ECUADOR GENNEM DOF BIRDLIFE OPTIK
Naturbutikken | 13. august 2022
Tilbage i januar rejste David og jeg en tur til skønne Ecuador og havde æren af at afprøve nogle af Naturbutikkens DOF BirdLife produkter i de vildeste omgivelser. Ecuador er et land fuld af fede landskaber og naturtyper, og ikke mindst et rent paradis for fugleinteresserede. I Ecuador kan man opleve alt fra snedækkede vulkaner og Amazonas frodige regnskove til Stillehavets voldsomme bølger og – ikke at forglemme – de enestående Galapagos Øer. Vi har at gøre med ét af de absolut mest artsrige lande i verden, og snakker vi om fugle, så er Ecuador hjem for mere end 1690 fuglearter.
Vores tur gik fra nord til syd og på vejen besøgte vi nationalparken El Cajas i 3500 meters højde, hvor der var rig mulighed for at teste DOF BirdLife Swan-teleskopet på lange afstande i det åbne landskab. Med højlandets kraftige vind og den skarpe ækvatoriale sol havde vi gode forhold til at fornemme stabiliteten i det medfølgende DOF BirdLife-stativsæt og Swanteleskopets gode kontrast, farvegengivelse og ekstremt skarpe billede. Dette sæt er yderst letvægtigt og nemt at have med sig flere kilometer til fods, hvilket bestemt også kommer til sin ret i terræn som dette. I regnskoven havde vi stor glæde af Swanteleskopet. Der blev absolut også her sat stor pris på dette teleskopsæts lave vægt. På vores lange gåture gennem mudder, på glatte skråninger og stier fulde af forhindringer i form af krydsende rødder og bevoksning i alle retninger, har det stor betydning, hvor mange kilo man render rundt med. Med Swanteleskopets beskedne vægt på 1550 g og det 4-ledede kulfiberstativ med ca. samme vægt, gør det udfordringen markant mindre. Har man teleskopet i rygsækken og stativet foldet sammen til mindst mulig størrelse, kan dette sæt transporteres sammen med meget andet oppakning og er til minimalt besvær.
Swan er et oplagt rejseteleskop, der ikke går på kompromis med lys, da det besidder et objektiv på 80 mm. Teleskopet kan forstørre fra 20-60 gange, og jeg var bestemt overrasket over lysindfaldet i dette teleskop, endda ved høje forstørrelser – her manglede der ikke noget. En eftermiddag kl. ca. 17.30, hvor mørket så småt begyndte at dække skoven, fandt vi frem til den endemiske Hjelmparasolfugl eller Long-wattled Umbrellabird. Her kunne mit kamera ikke følge med, og det blev bare til en række mørke billeder af denne specielle fugl. Jeg tyede derfor til Swan teleskopet og tog i stedet billeder gennem dette med min smartphone-adapter + ring fra Kowa. Dette gav absolut et positivt resultat, og det var helt utroligt, hvor lyst og klart billedet i Swanteleskopet viste sig at være, selv under de ringe lysforhold vi befandt os i.
Digiscoping med smartphone er super smart og giver dig mulighed for nemt at tage fede billeder gennem dit teleskop eller din kikkert. Når du netop har fået noget spændende i kikkerten, har du med en smartphone-adapter chancen for at fange og gemme de gode øjeblikke. Smartphone digiscoping giver også mulighed for at dele det, man ser gennem teleskop, med andre, da objektet vises klart og skarpt på telefonen foran.
Fra de høje bjerge gik turen videre til de mere lavtliggende bjergregnskove, hvor vi bl.a. besøgte Buenaventura Reserve – ejet af Jocotoco-fonden som opkøber dyrket land til fordel for genplantning af skov og beskyttelse af sjældne og truede fuglearter, der lever i disse områder. DOF har gennem årene støttet dette reservat med betydelige beløb, og har på den måde medvirket til, at området i dag er dækket af 2.300 hektar skov, svarende til størrelsen på 3.220 fodboldbaner – et område, som for ca. 20 år siden var fuldstændig ryddet for oprindelig skov og primært bestod af landbrug. Udover at nyde naturen gennem DOF BirdLife optik, fik vi fortalt en masse om området og fondens arbejde for bevarelse af skoven og naturen. Vi fik lov til at besøge deres planteskole og lærte om deres genplantningsprojekter i reservatet. I Buenaventura Reserve vrimler det med fugle, og vi fik god anledning til at afprøve to af DOF BirdLife’s håndkikkerter, nemlig Hobby 8×32 og Godwit 8×32. Begge kikkerter er ideelle til rejser, hvis man ønsker en let og handy kikkert, som man kan have med overalt. Godwit 8×32 er ekstremt let at håndtere, og med en vægt på kun 479 g er den perfekt til gåturene, hvor man eventuelt har både rygsæk, teleskop og kamera med sig samtidigt. Den er utrolig nem at bruge og er mekanisk virkelig behagelig at indstille på både fokushjul og øjestykker.
Med en kikkert i 8x forstørrelse får man et bredt synsfelt og et roligt billede, der hjælper med at spotte fuglen. Dette var bestemt et plus i regnskoven, hvor det kan være vanskeligt at lokalisere fuglen pga. den tætte vegetation, grene og store blade på kryds og tværs. Regn er også en faktor, man møder i regnskoven, såvel som hjemme i Danmark, men det er intet problem for denne vandtætte lille sag. Selvom kikkerten er lille, så er Godwits 32 mm glasoverflade udnyttet til fulde, og man får dermed samme gode oplevelse, som når man kigger i større kikkerter.
Hobby 8×32 er på alle måder en behagelig kikkert, og det var en ren fornøjelse at observere de mange farverige fuglearter gennem Hobbys ekstremt skarpe ED-glas. Komforten afspejles også i det enorme synsfelt på 145 meter pr. 1000 meter, der giver godt overblik og som kan rumme hele fuglen på én gang. Hobbys kompakte størrelse og dens vægt på bare 539 g er også værd at fremhæve. Det var en stor fordel på vores tur, da vi havde både Swanteleskopet og et kamera med os. På trods af Hobbys beskedne størrelse, så var jeg overrasket over lysstyrken i denne kikkert, og selv i tæt bevokset regnskov på en eftermiddag præsterede den fremragende. Hobby ligger perfekt i hånden, og den kraftige gummiarmering giver et godt greb, der medvirker til hurtighed og præcision, når man skal spotte en spændende fugl i et hvert udfordret terræn. Tucaner, tangarer og kolibrier blev nydt til fulde og ned i hver lille detalje. Disse oplevelser bliver bare så meget federe med en rigtig god kikkert ved hånden, og dette er Hobby et bevis på.
Sofie Andersen er fuldtidsansat i Naturbutikken og, alderen til trods, en meget berejst og erfaren fuglekigger. Desuden er Sofie uddannet biolog og har stor erfaring indenfor fugle i Ecuador og Sydamerika.
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på InstagramNaturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.