigt over Hyllekrogtangen, og vi spiser vores madpakke i Ninas Hus, som ejes af Fugleværnsfonden.

Undervejs studerer vi Hyllekrogs flora og fauna, bl.a. de ande- og vadefugle, der nu raster på tangen.

Turlængde til fyret og retur ca. 7,5 km (til spidsen og retur godt 11 km), så husk lidt proviant, især noget at drikke. Ligeledes er det en god ide at huske solcremen.

KONTAKT Jørn Dyhrberg Larsen, 30346242

MØDESTED 

P-pladsen ved foden af Hyllekrog.

GPS 54.6113, 11.4575
<!–

–>

SE STORT KORT

Kalvebod Fælled på Amager

Dato: 27. juli 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Københavns Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Københavns Kommune



Vi starter med at gå gennem Pinseskoven hvor vi ser efter spætter, mejser og andre småfugle. Vest for Pinseskoven kommer vi ud til det store område nord for Klydesøen og ender ved fugleskjulet på Sydmøllevej.
Her ser vi efter de mange ænder, lappedykkere, terner, rovfugle og vadefugle som: Klyder, Kobbersnepper, ryler, viber, præstekraver, klire, Rørhøg, Sanglærke og Stæreflokke. Måske: Havørn, Vandrefalk, Dværgterne, Rovterne, Sølvhejre og skægmejse.
Har du et teleskop så tag det med.

(Efter turen bliver alle fugle og dyr indtastet i DOFbasen)

TURLEDER Troels M. Krogh, ()

KONTAKT Troels M. Krogh, 3020 9117

MØDESTED 

P-pladsen på Hilversumvej
(Gåafstand fra bus 33)

GPS 55.5919, 12.5717
<!–

–>

SE STORT KORT

Vadehav og Kog

Dato: 27. juli 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 11:30

Lokalafdeling: DOF Sønderjylland

Kommune: Tønder Kommune

Turtype:  Fugletur/Offentlig tur

Yderligere information: DOF Sønderjylland, Tønder Kommune



Det er højsommer, og vadefuglene har overstået deres yngelpleje. Vi starter ved Vidåslusen og kører derefter til Rickelsbüller Kog, hvor den langbenede Stylteløber indenfor de seneste år har ynglet, og som vi kan være heldige at få at se. Derudover vil vi se på vadefugle, ænder, terner, småfugle, hejrer og rovfugle. Der er lavvande kl. 11:14.

Varighed ca. 2½ time

HUSK pas

KONTAKT Peter Kjer Hansen, 61150707 og Peter Haarby, 60945910

MØDESTED 

P-pladsen ved Vidåslusen ved Det Fremskudte Dige. Husk pas.

Vadefugle ved østkysten

Dato: 31. juli 2025

Klokkeslæt: 17:00 - 19:30

Lokalafdeling: DOF Bornholm

Kommune: Bornholm Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: DOF Bornholm, Bornholm Kommune



En af øens bedste rastelokaliteter for vadefugle og ænder kan nok være et besøg værd, når det på samme tid kan kombineres med en medbragt madkurv, hvor vi spiser samtidigt med at vi ser på fugle fra første parket. Med lidt held skulle der være mulighed for at spotte omkring 15 vadefuglearter fordelt på ryler, klirer og snepper, hvor nogle af de adulte fugle forhåbentllig stadig er i flotte sommerdragter. Hvis vadefuglene ikke optræder i mængder på lokaliteten, kan vi køre til Salthammer og se, hvilke fugle der befinder sig der. Medbring madpakke og drikkelse. Turen tager ca. 2½ time.

TURLEDER Klaus Hermansen, 42 25 68 73 () og David Nestved, 23 69 04 35 ()

KONTAKT Klaus Hermansen, 42 25 68 73

MØDESTED 

Fugletårnet ved Nexø Sydstrand.

Flagermustur i Jonstrupvang

Dato: 1. august 2025

Klokkeslæt: 20:30 - 23:30

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Ballerup Kommune

Turtype:  Andet

Yderligere information: Ballerup Kommune



Vi skal se og høre flagermus, men den første times tid vil vi opleve skoven gå til ro. Med lidt held ser vi Skovsneppe flyve sin rute over skoven hvor den ”pister og knorter”. Efter solnedgang ser og lytter vi  så efter flagermus. Vi har Carsten Juel med os, han ved alt om flagermus. Med sin detektor kan han ikke bare høre, når der er flagermus på vej, han kan også fortælle os hvilken af de fem arter der ses i Hareskovene, det er. Han har detektorer med som vi kan låne, så alle får hørt flagermusene.

Ved regnvejr er der ingen aktivitet hos flagermusene.

TURLEDER Arne Volf, 2163 7567 ()

KONTAKT Arne Volf, 2163 7567

MØDESTED 

Ved Ballerup Planteskole, Skovvej 201, 2750 Ballerup.

