DOF BirdLife Shearwater 15x42 – stabiliseret kikkert til skarpe naturoplevelser
Med DOF BirdLife Shearwater 15×42 får du en kraftfuld kikkert med billedestabilisering, der bringer dig helt tæt på fuglene – uden behov for stativ. I Naturbutikken er vi glade og stolte over at kunne præsentere vores første DOF BirdLife Optiks kikkert med billedestabilisering.
Kikkerter med billedestabilisering har i årevis været meget populære, da man kan opnå et roligt billede ved meget høj forstørrelse – i dette tilfælde 15x forstørrelse – uden at behøve teleskoper med tungt stativ, som ellers ville være nødvendigt. Den nye shearwater-model er opkaldt efter skråperne, som er havfugle, der blandt andet kan ses langs de danske kyster, hvis man er heldig. Én af de mange fordele ved kikkerter med stabilisering er nemlig, at de også er meget egnede til brug på skibe og både, hvor det ellers kan være meget svært at opnå et stabilt billede.
Af en stabiliserende kikkert at være, er den nye Shearwater 15×42 størrelsesmæssigt blandt de mere handy. Vægten inklusive batterier er lige over 800 gram, og på trods af høj forstørrelse, stabilisering og ekstra batterier vejer den altså ikke mere end de fleste almindelige håndkikkerter i samme størrelse.
Den umiddelbare fordel ved en kikkert som denne er selvfølgelig muligheden for høj forstørrelse uden stativ. Dette vil naturligvis være en fordel, når fuglene er for langt væk til de typiske 8x- eller 10x-modeller. Men også, når fuglene befinder sig ganske tæt på, vil Shearwater 15×42 med sin nærfokusgrænse på 2,8 meter kunne levere et smukt stabilt billede, hvor man virkelig kan studere detaljerne i fjerdragten på fx en syngende gulspurv eller en stor flagspætte, der sidder og trommer på et træ.
Stabiliseringen styres nemt ved en tænd-og-sluk-knap, som den kendes fra lignende modeller, og det aflange fokushjul er at finde, hvor fingrene naturligt hviler, når man holder om kikkertens krop.
DOF BirdLife Shearwater 15×42 forventes at være tilgængelig i Naturbutikken fra juni 2026, men kan forudbestilles allerede nu.
9.499,00 kr. Medlemspris 9.024,05 kr.
DOF BirdLife Shearwater 15×42
9.499,00 kr. Medlemspris 9.024,05 kr.
