DOF BirdLife Optik
54 produkter
54 produkter
54 produkter
54 produkter
I Naturbutikken finder du Danmarks bedste udvalg inden for kikkerter, teleskoper og tilbehør, og DOF BirdLife Optik hører bestemt hjemme i toppen. DOF BirdLife Optik er Naturbutikkens eget brand og er specialudviklet og garantistemplet af eksperter inden for området. Hele serien er udviklet i tæt samarbejde med fabrikken og tilbyder udstyr i særklasse og med sublime optiske egenskaber.
DOF BirdLife Optik tilbyder kikkerter, teleskoper og udstyr for enhver smag, ethvert niveau og i mange forskellige prisklasser. Her er både til den entusiastiske nybegynder, den erfarne fuglekigger og til alle grader af naturelskere derimellem. Vi har endda udviklet to børnekikkerter, så de små også kan opleve glæden ved se naturen helt tæt på – og i den bedste kvalitet.
Når du har anskaffet dig det perfekte kvalitetsudstyr til lige netop dit behov, kan det rette tilbehør være med til at løfte din outdoor-oplevelse til det optimale. Vi tilbyder kompakte kulfiberstativer, en behagelig kikkertrem med krydssele og et komplet rensesæt til dit udstyr, så du kan være fuldstændig veludstyret til eventyr i det fri uden at skulle bekymre dig om ondt i ryggen, akavede siddestillinger og smuds på linsen.
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på InstagramNaturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.