Koordinater: 55.756005, 12.372390

Der er P-pladser på langs af Skovvej i begge sider.

GPS 55.756, 12.3724
<!–

–>

SE STORT KORT

Jægerspris Skovene

Dato: 2. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 14:00

Lokalafdeling: DOF Nordsjælland

Kommune: Frederikssund Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Frederikssund Kommune



Vi går langs strandengene og gennem Slotshegnet og Kohaven mod Nordskoven.  Vi kommer gennem smukt og varieret landskab. Skoven kan være stille på denne årstid men ved strandengene er der som regel mere liv. Vi har mulighed for at se flere rovfugle arter og et pænt udvalg af skovfugle og vadefugle. Turen bliver på omkring 10 km. Det er en fugle- og vandretur.  Medbring madpakke og drikkevarer der indtages i det fri. 

TILMELDING 

Ingen

KONTAKT Alice Jørgensen, 25 67 62 38 og Søren Andersen, 60 74 55 45

MØDESTED 

Ved Rejsestalden, Hovedgaden 29, Jægerspris på hjørnet af Dyrnæsvej – overfor Poulsens is.

GPS 55.8554, 11.9827
<!–

–>

SE STORT KORT

Gulstav Mose – Åbent Tårn

Dato: 3. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:00

Lokalafdeling: Fugleværnsfonden

Kommune: Langeland Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Langeland Kommune



65. Gulstav Mose – Åbent Tårn – Landsvale

Søndag 3/8 kl. 10.00 til ca. 12.00

Fuglekig ved Gulstav. Mosen koger af liv, her før det store fugletræk sætter ind. Årets yngel af stære og svaler har travlt med at søge føde til de lange rejser sydpå. Vadefugletrækket er i gang, og ternerne har vendt næbbet mod syd. Evt. ændringer vil fremgå af mosens Facebook-side, “Fugleværnsfonden (Gulstav Mose)”, dagen før.

Mødested: Fugletårnet, Gulstavvej 20, Bagenkop.

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe v/Børge L. Rasmussen (Tlf. 22216020).

TURLEDER Fugleværnsfondens frivillige, ()

KONTAKT Børge L. Rasmussen, 22216020

MØDESTED 

Fugletårnet, Gulstavvej 20, Bagenkop

GPS 54.7287, 10.6907
<!–

–>

SE STORT KORT

Tryggelev Nor – Åbent Skjul

Dato: 3. august 2025

Klokkeslæt: 13:00 - 15:00

Lokalafdeling: Fugleværnsfonden

Kommune: Langeland Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Langeland Kommune



Fuglekig i Tryggelev Nor. Vadefugletrækket er allerede i gang, og på vandet har vi fornøjelse af de mange ællinger og gæslinger fra årets produktion.

Både svalerne og nogle af ternerne har vendt næbbet mod syd, men både splitternen og rovternen er her et stykke tid endnu, og lader os høre deres karakteristiske kald.

Evt. ændringer vil fremgå af norets Facebook-side, Fugleværnsfonden (Tryggelev og Nørreballe Nor), dagen før.

TURLEDER Fugleværnsfondens frivillige, ()

KONTAKT Børge L. Rasmussen, 22216020

MØDESTED 

P-pladsen Tryggelev Nor, for enden af Stenbækvej, Humble

GPS 54.7922, 10.6613
<!–

–>

SE STORT KORT

Fugletur til Egå Engsø

Dato: 3. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF Østjylland

Kommune: Aarhus Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Offentlig tur

Yderligere information: i samarbejde med DN, Aarhus Kommune



Måske er vi heldige at se de enorme havørne eller smukke grågæs flyve i flok. Og andefugle er der som regel altid. Turen er for alle, både for fuglenørden og dig, som ikke kan se forskel på en svane og en and.

Pak termokanden, snør støvlerne og kom og nyd en hyggelig formiddag i godt selskab. Vi mødes kl. 10 på P-pladsen til Egå Engsø med adressen Viengevej 7. Vi går derefter i samlet flok langs Egå Engsø hen til fugletårnet og tilbage igen – en tur på lidt over 2 km. Du har mulighed for at låne en kikkert, hvis du ikke har din egen. Husk at tage tøj på efter vejret.

TILMELDING 

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding, bare mød op.

KONTAKT Ole Bøgh Vinther, 25152325

MØDESTED 

P-Pladsen ved Egå Engsø, Viengevej 7, 8240 Risskov

GPS 56.2107, 10.2294
<!–

–>

SE STORT KORT

Alsønderup Engsø

Dato: 4. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF Nordsjælland

Kommune: Hillerød Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Hillerød Kommune



Turen går gennem Nejede Vesterskov til Alsønderup Engsø, en kortere tur end tidligere i det område, så behøver vi ikke at skynde os! Stadig en smuk tur. Ved Søen holder vi kaffe/tepause. 

