DOF BirdLife Danmark
55 produkter
55 produkter
55 produkter
55 produkter
Med vores kvalitetsprodukter fra DOF kan du udforske Danmarks rige fugleliv på en helt ny måde. Uanset om du er ude efter at tilføje nye arter til din livsliste, dokumentere observationer til videnskabelige formål eller bare nyde naturen, er vi her for at hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine oplevelser. Vi har alt udstyr til naturelskeren her på siden, uanset om du er interesseret i at spotte sjældne arter, studere fugleadfærd eller opdage nye detaljer i naturen. Vores sortiment omfatter blandt andet kikkertudstyr, bøger, guides samt forskellige typer foderbrætter og kameraer til at fange øjeblikket.
Vi er særligt stolte af vores store udvalg af DOF BirdLife kikkerter og teleskoper, der rummer produkter til alle naturelskere. Vi har både farverige kikkerter til børn helt ned til tre år, små letvægtskikkerter, der er perfekte at have med på farten, samt imponerende teleskoper, hvor du får den fulde oplevelse og ikke går glip af en eneste detalje. Med en kikkert fra DOF BirdLife får du en flot farvegengivelse, gode forstørrelsesmuligheder og et billede uden forvrængninger i kanten. Vi har forskellige modeller i alle prislag, så du behøver ikke at gå på kompromis med hverken kvalitet eller pris.
Her hos Naturbutikken finder du alt, hvad du behøver for at dykke dybere ned i den fascinerende verden af fugleobservationer og naturbevarelse – og du støtter samtidig en god sag. DOF BirdLife Danmark er en førende organisation dedikeret til at bevare og beskytte fuglelivet i Danmark. Deres arbejde spænder fra forskning og overvågning til uddannelse og formidling. Her hos Naturbutikken er vi stolte af at støtte deres mission ved at tilbyde et bredt udvalg af produkter, der passer til både nybegyndere og erfarne fuglekiggere.
For os hos Naturbutikken handler det ikke kun om at sælge produkter, vi har også en mission om at inspirere og fremme en kærlighed til naturen og dens skabninger. Derfor går hele Naturbutikkens overskud til DOF’s arbejde med at fremme fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Vil du hjælpe os med at støtte arbejdet, kan du udover at købe nogle af vores kvalitetsprodukter fra DOF også blive medlem af DOF BirdLife, hvilket giver dig en række fordele og rabatter. Har du spørgsmål til produkter eller medlemskab, vil vi meget gerne dele ud af vores erfaringer, så kontakt os på telefon eller mail – eller besøg vores butik centralt i København.
Følg os på Instagram og få et indblik i hvad vi laver
Følg os på InstagramNaturbutikken har Danmarks bedste udvalg i kikkerter og teleskoper. Vi er specialuddannede og deler gerne af vores egne erfaringer som fuglekiggere og naturguides. Desuden har vi Danmarks bedste specialboghandel med bøger om fugle og natur.
Som Dansk Ornitologisk Forenings butik arbejder vi selvfølgelig ikke kun for at fremme interessen for fugle og natur i København, hvor butikken ligger, men også i resten af Danmark og i visse tilfælde Sverige og Norge. Derfor inviterer vi med glæde enhver spirende ornitolog til en snak om, hvad man skal kigge efter i en god kikkert til at se på fugle, ligesom vi også gerne supplerer de erfarne ornitologer med det nyeste udstyr.
Når du handler i Naturbutikken går overskuddet til Dansk Ornitologisk Forenings arbejde med fugle- og naturbeskyttelse i Danmark. Beskyttelsesarbejdet sker via politisk fortalervirksomhed, indsamling og formidling af viden, konkret beskyttelse af fuglelokaliteter samt opkøb og pleje af naturen.
Den konkrete beskyttelse af fuglelokaliteter og indsamling af viden baseres på frivillige aktører, som overvåger fuglelokaliteter, ringmærker fugle, bidrager til optællinger af udvalgte fuglearter og arbejder for at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende fugle i dialog med lodsejere og myndigheder.
I Danmark passer Dansk Ornitologisk Forening godt 200 naturområder , mens den af DOF stiftede selvstændige fond, Fugleværnsfonden ejer 21 fuglereservater.
Internationalt arbejder Dansk Ornitologisk for at begrænse ødelæggelserne af særlige fuglelokaliteter i Kenya, Uganda og Nepal. På globalt plan er Dansk Ornitologisk Forening medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.