Anmeldelse af DOF BirdLife Lammergeier 10×42
DOF BirdLife Lammergeier 10x42: Skarp optik og historiske perspektiver fra fuglekiggeri på Kalvebod Fælled
Troels Friis | 22. november 2024
Da jeg begyndte at se på fugle, startede det med nogle ture til Utterslev Mose, med min dengang nye kikkert. Der lærte jeg de mest almindelige arter, især ænder og mejser, at kende. Da jeg senere det år bevægede mig ud på Kalvebod Fælled, fik jeg en helt anden oplevelse af at se på fugle. Blandingen af skov, lavtliggende enge og søer resulterede i markant større variation af arter, hvilket kun gjorde mig mere ivrig efter at lære at kende forskel på fuglene.
Kalvebod Fælled
Kalvebod Fælled er stadig et af mine yndlingssteder at se på fugle, og denne sommer har jeg haft den nye DOF BirdLife Lammergeier 10×42 med derud ad flere omgange. Som landskabsarkitekt er jeg fascineret af Kalvebod Fælled. Det fascinerer mig, at der ligger et stort, skønt naturområde, som tiltrækker et væld af fugle og andre dyr, og som, ikke helt ulig Utterslev Mose, er menneskeskabt. Faktisk er Kalvebod Fælled fuldstændig menneskeskabt ved at tvinge havet væk fra kysten.
Stedet har en særlig historie, som er svær ikke at have i baghovedet når man, som jeg, står en sommerdag og betragter en svalehale tæt ved Villahøj Sø, blandt dobbeltbekkasiner, svaner og viber. Jeg havde nær fået sommerfuglen i hovedet, da jeg kom gående ned af stien. Den var dog så venlig at sætte sig tæt ved mig og rigtigt vise sig frem. I den situation, hvor jeg stod og betragtede den smukke gule sommerfugl i den nye kikkert, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at for 100 år siden havde dette sted været havbund, og frem til for 40 år siden var der militært skydeterræn.
Det samme gør sig gældende, når man står ved Hejresøen og kigger på rørsangere. På den ene side af søen ligger den selvsåede Pinseskov, som kom til ved frø som blæste over Øresund, og såede sig selv i 1950’erne. På den anden side af søen ligger den høje dæmning, som gule vipstjerter og lærker fouragere på.
Historien
Stedets historie er tydelig, når man går rundt derude og ser på alt fra rødben og små lappedykkere til sølvhejrer. I horisonten er der konstant en ‘væg’ i form af dæmningen, som holder vandet tilbage, så en fuglekigger som jeg kan stå på Villahøj, midt på fælleden, og se tornirisk som vasker sig i en vandpyt, eller en gærdesanger som sidder og synger i en busk. Fugle som jeg har set mange gange før, men alligevel stod jeg med følelsen af at få en ny oplevelse.
Billedet i den nye DOF BirdLife Lammergeier 10×42 er imponerende, takket være kikkertens ED-glas, som ikke alene sikrer en skarp kontrast, med så godt som ingen aberrationer og en imponerende farveægthed. Selvom der var en masse fugle jeg før har set, oplevede jeg detaljerne på en helt ny måde. På Kalvebod Fælled behøver man desuden ikke være meget heldig, for at se havørnene opskræmme et virvar af ænder og vadefugle ude over Klydesøen. Alt dette med den store dæmning som baggrund, som en konstant påmindelse om, at uden menneskers indblanding, ville hele dette areal stadig være havbund.
Da finanskrisen ramte Wall Street for snart 100 år siden, i 1929, spredte den økonomiske krise sig til resten af verden, herunder Danmark. Resultatet blev en høj arbejdsløshed, og ivrige efter at nedbringe den igen, blev der lagt et politisk fundament for at udvide Amager med godt og vel en tredjedel. Inddæmningen tog for alvor fart i 1940’erne, og den mere end 12 kilometer lange dæmning fra Sydhavnen til Kongelunden blev bygget. Inddæmningsprojektet stod færdigt i 1945, hvorefter arealet blev drænet, inden forsvaret kunne rykke ind på deres nye skydeterræn. Forsvaret anvendte området frem til 1980’erne, og efterfølgende blev der sikret en naturfredning, som resulterede i Kalvebod Fælled, som vi
kender det i dag. Et sted med masser af natur i sameksistens med militærets efterladenskaber i form af jordhøje og betonkonstruktioner.
Især ved Sydtårnet er det tydeligt, hvor stor en forskel dæmningen har gjort. Når man står på dæmningen ved siden af tårnet, er det tydeligt at se, hvor lavt Klydesøen ligger nord for dæmningen, sammenlignet med havet syd for. For mig, er det med til at gøre det ekstra særligt, at jeg denne sommer var en blandt mange, som så 11 skestorke, der havde slået sig ned i Klydesøen i en periode.
Optikken, den herlige optik!
Med DOF BirdLifes Lammergeier 10x forstørrelse og skarpe billede, var det nemmere også at se de mange små vadefugle, end det var med min gamle kikkert. Og med et synsfelt på 136 meter ved 1000 meters afstand, hvilket er helt exceptionelt for en kikkert med 10 gange forstørrelse, får man et imponerende overblik over et område som Klydesøen.
Desuden oplevede jeg også et væld af sommerfugle langs indersiden af dæmningen, fra Birkedam og sydover. Der vrimlede det med blåfugle, dagpåfugleøje og kålsommerfugle. På den anden side af dæmningen så jeg både mink, havterner og hvid og gul vipstjert. Denne sommer er der også blevet spottet både langnæbbet sneppeklire og odinshane, og selvfølgelig en masse andre fugle i Klydesøen. Noget tyder på at fælleden, selv under militærets anvendelse, var et yndet besøgssted for fugle, for da forsvaret rykkede ind på arealet, lykkedes det Zoologisk Museum at få ringmærker Nikolaj Mardal Jensen ansat som opsynsmand på området. Frem til 1972 lykkedes det ham at ringmærke flere end 100.000
fugle.1
Jeg synes Kalvebod Fælled er et bjergtagende sted, som tydelig viser, at natur ikke nødvendigvis er noget som eksisterer uberørt af mennesker, men at naturen kommer, hvis vi giver den plads, uagtet menneskets tidligere påvirkning.
Jeg kan varmt anbefale alle at tage ud og opleve Kalvebod Fælled, og det behøver ikke være sommer. I træk sæsonen plejer der også at være rigeligt at opleve derude. Beslutter man sig for at tage derud, bør man overveje at tage DOF BirdLifes Lammergeier 10×42 med. Det utroligt skarpe billede giver en fantastisk oplevelse af at se på fugle, hvor man ikke går glip af detaljerne. Selvom dens vægt på 935 gram føles lidt tung efter 20 kilometers vandretur, er det den helt rigtige kikkert for enhver, som vil have det bedste billede, men ikke har råd til at betale en hel månedsløn for den.
Troels er uddannet Landskabsarkitekt fra Københavnsk Universitet. Han har tidligere tegnet legepladser, men har været ansat i Naturbutikken siden Juni 2024. Han har snart set på fugle i 10 år, og interessen har ledt ham til både Island og Grækenland, for at opleve islandsk hvinand og eleonorafalk.
- Kjeld Hansen, Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land – Bind II – Øerne, 1. udg. 1.opl. 2014, s.
803-804 ↩︎