TILMELDING 

Ingen

KONTAKT Anette Kjærø, 21 73 99 88

MØDESTED 

P-pladsen på Ravnsbjergvej 18 3400 Hillerød,lang indkørsel ad grusvej NB nyt mødested

GPS 55.9677, 12.2123
<!–

–>

SE STORT KORT

Melby Overdrev og Asserbo Plantage

Dato: 5. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF Nordsjælland

Kommune: Halsnæs Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Halsnæs Kommune



På turen kikker vi ud over havet efter trækkende og rastende havfugle og vadefugle. Det er nu snart højsæson for trækkende vadefugle. Vi kikker efter ynglefuglene Rødrygget Tornskade, Hedelærke, Misteldrossel og Sortstrubet Bynkefugl. I Asserbo Plantage kikker og lytter vi efter Sortspætte. Desuden efter årstidens dagsommerfugle. Turens længde er på ca. 3-4 km. 

TILMELDING 

Ingen

KONTAKT Bo Thyge Johansen, 51 32 27 23

MØDESTED 

P-pladsen ved Lille Kulgab, på Melby Overdrev, helt ude ved klitterne.

GPS 56.0257, 11.9986
<!–

–>

SE STORT KORT

Sæson start

Dato: 7. august 2025

Klokkeslæt: 19:00

Lokalafdeling: DOF Nordjylland

Kommune: Frederikshavn Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: DOF Frederikshavn Gruppen, Frederikshavn Kommune



Sæson start.

Torsdag den 7. august kl. 19.00

Vi mødes til en gåtur til Elling Å´udløb.

Efter turen drikker vi medbragt kaffe og lidt brød

TURLEDER Carsten Sørensen , 23656439 () og Aase Jensen, 27144083 ()

KONTAKT Aase Jensen, 27144083

MØDESTED 

Vi mødes på p-pladsen

Nordre Strandvej 

9900 Frederikshavn

Gurre sø området.

Dato: 8. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Helsingør Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Helsingør Kommune



Vi ser på årstidens fugle. Vi går de ca. 5 km langs Gurre Sø og i Gurre Vang. Varighed ca. 3 timer. Medbring tøj efter vejret og fodtøj til mudrede stier, termokande og en madpakke samt noget at sidde på. Turen egner sig ikke for personer der er gangbesværede.

TURLEDER Janne Møller Christensen , 29 72 95 20 ()

KONTAKT Janne Møller Christensen , 29 72 95 20

MØDESTED 

 Mødested: P-pladsen ved træladen, ved siden af Valdemarslund, Gurrevej 447, 3490 Kvistgård.

GPS 56.0189, 12.4961
<!–

–>

SE STORT KORT

ØRNEKLUBBEN: Præsteskov og Ryet Skov

Dato: 9. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Egedal Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Yderligere information: Egedal Kommune



Turen er for børn og unge(og ledsagere). Alle er velkomne. Hvis du ikke er medlem af Ørneklubben men efter turen synes det kunne være spændende, kan du læse mere om Ørneklubben på DOF.DK Ørneklubben: Fugle for børn

TURLEDER Janne Møller Christensen,, ()

KONTAKT Janne Møller Christensen,, 29 72 95 20

MØDESTED 

P-pladsen i Ganløse Ore Syd v Christianshøjvej. 

GPS 55.7973, 12.328
<!–

–>

SE STORT KORT

Gåtur til Langli

Dato: 9. august 2025

Klokkeslæt: 07:00

Lokalafdeling: DOF Sydvestjylland

Kommune: Varde Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Varde Kommune



Nærmere information følger

TILMELDING 

senest 7. august til Per Fabricius, fabrik.ugle@gmail.com, 2083 0758

TURLEDER Per Fabricius, 2083 0758 (fabrik.ugle@gmail.com) og Kim Mogensen, ()

KONTAKT Per Fabricius, 2083 0758 (fabrik.ugle@gmail.com)

MØDESTED 

Museumspladsen, 6700 Esbjerg kl. 07

Alternativt Ho Kirke, Hovej 21A, 6857 Blåvand kl. ??

GPS 55.5541, 8.22977
<!–

–>

SE STORT KORT

ØRNEKLUBBEN: Myrekrybs-tur til Bromme Lille Sø

Dato: 10. august 2025

Klokkeslæt: 13:00 - 16:00

Lokalafdeling: DOF Vestsjælland

Kommune: Sorø Kommune

Turtype:  Fugletur/Børn og unge

Yderligere information: Kirsten Mainprice, Sorø Kommune



Vi tager på Myrekrybs-tur.
Ud i de store grantræers skov, hvor der lever en helt masse forskellige fugle, planter og insekter.
Især myrer. En hel by af myreboer.

