Når man begynder at se på fugle og derigennem møder andre fuglekiggere, så ligger man hurtigt mærke til de store og imponerende teleskoper (også kaldet udsigtskikkerter), som mange af dem benytter sig af. Måske har man også fået lov til at kigge i ét af dem og dermed fået lejlighed til at opleve, hvor imponerende et billede de kan vise, selv når fuglen er meget langt væk.
Har man først stået og sammenlignet sin egen kikkerts 8– eller 10x forstørrelse med et teleskops 70x forstørrelse, kan det føles nærlæggende at konkludere, at et teleskop er bedre end en håndkikkert. Her vil vi Naturbutikken imidlertid påstå, at dette ikke er tilfældet. De to forskellige ting skal opfattes som to forskellige værktøjer. En stor forhammer har bestemt sin funktion, men du ville næppe bruge den til at slå sømmene i en redekasse til en lille blåmejse. På samme måde bør man forstå forskellen mellem teleskoper og håndkikkerter.
Et vigtigt punkt at tænke over, når man skal overveje, om man vil have et teleskop eller en håndkikkert, er vægten af udstyret. En håndkikkert vejer typisk 250-1000 gram, mens et teleskop typisk vejer over 1500 gram. Grundet den høje forstørrelse på et teleskop er det desuden nødvendigt at montere det på et stativ med et velfungerende stativhoved, som tilsammen også gerne vejer 1-2 kg. Det fulde teleskopsæt kan altså let veje over 3 kg, og hermed er vi endnu ikke i den helt tunge ende. Sammenligner man dette med en håndkikkerts vægt, kan man let tænke sig, hvad der er sjovest at slæbe rundt på, hvis man er ude og gå en tur. Det er i en sådan situation vigtigt at planlægge udstyret efter, hvor man skal hen og se på fugle. Regner du med at gå lange ture, kan teleskopets vægt hurtigt blive generende. Tager du derimod bilen hen til et sted, hvor du kan stille teleskopet op og derefter blive stående, vil du ikke tænke meget over de ekstra par kilo. Dette kunne fx være ved gode træklokaliteter eller ved områder med stort udsyn, hvor man ikke behøver flytte sig for at få øje på fuglen.
Et andet punkt, man bør overveje, når man skal pakke sit kikkertudstyr inden en udflugt, er, hvor langt væk man regner med at være fra fugle eller andre dyr. Befinder man sig fx på Kalvebod Fælled på Amagers vestkyst, er der en række fugletårne, hvorfra man kan skue ud over de store vådområder, man kalder Klydesøerne. Her kan man tit se tusindvis af fugle som ænder, gæs og vadefugle, der typisk er meget langt væk. I sådanne tilfælde er man nærmest nødt til at have et teleskop for rigtigt at kunne opleve fuglene. Ligeledes er den høje grad af forstørrelse tit nødvendig, hvis man skal finde en sjælden fugl blandt alle de mere almindelige. Men det betyder skam ikke, at man ikke også kan få glæde af en håndkikkert. Selv med 10- eller 8x forstørrelse kan man på trods af afstanden godt sortere i, om et område er dækket af fx ænder og gæs eller små vadefugle. Og med det store synsfelt fra en håndkikkert kan man meget hurtigere finde de fugle, man gerne vil se nærmere på i teleskopet. De to værktøjer supplerer dermed hinanden!
Forestiller man sig i stedet, at man bevæger sig rundt i en skov, hvor afstanden til fuglene ikke er særligt stor, er sagen en anden. Når en fluesnapper eller en sanger pludseligt dukker op, har man sjældent tid til at finde den i teleskopet. Stativet skal sættes op og teleskopets objektiv skal finde den lille fugl, der hurtigt bevæger sig rundt imellem træer og buske. Den fleksible håndkikkert med det store synsfelt er her langt mere egnet til hurtigt at finde fuglen og derefter følge dens bevægelser. Der er altså tidspunkter, hvor teleskopet ikke er optimalt, men hvor håndkikkerten er det ideelle redskab!
Som det fremgår af denne artikel, er det svært at sige, at et teleskop er bedre end en håndkikkert – og omvendt! De to typer optik er egnede til forskellige situationer. Men kan dog sige, at en håndkikkert vil kunne bruges i alle situationer, hvor teleskopet nogle gange kan være mere besvær end det er værd. Der er til gengæld ingen tvivl om, at der er situationer, hvor et teleskop åbner op for en hel ny verden af fugleoplevelser! Har man derfor besluttet sig for kun at have én af delene, så handler det primært om, hvilke fugle, man gerne vil se, og hvor man gerne vil se dem. Men håndkikkerten kan måske sige at være det mest fleksible og alsidige instrument, og vi anbefaler derfor som regel, at det er dén, man starter med at erhverve sig.
Er man interesseret i at skaffe sig en god håndkikkert og/eller et godt teleskop er man velkommen til at kontakte os på telefon (33 28 38 38) eller mail (naturbutikken@dof.dk) og spørger ind til udvalget. Mht. valg af teleskop kan man også starte med at læse vores guide.
Klik her for at se vores fulde udvalg af teleskoper.
Klik her for at se vores fulde udvalg af håndkikkerter.
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på Instagram
Naturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.
Op til 20% rabat for medlemmer
Støt truede fuglearter & naturområder
Gratis tilbud til forskellige aktiviteter
Få medlemsbladet Fugle & Natur
