Minus
1
Plus
Kurv (0) total : 0,00 kr.
  • Op til 20% rabat for medlemmer
  • Butik centralt i KBH
  • 30 dages fuld returret
  • Fri fragt v. køb over 999,- i hele DK

Få personlig hjælp til hvilken kikkert, du skal vælge

På denne side tilbyder vi dig personlig vejledning til at finde den rette kikkert. Alt, du skal gøre, er at udfylde spørgeskemaet for neden og sende det ind til os, så kvitterer vi med 3-4 bud på hvilken kikkert, du vil kunne få mest glæde ud af!

Kikkerten er måske ornitologens vigtigste redskab – men hvilken skal du vælge? Der er mange at vælge imellem, og det kan være svært at vide, hvorfor én skulle være bedre end en anden, når man ikke har prøvet den selv.

Det er her, Naturbutikken kommer ind i billedet! 

Igennem mange års praksis har vi opbygget en stor ekspertise i både, hvad der kendetegner de forskellige typer af kikkerter, og hvad vores kunder har brug for, når de skal ud at nyde naturen og fuglene! Som en del af Dansk Ornitologisk Forening sætter vi da også en stor stolthed i at hjælpe fuglekiggere med at få det bedst mulige grej med, når de skal se på fugle. 

Vi tilbyder derfor en gratis vejledning i hvilken kikkert, du bør vælge. Alt, du behøver at gøre er, at besvare spørgeskemaet herunder, hvor du fortæller os lidt om hvilken slags kikkert, du leder efter, og hvordan, du håber på at skulle bruge den. Herefter går vi i tænkeboksen og sender dig tre-fire bud på den helt rigtige kikkert – hver med en detaljeret beskrivelse af fordele og ulemper. Har du derfra lyst til at høre mere om de forskellige kikkerter, tilbyder vi en 15 minutters opfølgende konsultation, der sagtens kan være over telefon eller computeren, hvis du bor langt væk fra butikken.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Er dette din første kikkert?
Leder du efter et supplement i form af en ekstra kikkert?

Gode ting at tænke over, når man skal vælge en kikkert

Kikkertens optiske kvalitet

Der er stor forskel på de forskellige kikkerters pris – også selvom de fx har samme grad af forstørrelse og lige store objektivglas. Prisen afspejler blandt andet kvaliteten af optikken, som kan opleves i skarpheden af billedet, grad af lysgennemgang, størrelsen af synsfeltet mm. Vælger man at give mere for en kikkert, kan man altså forvente både praktiske fordele i forhold til nemmere at kunne finde og identificere fuglene, men også en større naturoplevelse i kraft af flottere gengivelse af de dyr og landskaber, du ser igennem kikkerten. 

Kikkertens vægt

Tungere kikkerter giver som regel et flottere billede, da de større objektivglas kan optage mere lys. Desuden vil dyrere optik have flere glaslinser, der hjælper med at give et billede med skraphed og farveægthed.
Skal du gå meget med kikkerten?
Tænk over, om kikkerten skal med på lange vandreture eller lignende, hvor hvert et gram kan tælle. En god kikkert er ikke noget værd, hvis du ikke får den med ud! 

Graden af forstørrelse

Der er fem aspekter, som man især skal være opmærksom på, når man overvejer hvilken forstørrelse, man vil bruge: Selve forstørrelsen, synsfeltets størrelse, billedets stabilitet, graden af lysgennemgang og graden af dybdeskarphed. Jo mere forstørrelse optikken har, des mere koster det på alle de andre punkter. I praksis betyder det, at en kikkert med 8x forstørrelse ikke er i stand til at forstørre et motiv i samme grad som én med 10x forstørrelse – til gengæld lukker den mere lys ind, den giver et større synsfelt, billedet føles roligere og man kan have et større område i fokus på én gang. Stiller man det sådan op, kan det lyde som om, 8x forstørrelse er bedre, men tænk på, at det samme ville være tilfældet, hvis vi sammenlignede 8x forstørrelse med fx 4x forstørrelse! Pointen med en kikkert er jo at opnå en høj grad af forstørrelse, og på dette punkt kan en kikkert med 10x forstørrelse mere. 
Kort sagt: Begge typer har deres klare fordele og valget handler i sidste ende om personlig smag. 
Vi vil dog indskyde, at de fleste har lettere ved at benytte sig af en kikkert med 8x forstørrelse, da den giver bedre overblik og kræver lidt mindre kikkertteknik fra brugerens side. 

Søger du et supplement til din primære kikkert (”handskerumskikkert)?

 Mange fuglekiggere har mere end én kikkert. Idéen er, at du kan have en ”primær kikkert”, som du tager med dig, når du beslutter dig for at tage på egentlige fuglekiggerture, og én eller flere ”sekundære kikkerter”, som du eventuelt kan have i handskerummet i bilen eller i sommerhuset.

Vores kunder giver de varmeste anbefalinger

Del din mening med os og hjælp os med at blive endnu bedre!

Skriv en anmeldelse

Bliv en del af Naturbutikken

Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver

Følg os på Instagram

Vores mission

Danmarks bedste til kikkerter og teleskoper

Naturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.

Ny fuglekikkert eller seriøs opgradering

Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.

Overskud går til naturbeskyttelse

Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.

Konkret naturbeskyttelse

Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.

Naturområder

I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.

En del af verdens største naturbeskyttelsesorganisation

Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

Bliv medlem af DOF BirdLife

Discount icon Op til 20% rabat for medlemmer
Bird icon Støt truede fuglearter & naturområder
Forest icon Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Reading Få medlemsbladet Fugle & Natur
Bliv medlem af DOF Birdlife