Hvorfor trives de der? Hvad spiser de og hvad spiser dem? Vi leger os ind på at være en del af et myre samfund og deres fjender.
Tag kikkerten med da fuglekonger, spætter og andre fugle også bor i området.

TILMELDING 

Ikke nødvendig

TURLEDER Kirsten Mainprice, ()

KONTAKT Kirsten Mainprice, 40107045 (kirmai55@gmail.com)

MØDESTED 

Brommehytten – ved Bromme Lille Sø
Anagervej 10A, 4180 Sorø
P-plads (N 55º 28.931′ E 11º 31.153′). 

Nivå Bugt Strandenge – Åbent hus

Dato: 10. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:00

Lokalafdeling: Fugleværnsfonden

Kommune: Fredensborg Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Fredensborg Kommune



Vadefuglene har startet deres træk og raster på vej sydpå.

Besøg fugletårnet på Tangen, hvor arbejdsgruppen står klar til at bestemme de mange fugle.

KONTAKT Fugleværnsfondens frivillige, 38283839

MØDESTED 

Fugletårnet ved Nivå Bugt Strandenge

GPS 55.9293, 12.5197
<!–

–>

SE STORT KORT

Søborg Sø.

Dato: 10. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Gribskov Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Gribskov Kommune



Søborg Sø er et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter. Den gamle søbund har været drænet siden 1790’erne og har nu sat sig så meget, at en stor del af området er blevet for vådt til landbrug. Nu er nogle af Danmarks største fonde gået sammen om at opkøbe jordene og etablere stier og tårne, så fugle og dyr i området kan betragtes. Samtidig slukkes de pumper, som i dag holder området nogenlunde tørt. Det betyder, at der langsomt dannes større vandflader, som er spændende rasteområder for vadefugle, ænder og gæs. De våde enge, krat og rørskove er samtidig gode lokaliteter for rørskovsfugle, som vandrikse, rørhøg, traner og sangere. Der er ofte et godt fugletræk over området, så røde glenter, musvåger og havørne kan være i luften. Området er under omdannelse, så alt kan ske. Vi går en tur på ca. 5 km gennem området.

TURLEDER Henning Bach Christensen, ()

KONTAKT ., .

MØDESTED 

P-pladsen ved Saltrup Station, Boserupvej, 3230 Græsted. 

GPS 56.0545, 12.3218
<!–

–>

SE STORT KORT

Tidlig træk-tur til Kragesand

Dato: 10. august 2025

Klokkeslæt: 06:30 - 09:30

Lokalafdeling: DOF Sønderjylland

Kommune: Sønderborg Kommune

Turtype:  Fugletur/Offentlig tur

Yderligere information: OAS, Sønderborg Kommune



Terner og vadere kan nu trække forbi. Enkelte småfugle har også begyndt deres træk.

KONTAKT Anders Otto Nielsen, 25 71 56 20

MØDESTED 

P-pladsen ved Kragesand. GPS: 54.8365051, 9.7280296.

Jægersborg Dyrehave.

Dato: 10. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:30

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Lyngby-Taarbæk Kommune



Vi går en tur på de mindre stier og ser efter skovens fugle. Sidste år omkring den samme dato havde jeg en flok fouragerende Stillitser i et lysåbent område med mange tidsler. I et andet område en flok Grå Fluesnappere der sloges med Landsvalerne om de bedste pladser i toppen af et udgået træ; på turen kommer vi forbi begge steder. Endvidere kommer vi forbi indhegningen hvor skovens folk nogen gange efterlader en død hjort til stor glæde for områdets ravne, musvåger og havørne. Inden vi vender næsen tilbage til Klampenborg Station går vi gennem Ulvedalene.

Efter turen bliver alle fugle indtastet i DOFbasen.

TURLEDER Troels M. Krogh, ()

KONTAKT Troels M. Krogh, 3020 9117

MØDESTED 

Indgangen ved Klampenborg Station.

GPS 55.7783, 12.5868
<!–

–>

SE STORT KORT

Stormengene

Dato: 10. august 2025

Klokkeslæt: 13:00 - 16:00

Lokalafdeling: DOF Sydvestjylland

Kommune: Tønder Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Fugleværnsfonden, Tønder Kommune



Stormengene – Sommeraften med vadefugle og klokkeensian
Kom med til en smuk aftentur til sydspidsen af Rømø. Her er vadefugletrækket i fuld gang, så der venter os fugle i tusindvis på en gåtur ved Stormengene på sydspidsen af Rømø. Ryler og kobbersnepper blander sig med præstekraver og klirer. Med lidt held ser vi også nogle af verdens bedste flyvere, ternerne.
Inde på engene blomstrer den smukke klokkeensian, mens mange andre planter lyser op med deres farvestrålende blomster.

