
Er du vores nye kollega?
Vi søger en dedikeret og dygtig medarbejder til fuldtidsstilling
Naturbutikken | 21. juli 2025
Er du glad for fugle, naturen og det fedeste grej? Så har vi måske en stilling til dig! Naturbutikken søger nemlig en ny fuldtidsansat fra 1. oktober 2025.
Naturbutikken er en del af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), og vi arbejder derfor for at fremme fuglenes sag i den danske natur. I butikken specialiserer vi os i salg af og vejledning til alt fra kikkerter over bøger til redekasser. Al overskud fra salget går derefter til foreningens arbejde for fuglene.
Butikken findes på Vesterbrogade 138, 1620, København V.
Vi søger en fuldtidsansat, som kan indgå fast i den daglige drift af butikken. Vi er et mindre hold, der arbejder tæt sammen, så det er vigtigt, at du trives i sociale sammenhænge og forstår at kommunikation er en vigtig del af samarbejdet. I stillingen som fuldtidsansat i Naturbutikken kommer du til at skulle jonglere et bredt spænd af opgaver. Vigtigst er selvfølgelig betjening af kunder (både fysisk i butikken og over telefon/mail), men du kommer også til at skulle købe varer ind, oprette nye varer på vores hjemmeside, medvirker i produktion af nyhedsbreve og meget andet. Stillingen er altså rimeligt alsidig og det kræves, at du kan glide fra den ene opgave til den anden, uden at man lade sig forstyrrer.
Særligt kommer du til at have hovedansvaret for vores sortiment og salg af redekasser, foderautomater og lignende.
Vi tilbyder:
Du er:
Du kan se naturbutikkens hjemmeside på http://www.naturbutikken.dk.
Vi har senest brug for at have stillingen besat 1. oktober, men der er også mulighed for, at man kan starte inden da.
Hvis dette lyder som noget for dig, bedes du sende din ansøgning til butikschef Oliver Zeeberg Nielsen på mailadressen ozn@dof.dk.
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på InstagramNaturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.