Bogen om, hvordan du i byen kan hjælpe Danmark til større biodiversitet
BiodiversitetsTaktik er en konkret, dyb og smuk bog til dig der er interesseret i biodiversitet og byudvikling. Bogen beskriver essentielle bio-termer, international bio-forskning og bio-principper relevant for store såvel som små bymiljøer. Bogen leverer f.eks. ti overbevisende grunde til at integrere biodiversitet i byudvikling, og ti principper for gode levesteder i byen. BiodiversitetsTaktik er baseret på tre års ph.d.-forskning og udviklet i dialog med biologer, internationale forskere, eksperter i jord og vand, og protesterende borgere.
Med BiodiversitetsTaktik kombinerer forfatter og idéhistoriker Lotte Nystrup Lund konkrete huskelister og bio-råd med filosofiske betragtninger om nutidens forskellige natursyn. Bogen lancerer en helt ny forståelse af biodiversitet, der beskriver tre regimer, som vi danskere udfolder vores bio-idéer indenfor: Rapporteringsregimet, Relationsregimet og Rettighedsregimet. Du kan bruge BiodiversitetsTaktik som et opslagsværk til inspiration, eller læse den fra ende til anden. Undervejs kan du nyde et væld af illustrative fotografier fra hele verden og underfundige grafiske illustrationer af designer Maria Hagerup.
Få en forsmag på hvordan forfatter Lotte Nystrup Lund formidler sin bio-forskning i et letforståeligt sprog i artiklen ’En biodiversitetsbølge skyller ind over byerne’, som kan læses her: https://videnskab.dk/naturvidenskab/en-biodiversitetsboelge-skyller-ind-over-byerne/
349,00 kr.
BiodiversitetsTaktik
349,00 kr.