TILMELDING 

ikke nødvendig ved fremmøde ved Stormengene

Tilmelding for samkørsel fra Ribe: Per Fabricius (20830758)

KONTAKT Jan Ravnborg, 2814 4464

MØDESTED 

P-pladsen for enden af Stormengevej/Rimmevej ved Stormengene, 6792 Rømø

GPS 55.0826, 8.53209
<!–

–>

SE STORT KORT

Gyrstinge sø

Dato: 10. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 13:00

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Køge Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: DOF Køge bugt, Køge Kommune



I det sydlige hjørne byder Gyrstinge Sø på fine rastemuligheder for vadefugle, så som Lille præstekrave, Tinksmed, Svaleklirer m.m medens skovene byder på rastende rovfugle med gode chancer for Havørn, Rød Glente, Fiskeørn og måske en Lærkefalk. I søen fouragerer flere arter af terner og måger med gode chancer for Fjordterner, Rovterner og måske Sort terne og Dværgmåge.

KONTAKT Søren Mygind, 22354550

MØDESTED 

Vi mødes på parkeringspladsen ”Gyrstinge sø parkeringsplads Allindemagle”, som kan findes på Google maps.

Gråmejsetur. Fugletur Agger Tange

Dato: 11. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 13:00

Lokalafdeling: DOF Nordvestjylland

Kommune: Thisted Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Thisted Kommune



Vi mødes også denne gang på havnen i Agger/Krik, hvor der ofte er set husrødstjert.
Derefter kører vi hele tangen – Husk Zello – i august måned kan den være et mylder af vadefugle, især hvis der er lavvandet i lagunesøen. Desuden er der chance for suler og kjover langs kysten og måske også havørn, vandrefalk og dværgfalk. De sidste år har der også været skestorke på tangen.
Hvis tiden er til det, smutter vi en tur til havet.

TURLEDER Hans Dahlgaard, 26 32 61 60 ()

KONTAKT Hans Dahlgaard, 26 32 61 60

MØDESTED 

Agger Havn, Havnevej, 7770 Vestervig.

Gribskov Strøgårdsvang

Dato: 13. august 2025

Klokkeslæt: 08:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF Nordsjælland

Kommune: Hillerød Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Hillerød Kommune



Vi går en tur i skoven, lytter og ser efter årstidens fugle. Start og slutter ved P-pladsen på Fruebjergvej x Gadevangsvej. Medbring kikkert, forplejning til en pause og evt. noget at sidde på. 

TILMELDING 

Ingen

KONTAKT Per Ekberg, 30 53 92 45

MØDESTED 

P-pladsen på Fruebjergvej x Gadevangsvej.

GPS 55.9759, 12.2695
<!–

–>

SE STORT KORT

Gråkragetur

Dato: 14. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 15:00

Lokalafdeling: DOF Østjylland

Kommune: Aarhus Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Offentlig tur

Yderligere information: Gråkragerne, Aarhus Kommune



Lokalitet er endnu ikke fastlagt, men følger senere. Forslag modtages gerne.

TILMELDING 

Deltagelse er gratis og der er ingen tilmelding, bare mød op.

Koordination af samkørsel: Kontakt Ole Jensen (se nedenfor) ved behov for samkørsel, eller hvis du har overskydende pladser i bilen senest mandag den 11. august 

KONTAKT Ole Jensen, 23290118 (ofj(a)ofj.dk)

MØDESTED 

Følger når lokation er fastlagt

Horserød Hegn

Dato: 14. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 12:00

Lokalafdeling: DOF Nordsjælland

Kommune: Helsingør Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Helsingør Kommune



Vi går en tur i skoven og langs Gurre sø, og ser på årstidens fugle. 

TILMELDING 

Ingen

KONTAKT Mogens Holme, 21 92 99 98

MØDESTED 

Den store parkeringsplads ved Hornbækvej.

GPS 56.0364, 12.4566
<!–

–>

SE STORT KORT

Bastemosens bevingede væsener

Dato: 16. august 2025

Klokkeslæt: 09:00

Lokalafdeling: DOF Bornholm

Kommune: Bornholm Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: DOF Bornholm, Bornholm Kommune



Vi mødes på parkeringspladsen ved det flotte fugletårn. Vi starter i tårnet og ser, om Rørhøgene har fået unger på vingerne. Så østpå over broen, hvor vi spejder efter forskellige flyvende arter. På turen vil vi ikke bare koncentrere os om stedets fugleliv, men også de mange insekter, som trives her. Søren Jørgensen kender de fleste sikkert fra et af øens fugletårne, men han kan også fortælle om øens insekter. På denne årstid ofte godt repræsenteret af bl.a. libeller og guldsmede. Vi besøger den nye lavvandede sø kaldet Holmens Kær i områdets nordøstlige del, som er blevet en god lokalitet for såvel fugle som insekter. Siden går turen med uret rundt om mosen gennem forskellige spændende biotoper. Vi håber at se Traner, Rørhøg, Huldue, en del svaler, Rødrygget Tornskade, Rørsanger, Små Korsnæb og med lidt held Fiskeørn, Hvepsevåge eller Lærkefalk samt skrigende Vandrikse – og en del sjove insekter. Turen er på 3½ km i fladt terræn.

TURLEDER Carsten Andersen, 23 44 02 56 () og Søren Jørgensen, ()

KONTAKT Carsten Andersen, 23 44 02 56

MØDESTED 

P-pladsen på Segenvej ud for fugletårnet.

ØRNEKLUBBEN: Sommertur til Sølyst ved Brabrand sø

Dato: 23. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:00

Lokalafdeling: Ørneklubben

Kommune: Aarhus Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Yderligere information: DOF Østjylland, Aarhus Kommune



Ta’ med Ørneklubben i Østjylland til Sølyst ved Brabrand sø!

Her kan alle de nye medlemmer se vores lokaler, deltage i fuglebingo og prøve kikkerter og teleskoper i fugletårnet. Alle medlemmer er naturligvis velkomne. 

KONTAKT John Schmidt, – (kirkeugle1@gmail.com)

MØDESTED 

Louisevej 100 i Brabrand

ØRNEKLUBBEN: Krible krable aften for natteravnene

Dato: 23. august 2025

Klokkeslæt: 20:00

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Ørneklubben, DOF Sønderjylland, Tønder Kommune

Vi vil denne aften dykke ned i insekternes forunderlige verden ved hjælp af blandt andet lyslokning. 

Vi starter i privat have, hvor denne er indrettet for at tilgodese fugle, insekter og andre små, vilde skabninger. Mon ikke vi finder noget spændende i de vilde bede. 

Vi vil fortælle, hvad man kan gøre af små ting derhjemme for at få en vild og biodivers have. 

Senere bevæger vi os over til den gamle præstegårdshave, hvor vi med kyndig hjælp fra en entusiast, vil tillokke nattens spændende insekter ved hjælp af lyslokning. Her vil der også være mulighed for at høre eller skimte nattens øvrige dyreliv. Måske der kommer en flagermus forbi.

Så hvis du kan holde dig vågen og synes det lyder spændende, tag en forælder eller anden nær relation med til Agerskov til en hyggelig aften. 

Arrangementet starter kl 20.00 og slutter, når I ikke kan holde jer vågne længere. 

TILMELDING 

Tilmelding er nødvendigt. Send en SMS til Flemming Andersen på: 27982617

KONTAKT Flemming Andersen, 27982617

MØDESTED 

Agerskov. 
Nærmere information vedrørende lokation, oplyses ved tilmelding. 

Fugletur i centrum af København

Dato: 24. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:30

Lokalafdeling: DOF København

Kommune: Københavns Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Københavns Kommune



På denne fugletur i centrum af København skal vi finde ud af hvor mange arter vi kan komme op på (og bliver vi forbavset? Jeg tror det) Vi er mange øjne og ører til at finde fuglene. Ruten bliver først offentliggjort ved turstart og der er indlagt en pause ca. midtvejs. Turen bringer os forbi mange af byens kulturinstitutioner, kirker og ambassader, så hvis du ikke kender byen særlig godt kunne det også være en anledning til at gå med.

Turen slutter på Rådhuspladsen hvor vi startede.

Efter turen bliver fuglelisten offentliggjort på DOF Travel`s hjemmeside og i FB gruppen: DOF København.

TURLEDER Troels M. Krogh, ()

KONTAKT Troels M. Krogh, 3020 9117

MØDESTED 

Rådhuspladsen ved rådhuset.

GPS 55.6758, 12.5694
<!–

–>

SE STORT KORT

ØRNEKLUBBEN: Fugletur til Solbjerg Engsø

Dato: 24. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 12:30

Lokalafdeling: Ørneklubben

Kommune: Hillerød Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Yderligere information: DOF Nordsjælland, Hillerød Kommune



Kom med på denne tur, hvor vi skal opleve skovens og søens rige fugleliv. Gode chancer for ravn, fiskeørn, havørn og mange forskellige ænder og gæs.

Husk kikkert, drikkedunk og madpakke. 

KONTAKT Simon Johansen, – (simoneske@hotmail.com)

MØDESTED 

Parkering Syd, Solbjerg Engsø (indkørsel fra Kagerupvej)

Nyord Enge ? Åbent Hus i fugletårnet

Dato: 24. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 13:00

Lokalafdeling: Fugleværnsfonden

Kommune: Vordingborg Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Vordingborg Kommune



Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord, og store flokke af ænder, gæs og vadefugle kan opleves på engene og havet omkring. Og så er luften fyldt med svaler!

KONTAKT Fugleværnsfondens frivillige, 38283839

MØDESTED 

Fugletårnet på Nyord, ca. 1 km efter broen fra Møn til Nyord.

GPS 55.049, 12.2176
<!–

–>

SE STORT KORT

Ørneklubben/Fiskeørnetur ved Kølsen-Skals Engsø

Dato: 24. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 11:30

Lokalafdeling: DOF Nordvestjylland

Kommune: Viborg Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Viborg Kommune



Fiskeørnene fisker ofte i fjorden i denne måned. Desuden er havørnen og andre rovfugle hyppige at se over området. Og så skal vi naturligvis også glæde os over vadere, ænder og andre småfugle i engsøen. Alle er velkomne.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Ørneklubben.

TURLEDER Martin Høj Hansen, 91314152 () og Michael Winther, 60898039 ()

KONTAKT Martin Høj Hansen, 91314152 og Michael Winther, 60898039

MØDESTED 

 P-pladsen for enden af Brunbankevej, 8831 Løgstrup.

Kursus i vade-, ande- og rovfugle

Dato: 25. august 2025

Klokkeslæt: 19-21

DOF Sønderjylland, DOF Sønderjylland, Haderslev Kommune

 Kursus

Er du forberedt på efterårets trækfugle?

Kursus i vade-, ande- og rovfugle

Efter sommer kommer efterår – hvis du vil være klar til at se på årstidens mylder af vadefugle, ænder, gæs, rovfugle osv, har vi et godt kursustilbud til dig. Kurset er egnet for begyndere og ”letøvede”, eller som genopfriskning – fokus er på almindelige arter. Ikke kun på fjerdragterne, men også på bevægelser, lyde og adfærd. Er de flokdyr, hvordan finder de føde, hvordan flyver de, hvor og hvornår finder man dem, osv.
Andre emner kan tages op efter ønske.
Der bliver også tid til at have det hyggeligt. Holdet er på højst 20.

Vores underviser er Jens Erik Sørensen, som har kigget på fugle omkring Vadehavet i flere årtier. Mange har allerede nydt godt af hans efterårskurser de senere år, foruden kurser i fuglestemmer om foråret. Jens Erik er biolog og har stor erfaring som formidler, også som turleder. Tilmelding pr mail til jes3460@gmail.com snarest belejligt, senest 31.07. Da pladsen er begrænset, gælder først-til-mølle. Prisen er 875,-. Betal først senere, når du får besked på det. Spørgsmål? Samme adresse eller mobil 30319615.

TILMELDING 

Tilmelding pr mail til jes3460@gmail.com snarest belejligt, senest 31.07. Da pladsen er begrænset, gælder først-til-mølle

PRIS 875 kr.

KONTAKT Jens Erik Sørensen, 30319615 (jes3460@gmail.com)

MØDESTED 

Erlev Skole, Haderslev

Rovfugledage ved Hyllekrog

Dato: 27. august 2025

Klokkeslæt: 10:00 - 15:00

Lokalafdeling: Fugleværnsfonden

Kommune: Lolland Kommune

Turtype:  Fugletur/Reservattur

Yderligere information: Lolland Kommune



Her i sensommeren og efteråret følger vi rovfugletrækket over Saksfjed-Hyllekrog.

Området hører til blandt Skandinaviens bedste steder, hvis man vil opleve efterårets imponerende rovfugletræk. Hvepsevågerne er allerede i gang med deres træk sydover, hvis trækket går dødt, kratlusker vi i Saksfjed.

Ellers står vi i fyrrelunden hele dagen. Husk madpakke og kaffe til turen.

KONTAKT Allan Gudio Nielsen, 20890909 og Jørn Dyhrberg Larsen, 30346242

MØDESTED 

P-pladsen ved foden af Hyllekrog.

GPS 54.6113, 11.4575
<!–

–>

SE STORT KORT

Geddal Enge og Sønderlem Vig

Dato: 28. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 13:00

Lokalafdeling: DOF Vestjylland

Kommune: Holstebro Kommune

Turtype:  Fugletur

Yderligere information: Seniorgruppen DOF Vestjylland, Holstebro Kommune



Vadefugletrækket er i fuld gang, så vi vil først og fremmest nyde dem. Desuden ses på ænder, gæs, rovfugle
og svaler. Måske en rovterne og en skestork. Efter kaffen køres til Sønderlem Vig, da det er tiden for
trækkende fiskeørne. Husk kaffe/the.

KONTAKT Poul Krag, 22 36 02 36 (poulkrag@tdcadsl.dk) og Ingerid Elmquist, 51 21 73 75 (ingeridelmquist@gmail.com)

MØDESTED 

P-pladsen ved Geddal Enge (overfor Geddalvej 58, 7830 Vinderup)

Dynt Strandmose

Dato: 30. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 11:30

Lokalafdeling: DOF Sønderjylland

Kommune: Sønderborg Kommune

Turtype:  Fugletur/Offentlig tur

Yderligere information: OAS, Sønderborg Kommune



En spændende strandeng, hvor vi kan forvente rastende gæs, ænder, vadere og mulige trækkende rovfugle.

KONTAKT Jens Eriksen, 24 66 17 50

MØDESTED 

P-pladsen ved Gammelmark Strand Camping. GPS 54.8861952, 9.7290973.

Fugle- og svampetur i Paradisbakkerne

Dato: 30. august 2025

Klokkeslæt: 09:00 - 11:00

Lokalafdeling: DOF Bornholm

Kommune: Bornholm Kommune

Turtype:  Fugletur/Begyndertur

Yderligere information: Bornholm Kommune



Vi laver en kombineret svampe- og fugletur i Paradisbakkerne, hvor vi ser og hører på det, vi møder på vores vej. Det er den ultimative test, vi skal prøve på at holde fokus nedad på svampene og samtidig prøve at se fuglene i luften over os. Jeg advarer om, at det at se på svampe er stærkt afhængighedsskabende. Jeg har selv set på svampe i 7 år og det har taget helt over. Jeg kan godt glemme min kikkert hjemme nogle gange, så er I advaret – håber I tør!

TURLEDER Jan Riis-Hansen, 21 48 91 43 ()

KONTAKT Jan Riis-Hansen, 21 48 91 43

MØDESTED 

Oksemyrevejens P-plads på østsiden af Paradisbakkerne.

Hvorfor tage på fugletur?

Fugleture med DOF BirdLife Danmark er en unik måde at opleve naturen på. Uanset om du er nybegynder, børnefamilie eller garvet ornitolog, er der inspiration og oplevelser at hente. Du får frisk luft, naturoplevelser i fællesskab og mulighed for at lære fugle at kende med kyndige frivillige som guider.

Fugleture for begyndere og familier

Mange ture er velegnede for begyndere og børnefamilier. Tempoet er roligt, og guiderne sørger for, at alle føler sig velkomne. Ørneklubbens aktiviteter og særlige familieture gør det nemt at tage børnene med ud i naturen og få deres første gode fugleoplevelser.

Fugleoplevelser på vores ture

På fugleturene kan du opleve nogle af Danmarks mest spændende fugle – både de kendte og de mere skjulte arter.

Hver tur er unik – nogle egner sig særligt til begyndere og børnefamilier, mens andre går i dybden med særlige levesteder eller sjældne arter.

Fugleture i hele Danmark – året rundt

Fugleturene finder sted i hele Danmark – ofte fra klassiske fuglelokaliteter som Skagen, Råbjerg Mile, Vadehavet, Møn og Nissum Fjord til mindre kendte områder i Østjylland, Sydsjælland, Nordsjælland og på Bornholm.

Ture planlægges året rundt, og hver sæson byder på sine egne oplevelser:

I foråret er der travlhed blandt trækfugle og ynglefugle. Sommeren byder på stemningsfulde aftenture og fuglestemmer i skov og krat. Efteråret bringer rastende gæs og vadefugle – og vinteren giver mulighed for at opleve rovfugle og store flokke af svaner og ænder i det åbne landskab.

Støt naturen – hver gang du deltager

Når du deltager i fugleture og handler hos Naturbutikken, støtter du samtidig DOF BirdLife Danmarks arbejde med at beskytte fugle og natur i Danmark. Overskuddet fra Naturbutikken går til naturbevarelse, forskning og formidling.

Ofte stillede spørgsmål om fugleture

Hvornår er det bedst at tage på fugletur?

Det afhænger af fuglene! Foråret er ideelt for trækfugle og sangfugle, mens efteråret og vinteren byder på rovfugle og svaner.

Er fugleture gratis?

De fleste fugleture er gratis og kræver blot tilmelding. Nogle få har mindre deltagergebyr – se beskrivelsen for hver tur.

Hvad skal jeg tage med på fugletur?

Det er en god idé at tage en kikkert, påklædning efter vejret og eventuelt madpakke med. Tjek den enkelte turbeskrivelse for detaljer.

Vores kunder giver de varmeste anbefalinger

Del din mening med os og hjælp os med at blive endnu bedre!

Skriv en anmeldelse

Bliv en del af Naturbutikken

Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver

Følg os på Instagram

Vores mission

Danmarks bedste til kikkerter og teleskoper

Naturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.

Ny fuglekikkert eller seriøs opgradering

Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.

Overskud går til naturbeskyttelse

Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.

Konkret naturbeskyttelse

Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.

Naturområder

I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.

En del af verdens største naturbeskyttelsesorganisation

Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

Bliv medlem af DOF BirdLife

Discount icon Op til 20% rabat for medlemmer
Bird icon Støt truede fuglearter & naturområder
Forest icon Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Reading Få medlemsbladet Fugle & Natur
Bliv medlem af DOF Birdlife